Angstens neuropsykologi og personlighedens dimensioner

Resumé

Artiklen har to hovedformål, 1) at give en introduktion til den engelske psykolog, Jeffrey A. Grays eksperimentelle arbejder over angstens neuropsykologi, og 2) at beskrive de implikationer, de senere års forskning indenfor dette område har haft for reformuleringen af personligheds- og adfærdsdimensioner.
Der tages udgangspunkt i Eysencks personmodei og hans formulering af den angstdisponerede personlighed som "introverted neurotic''. Denne model er modificeret af Gray, der på baggrund af eksperimenter over de adfærdsmæssige og neurofysiologiske effekter af angst-dæmpende midler, formulerer en egentlig "angst-dimension". Angst-dæmpende midler har en
række forskellige, men også ensartede virkemekanismer af en sådan karakter, at de danner baggrund for Grays hypotese om det adfærds-inhibitoriske system". Dette antages at udgøre et af tre basale affektive-motivationelle systemer. Cloningers tre-dimensionelle personmodel er i stor udstrækning overensstemmende med Grays antagelser. Denne model ,samt dens implikationer
for forståelsen af kognitiv og somatisk angst gennemgås kort, ligesom der drages implikationer fra Grays model til de senere års forskning i klinisk angst