Om muligheden af et post-(de)konstruktivistisk begreb om bevidsthed på fænomenologisk grundlag
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v16i2.134115Resumé
I denne artikel gøres der rede for opfattelsen af bevidstheden i en fænomenologi, der har opgivet dualismens forestillinger om modsætningen mellem bevidsthed og verden og mellem bevidsthed og krop. Erkendelsens og erfaringens subjekt synes på postmodernismens grundlag at blive de sproglige processer selv. Men det, at bevidstheden bestemmes som situeret og inkorporeret, behøver ikke betyde, at bevidstheden betragtes
udelukkende som en egenskab ved sprogbrugen. Bevidstheden er en conditio activa, et »Jeg kan«. Med basis i Heideggers og Merleau-Pontys værker tematiseres dette vilkårs rolle for en teori om bevidsthed, der hverken vil stille sig tilfreds med realismens eller (de-)konstruktivismens billeder.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.