Kognitions- og kunstig intelligens-forskning mellem logik og psykologi: et semiotisk synspunkt

Resumé

Artiklen præsenterer et »meta-semiotisk« perspektiv på kognitionsforskningen (CS), ifølge hvilken man hverken bør søge grundlaget for CS i den psykologiske udforskning af menneskelig intelligens eller i konstruktionen af en »kunstig intelligens« (Al), men derimod i udforskningen af de mulige udformninger af kognitive processer og formationer. Teoretisk Al vil understøtte en sådan forskning ved at analysere egenskaberne for datamatiske modeller, der kan simulere »det kognitive«.
CS bør interessere sig specielt for biologisk implementeret intelligens, men det bør ske på baggrund af et teoretisk arbejde med forskellige niveauer af »tvangsbindinger« (logiske, fysiske, biologiske etc. constraints), ud fra hvilke vi kan erkende de forskellige naturlige og kunstige implementeringer af intelligens som realiseringer af abstrakte muligheder, der knytter sig til tegn, redskaber og modeller. Metasemiotikken studerer de almene egenskaber ved tegn (og ved betydning og kommunikation), redskaber, herunder maskiner) og modeller (fysiske og mentale modeller). CS står over for tre fundamentale problemer: I) at overvinde modstillingen af psykologiske og logiske opfattelser af kognition, 2) at reformulere den fænomenale verdens status inden for teorier om kognition og 3) at reformulere konflikten mellem det klassiske Al-paradigme og det konnektionistiske paradigme (»neuralenetværk«) som et index på et reelt teoretisk problem, - nemlig spørgsmålet om forholdet mellem symbolske og sub-symbolske processer og om integrationen af diskrete og kontinuerte modeller af disse kognitive processer.