Tilbagevenden til arbejde og identitetsrekonstruktion efter erhvervet hjerneskade

Resumé

Dette studie undersøger identitetsrekonstruktion hos fire personer, der alle har fået en hjerneskade og er vendt tilbage til arbejde. Deltagernes fortællinger/narrativer er indsamlet ved semistrukturerede interviews og analyseret med en narrativ analysestrategi. Analysen kommer frem til, at tilbagevenden til arbejde har stor betydning for identitetsrekonstruktion efter erhvervet hjerneskade. Den ramte konfronteres med at kunne mindre end før skaden, hvilket medfører psykisk ubehag og sorg over tabet af funktioner og identitet. Herefter følger en periode med nyorientering og rekonstruktion af identitet. Analysen viser, hvordan tilbagevenden til arbejde på den ene side medvirker til, at sygdommen træder i baggrunden og bliver en mindre bestanddel af den ramtes identitet. På den anden side udgør stigmatisering en barriere i forhold til at få adgang til, fastholde og skifte job efter erhvervet hjerneskade, og den deraf afledte selvstigmatisering vanskeliggør udviklingen af et positiv selvnarrativ og identitet. Analysen viser således, at rekonstruktion af identitet ikke blot er et personligt anliggende, men bliver til under indflydelse af kontekstuelle og relationelle praksisser i det omgivende samfund. Vi konkluderer, at der i relation til rehabilitering af hjerneskaderamte skal tænkes i indsatser, der retter sig mod at støtte identitetsrekonstruktion, herunder i forbindelse med tilbagevenden til arbejde.