Når rener er selve livet
– gensidig deltagelse i hinandens eksistens
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v44i2.151596Nøgleord:
pastoralisme, ren, menneske-dyr-relationer, udvidet socialitet, gensidig værenResumé
Denne artikel undersøger relationer mellem rensdyr og de mennesker, der lever med og af dem, med fokus på ren-pastoralisme
i Sápmi. På samisk kaldes en renflok for eallu. Betegnelsen udledes af samme rod som eallin (liv) og eallit (at leve). Artiklen udforsker ren-samernes liv (eallin) med renerne (eallu) og de mange indbyrdes afhængige relationer, dette liv fordrer mellem familier, generationer, landskaber, dyr, vejr, årstider, naboflokke, forfædre og en åndelig verden. Der argumenteres for, at renhyrdernes kontinuerlige forhandlinger med semidomesticerede rener med deres egen vilje kan forstås som en form for udvidet socialitet (Remme & Sillander, 2017), der er konstituerende for mennesker, dyr og landskaber. Der argumenteres også for, at det symbiotiske partnerskab, som udvikledes mellem mennesker og rener gennem flere århundreder, kan begribes med Sahlins (2011) forståelse af forbundethed som en gensidig væren mellem dem – her mennesker og dyr – der deltager i hinandens eksistens. Artiklen kommer også ind på de etiske og æstetiske dimensioner of denne gensidige væren.
Referencer
Bateson, G. (1979). Mind and Nature. Dutton.
Beach, H. & Stammler, F. (2006). Human-Animal Relations in Pastoralism. Nomadic Peoples New Series 10(2), 6-30. http://www.jstor.org/stable/43123775
Bjørklund, I. (2013). Domestication, Reindeer Husbandry and the Development of Sámi Pastoralism. Acta Borealia: A Nordic Journal of Circumpolar Societies 30(2), 174-189. https://doi.org/10.1080/08003831.2013.847676
Bull, K. S., Oskal, N. & Sara, M. N. (2001). Reindriften i Finnmark: Rettshistorie 1852-1960. Cappelen Akademisk.
Carsten, J. (2000). Introduction: Cultures of Relatedness. I J. Carsten (red), Cultures of Relatedness: New Approaches to the Study of Kinship (s. 1-36). Cambridge University Press.
Davies, J. & Hatfield, R. (2007). The Economics of Mobile Pastoralism: A Global Summary. Nomadic Peoples 11(1), 91-116. http://www.jstor.org/stable/43123794
DeMello, M. (2021). Animals and Society: An Introduction to Human-Animal Studies (2. udgave, red.). Columbia University Press.
DuBois, T. A. (2011). ”The Same Nature as the Reindeer”. Johan Turi’s Portrayal of Sámi Knowledge. Scandinavian Studies 83(4), 519-544. https://doi.org/10.1080/08003831.2013.847676
Flora, J. (2022). Muskox movements: human-animal entanglements in Northeast Greenland. Acta Borealia 39(1), 53-74. https://doi.org/10.1080/08003831.2022.2060577
Howell, S. (2003). Kinning: The Creation of Life Trajectories in Transnational Adoptive Families. The Journal of the Royal Anthropological Institute 9(3), 465-484. http://www.jstor.org/stable/3134598
Moore, H. (2012). Avatars and Robots: The Imaginary Present and the Socialities of the Inorganic. Cambridge Anthropology 30(1), 48-63. https://www.jstor.org/stable/43610889
Oskal, N. (2000). On nature and reindeer luck. Rangifer 20(2-3), 175-180. https://doi.org/10.7557/2.20.2-3.1511
Paine, R. (1994). Herds of the Tundra. A Portrait of Saami Reindeer Pastoralism. Smithsonian Institution Press.
Remme, J. H. Z. (2017). Humans at Risk: Becoming Human and the Dynamics of Extended Sociality. I J.H.Z. Remme & K. Sillander (red), Human Nature and Social Life: Perspectives on Extended Sociality (s. 54-67). Cambridge University Press.
Remme, J. H. Z. & Sillander, K. (2017). Introduction: Extended Sociality and the Social Life of Humans. I J.H.Z. Remme & K. Sillander (red.), Human Nature and Social Life: Perspectives on Extended Sociality (s. 1-25). Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/9781316831908.001
Salomon, O. (2010). What a Dog Can Do: Children with Autism and Therapy Dogs in Social Interaction. ETHOS 38(1), 143-166. https://www.jstor.org/stable/40603404
Sara, M. N. (2009). Siida and Traditional Sámi Reindeer Herding Knowledge. The Northern Review 30, 153-178.
Sara, M. N. (2010). Mainna lágiin galget siiddat joatkahuvvat? Siidda sulladallama gažaldagat (How is the siida going to continue?) Sámi die∂alas áigicalla 2.
Sara, M. N. (2011). Land Usage and Siida Autonomy. Arctic Review on Law and Politics 3(2), 138-158. https://www.jstor.org/stable/48710156
Sara, M. N. (2013). Siida ja siiddastallan (Å være en siida – om forholdet mellom siidatradisjoner og videreføringen av siidasystemet. Doktoravhandling (s. 1-107), UIT, Norges Arktiske Universitet, Fakultet for Humaniora, Samfund og Lærerutdanning.
Sahlins, M. (2011). What kinship is, Part 1. Journal of the Royal Anthropological Institute (N.S.) 17, 2-19. https://doi.org/10.1111/j.1467-9655.2010.01666.x
Tsing, A. (2014). More Than Human Sociality. I K. Hastrup (red.), Anthropology and Nature (s. 27-42). Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203795361
Turi, J. (2011/1910). An Account of the Sámi. (Overs. og red. T. A. DuBois, Sami Muitalusa Birra). Chicago IL: Press.
Websites:
Langvatn, R. (2023, 19. juli). Rein. Store norske leksikon. https://snl.no.rein
Sámediggi: Fakta om reindrift. Den norske Sameting. https://sametinget.no/naring/reindrift/fakta-om-reindrift/?sprak=1
Rennäringen i Sverige. Den svenske Sametin. https://www.sametinget.se/rennaring_sverige-
Visut: A Story of the Reindeer, A Swedish Lapland Story, photo: C-J. Utsi, Text: H. Stenlund, Swedish Lapland, European Union Regional Development Fund: https://www.swedishlapland.com/stories/visut-a-story-of-the-reindeer/
Film:
Fajal, C. (Director). (2011). Jon, the Sami, (orig. Jon, Face aux vents) (film), SLICE documentary channel: https://www.youtube.com/watch?v=rwhs_I9pPYA
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.
