Seksualitet, seksualisering og kvindelige livsperspektiver

Resumé

Seksualitetens former og den betydning, seksualitet aktuelt tillægges, har nyere samfundshistoriske rødder. 1700- og 1800-tallet var en periode, hvor man diskuterede sex som aldrig før. Dette skyldtes ikke kun, at seksualitet her »installeredes« i menneskers liv, som Foucault har skrevet det. Sagen er sikkert også den, at seksualitet blev en ny og central realitet i menneskers liv med den samfundshistorisk udviklede, formidlede relation mellem individ og samfund. For forskellige klasser og de to køn indebar relationen imidlertid forskellige udviklingsbetingelser, og det samme kom også til at gælde seksualitetens placering. Det var for borgerskabets mænd, den i første række fik ny betydning som væsentligt element i den kultiverede, individuelle livsførelse.
Både arbejderklassen og kvinderne fremstod i forhold hertil som naturlige og »anderledes«: Arbejderne som dyriske og kvinderne
som aseksuelle. Den videre udvikling viser, hvorledes kvindernes seksualitet og opfattelsen heraf til stadighed har været knyttet til kvindens samfundsmæssige livsmuligheder og placering, men også til regressive ideologiske forestillinger om kvinders væsen og kvinders plads. Og endelig er det tydeligt, at seksualitet i løbet af de seneste årtier -med den stigende ensgørelse af livsbetingelserne - også er kommet i fokus for kvinderne i en ny forstand.