KAN TERAPEUTEN ÆNDRE PATIENTENS PSYKE?

Resumé

I artiklen diskuteres det psykoanalytiske begreb om modstand. Freud afgrænsede modstanden som et klinisk begreb, der er afgørende i forbindelse med, hvorvidt og hvordan en ændring af patientens personlighed kan opnås igennem den analytiske behandling. Modstanden mobiliseres i terapien, fordi den forbinder sig med de kræfter, som oprindelig skabte patientens sygdom. I sine senere år nåede Freud frem til den opfattelse, at modstanden repræsenterer patientens forsøg på at beskytte sit svare jeg. I artiklen foretages en uddybning af dette synspunkt under inddragelse af Ferenczis analyser af de såkaldte karakterforstyrrelser og med baggrund i nyere psykoanalyse diskuteres, hvorvidt modstanden må ses som et fænomen, der ikke alene har med patienten at gøre, men som opstår i den terapeutiske relation som et produkt af terapeutens holdning til patienten. Et synspunkt, som også får konsekvenser for den terapeutiske teknik.