Selvets idéhistorie
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v15i2.135803Resumé
Selvets idehistorie er nøje knyttet til udviklingen af begrebet om sjælen (versus kroppen; dualismen) og den individuelle personlighed, som det skete i den græske antik. Fra Sokrates' »Kend dig selv«-filosofifokuseres der stærkt pd det rationelle potentiale (kulminerende med Spinoza og Locke), og med Jesus/kristendommen introduceres samvittighedens betydning, samtidig med at det selviske (qua egoistisk selviskhed) tabueres. Hos Kierkegaard optræder en syntese, der betoner såvel det etiske (bevidstog ansvarliggjorte) som det lidenskabelige (engagerende, kommunikerende) i selvet, der defineres som »et forhold, der forholder sig til sig selv«. Afslutningsvis omtales selvets de- og rekonstruktion i psykoanalysen (Freud) og eksistentialismen (Sartre/Camus).
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.