REFLEKSIONER OVER SAMSPILLET IMELLEM DET MILJØTERAPEUTISKE OG PSYKOTERAPEUTISKE ARBEJDE I RELATION TIL ANBRAGTE UNGE MED SVÆRE PSYKIATRISKE LIDELSER

Forfattere

  • Anne Birgitte Døssing
  • Trine Paludan Malver

DOI:

https://doi.org/10.7146/pl.v42i1.128773

Nøgleord:

miljøterapi, psykoterapi, unge, svære psykiatriske lidelser, selvskade, langvarig behandling, behandlingsinstitution, psykodynamisk, grupper, negativ formåen

Resumé

Inden for de seneste år har vi set en stigende tendens til færre og kortere indlæggelser af unge i psykiatrien. Det medfører bl.a., at mange unge er udskrevet i en kritisk psykopatologisk tilstand, som det f.eks. ses hos unge med svære spiseforstyrrelser, psykoser og svær selvskade. I forhold til unge, der bor på socialpsykiatriske behandlingsinstitutioner, stiller dette specifikke krav til den miljøterapeutiske behandling såvel som til de psykoterapeutiske forløb. Artiklen er baseret på vores erfaringer med og overvejelser over den udvikling, vi har set i praksis på en socialpsykiatrisk, miljøterapeutisk behandlingsinstitution for anbragte unge med svære psykiatriske lidelser. Der ses et stort behov for gode rammer for indledende og ofte
længerevarende stabiliseringsperioder for de unge samt et særligt fokus på gode samarbejdsrelationer til sektorerne, forældre og pårørende. Der er ligeledes behov for miljøterapeutiske og psykoterapeutiske overvejelser over, hvordan man skaber tryghed og opnår en arbejdsalliance med unge på dette
funktionsniveau. Vi vil i artiklen se nærmere på aspekter af samspillet mellem det miljøterapeutiske og psykoterapeutiske arbejde og det potentiale og de styrker og sårbarheder, der ligger heri i relation til de unges udvikling. Artiklen trækker på psykodynamisk teori og praksiseksempler.

Downloads

Publiceret

2021-09-27

Citation/Eksport

Døssing, A. B., & Paludan Malver, T. (2021). REFLEKSIONER OVER SAMSPILLET IMELLEM DET MILJØTERAPEUTISKE OG PSYKOTERAPEUTISKE ARBEJDE I RELATION TIL ANBRAGTE UNGE MED SVÆRE PSYKIATRISKE LIDELSER. Psyke & Logos, 42(1), 171–187. https://doi.org/10.7146/pl.v42i1.128773