Narcissismen i Lacan's psykoanalyse
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v4i1.134982Resumé
En teori om narcissismen i lighed med Freuds findes i Lacans psykoanalyse, men den udformes meget anderledes end hos Freud. I stedet for at formulere narcissismen indenfor en driftsmytologisk og energetisk modeltænkning som hos Freud bliver den hos lacan
fremstillet i termer af identifikatoriske mønstre, i første række den imaginære identifikation. Teorien om dette formuleres udviklingspsykologisk af Lacan første gang i 1936, Le stade du miroir - spejlstadiet, og senere ( 1949) i en redegørelse for jeg-funktionerne. Jegsystemet, identifikation og narcissisme tænkes sammen. Den psykiske ydelse i spejlstadiet er en genstands-dannelse og en genstandsenheds- dannelse, og dette tages som forlæg for senere objekt-relationer. I forelæsningerne fra S~minaire I og II ses dette. Sammesteds udformes spejlstadiet til en model, en kompleks spejlingsmodel, hvis teoretiske status snart overgår til at være en egentlig topologisk model. Det er lacans påstand, at spejlingsmodellen, forstået som optisk
model, i virkeligheden opfylder en teoretisk orientering i Freuds tidligste modeller.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.
