UDVIKLING OG OPDAGELSER I SYSTEMISK TÆNKNING

– NÅR PSYKOTERAPI RÆKKER UDOVER DEN ENKELTE

Resumé

Vores forståelse af moderne psykoterapi og forskning er langsomt blevet så forbundet med et moderne evidensbegreb, at de to har låst hinanden i en binding, der ikke umiddelbart ser ud til at blive opløst. I denne artikel, der primært finder sit afsæt i det psykoterapeutiske arbejde med børn, unge og deres familier, skitseres først udviklingen mod en øget essentialisme, der historisk set har vundet indpas i danske behandlingstilbud.
Derefter inddrages den systemiske terapi og tænkning som en udfordrende understrøm, artiklens hovedanliggende, der på en gang tilbyder en ny og gammel måde at anskue mennesket og dets forandringspotentialer på. Ved hjælp af dette greb sættes jagten ind på et bredere evidensbegreb, der i højere grad rækker ud over den enkelte og ind i det relationelle. Afslutningsvis diskuteres artiklens tråde i relation til hinanden, og der peges på nye områder inden for psykoterapeutisk forskning.