Hvad blev der af det »analytiske arbejde«?

Et bidrag til diskussionen om kriterier for terapeutiske forløb i psykoanalysen fra Freud til Lacan

Resumé

At betragte den psykoanalytiske kur som et forløb eller en proces og mindre insistere på, at den skal vurderes på det terapeutiske resultat, er ikke en ekstern betragtning af psykoanalysen, men det ligger i selve Freuds begreb om »psykisk arbejde«. Dette udtryk, og andre sammensætninger med ordet Arbeit, er i Freuds formuleringer både et udtryk for psykens spontane forløb, og for det særforløb, som terapien udgør. Der hævdes her, at terapien i grunden ikke er andet end, at man igennem en særlig associativ praksis (»frie associationer«), på ny gendanner forbindelsen mellem det psykisk fraspaltede materiale og det spontane forløb. Dette medfører også, at erindring og bevidsthed (bevidstgørelse) grundlæggende må ses som sprogligt associative forløb, og der fremkommer dermed ingen modstrid imellem erindring og dette noget, som der aldrig tidligere var bevidsthed om. Da det associative arbejde må kunne ses som forløbende i lighed med drømmearbejdet, forløber den terapeutiske association efter to grundmønstre, der svarer til de omvendte funktioner af forskydning og fortætning. Dette sammenholdes med Lacans beskrivelse af metaforen og metonymien. Til sidst bestemmes den særlige »gevinst« i det terapeutiske arbejde, mellem analysand og analytiker.