Man-machine-interface, no woman

Resumé

Hovedtesen er at videnskabelige paradigmer må forstås kønsspecifikt, det vil sige indenfor rammerne af et maskulint tydningsunivers, og at datalogisering af videnskaberne kan føre til en yderligere polorisering i det maskuline hhv. feminine tydningsunivers, og dermed til en yderligere fortrængning af kvindelige erkendelsesformer fra videnskaberne. Maskulin og feminin forstås som polariteter i det enkelte menneske, kvinde eller mand, men den kønsspecifikke arbejdsdeling giver begreberne et vist realitetsindhold. Gennem en teoretisk analyse af mænds hhv. kvinders arbejdsformer, og dermed karakteren af deres relation til omverdenen, påvises polariseringen i 1 J det direkte handleplan 2) den intuitive tænkning
og 3) den bevidste sproglige erkendelse. Det påpeges, at både de maskuline og de feminine tydninger dekvalificeres
ved polariseringen. De maskuline gennem instrumentafisering og de feminine gennem udgrænsning fra det samfundsmæssige betydningssystem; deres tendentielle sprogløshed forstærkes og fortrængningen skærpes i den bevidst sproglige erkendelse, hvor dialektisk kommunikation og empati kun vanskeligt kan udtrykkes. Som eksternafisering af instrumentel erkendelse kan datalogien
øge marginaliseringen af de feminine erkendelsesformer og betyde tilbageslag for den kritik af de videnskabelige paradigmer, som bl.a. kvindeforskere har rejst.