Selvets idéhistorie

Forfattere

  • Peter Thielst

DOI:

https://doi.org/10.7146/pl.v15i2.135803

Resumé

Selvets idehistorie er nøje knyttet til udviklingen af begrebet om sjælen (versus kroppen; dualismen) og den individuelle personlighed, som det skete i den græske antik. Fra Sokrates' »Kend dig selv«-filosofifokuseres der stærkt pd det rationelle potentiale (kulminerende med Spinoza og Locke), og med Jesus/kristendommen introduceres samvittighedens betydning, samtidig med at det selviske (qua egoistisk selviskhed) tabueres. Hos Kierkegaard optræder en syntese, der betoner såvel det etiske (bevidstog ansvarliggjorte) som det lidenskabelige (engagerende, kommunikerende) i selvet, der defineres som »et forhold, der forholder sig til sig selv«. Afslutningsvis omtales selvets de- og rekonstruktion i psykoanalysen (Freud) og eksistentialismen (Sartre/Camus).

Downloads

Publiceret

2023-03-15

Citation/Eksport

Thielst, P. (2023). Selvets idéhistorie. Psyke & Logos, 15(2). https://doi.org/10.7146/pl.v15i2.135803

Nummer

Sektion

Artikler