SYGDOM OG KRISE

Den somatiske sygdom og skade vurderet ud fra Kierkegaards begreber

Resumé

Med sit begreb om eksistens og sine antropologiske antagelser taler Kierkegaard for, at menneskets eksistens grundlæggende er kritisk. Et af kriterierne for denne kritiske position er menneskets sammensathed af sjæl og legeme. Vægtningen af den legemlige dimension fører med sig, at vi må antage somatiske sygdomme og skader som centrale i forhold til denne grundlæggende krise. Krisen er ikke kun determineret af de somatiske ændringer, som sygdommen eller skaden fører med sig, men er tillige determineret af den viden om den givne sygdom eller skade, som den ramte må forholde sig til. Krisen er ikke blot noget mennesket er i, men er tillige noget, mennesket forholder sig til. Den måde, mennesket forholder sig til den grundlæggende krise på, inden den kritiske begivenhed indtræder, vil være afgørende for, hvordan mennesket bliver påvirket af somatisk sygdom eller skade. Kierkegaards ideer tilbyder en forståelse, som på den ene side er i stand til at acceptere et bredt spektrum af reaktioner på kritiske begivenheder og på den anden side er i stand til at give en differentieret forståelse for forskellige somatiske lidelser.