Konationer

Resumé

I overensstemmelse med cartesiansk-empiristisk filosofi har psykologien forstået konationer som bevidsthedsfænomener bag handlinger. I den introspektionistiske psykologi blev konationer studeret ved dekriptive analyser af viljesfænomener. I nyere psykologi var konation uacceptabelt som videnskabeligt begreb og blev repræsenteret af et formelt respektabelt, kvasi-fysiologisk begreb om motiverende drifter, bag hvilket man har behandlet konationer. Driftsteorierne kritiseres, og i forbindelse med omtale af Høffding påpeges en opfattelse fra tysk-romantisk filosofi, der udgør et klart alternativ til den cartesiansk-empiristiske opfattelse. For konationspsykologiens udvikling er det nødvendigt med en afklaring af grundbegreberne konation, motivation, behov, kognition og emotion. En sådan begrebsafklaring forsøges ved på basis af materiale fra forskelligefagområder at tegne
et billede af konationernes artshistoriske udvikling frem til deres plads og former i menneskets psyke.