Drømme og fortolkningens problem

Resumé

Teorier om drømme såvel som om den menneskelige psyke bygger på modstridende, men i praksis virksomme antagelser. Det rejser et metateoretisk problem. Det basale erkendelsesteoretiske dilemma ses som enten at opfatte fortolkningen som et middel til at afdække en objektivt eksisterende sandhed »bag« drømmen, eller at (som forfatteren) antage, at fortolkningen er et sprogligt redskab til at udlede meningsfulde mønstre i løbet af en kommunikationsproces i og mellem to psykiske systemer, der omfatter meget mere end sproglige kommunikationer. Fortolkningen opfattes som en højere form for metafor, et som-om-sprog, der er både følelsesmæssigt og kognitivt tilfredsstillende og indskrevet i en selvorganiserende proces, der på sit
mest intense niveau omdanner omverdensfortolkningen. Den bevidsthedsfilosofiske arv med skel som subjekt/objekt og indre/ydre kritiseres. Denne kommer bl.a. til udtryk i jungianske kriterier for at vælge mellem objektiv (relationer til den ydre verden) og subjektiv (relationer til den indre verden) drømmefortolkning. Disse er selvmodsigende, kan ikke aflæses af »drømmeteksten«, og der kan ofte arbejdes i begge retninger med den samme drøm. Accepteres det, at et implicit »som-om« er fællesnævner, forsvinder selvmodsigelsen.