Den rene sjæl og den rene lyst
Træk af pornografiens historie gennem 300 år med særlig henblik på dansk lovgivning og retspraksis
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v8i1.134326Resumé
Artiklen er en kulturhistorisk/retshistorisk og retssociologisk studie i lovgivningsmagtens og domstolenes forhold til publicerede seksuelle skildringer, især i Danmark. Det påvises, at medens en omfattende produktion af egentlig pornografi opstår og udvikler sig i Central- og Sydeuropa fra midten af 1600-tallet, kommer pornografien først for alvor til Danmark i 1960'erne. Alligevel følger Danmark trop, da der i det øvrige Europa fra slutningen af 1700-tallet indføres lovbestemmelser til undertrykkelse af pornografi. Dansk lovgivning og retspraksis på dette område gennemgås frem til pornofrivgivelsen i 1967 og 1969. Det konstateres, at medens der gennem successive nye love og lovændringer sker en radikal omdefinering og gradvis udvidelse af kriminaliseringen, der kulminerer i 1939, fastholder domstolene fra første færd en selvstændig praksis, der indebærer straf for seksuelle skildringer der formodes at føre til en skadelig »sanselig ophidselse« hos læseren eller beskueren. Der argumenteres og fremføres indicier for det synspunkt, at pornografiens opståen og udvikling, og autoriteternes reaktioner herpå, er nært knyttet til visse befolkningsgruppers behov for, og det fremherskende syn på, autoerotisk stimulation. Relationen til udviklingen i den generelle seksuelle kontrol og (dermed) til grundlæggende samfundsforhold og livsvilkår påpeges.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.