ER DET HÅRDT AT VÆRE PSYKOTERAPEUT?
– EN DISKUSSION AF BEGREBET ”OMSORGSTRÆTHED”
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v42i1.128776Nøgleord:
omsorgstræthed, psykoterapi, empati, emotions regulering, psykoterapeutisk procesResumé
For mere end 40 år siden begyndte det at blive almindeligt at snakke om, at man som professionel hjælper kan blive udbrændt, og fra 1990’erne blev også udtrykket sekundær traumatiseret et udbredt begreb knyttet til risiko ved arbejdet med mennesker (Bang, 2002/2013; Cieslak et al., 2014). Inden for
de seneste år er udtrykket omsorgstræthed dukket op – på engelsk ”compassion fatigue” – som en beskrivelse af en slags udtømmelse af den professionelle hjælpers reservoir af gode følelser. ”Medfølelse koster” hedder det blandt andet i danske og norske fagtekster om emnet.
Fokus for denne artikel er dette nye begreb, og artiklen er en undersøgelse af, hvordan der i faglitteraturen om og til psykoterapeuter argumenteres for idéen om, at kontakten med lidende mennesker skulle slide på os. Jeg argumenterer for, at der ligger alvorlige misforståelser bag disse beskrivelser af
vores arbejdssituation, og jeg overvejer, hvad disse misforståelser kan handle om, og hvilke konsekvenser de kan have for psykoterapeuten (og for patienterne). Jeg argumenterer for, at der er en grundforståelse i denne litteratur omkring det at hjælpe mennesker, som i sig selv kan udgøre en risiko for psykoterapeuten. Inspireret af psykoterapiforskning, og primært psykoanalytisk teori om terapeutens rolle, argumenterer jeg endelig for, at det – enkelt sagt – ikke er arbejdet med at hjælpe andre, som kan dræne os, men måden, vi går til dette arbejde på, og at der faktisk kan være (mulighed for) en beskyttelse i selve den professionelle psykoterapeuts aktive medleven i processen med patienten.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.