Social udsathed som ressource? Brugerperspektiver på COVID-19-krisen på varmestuer og hjemløseherberger

Resumé

Denne artikel undersøger nogle af de strategier, brugere af varmestuer og herberger brugte for at klare sig igennem COVID-19-pandemiens første bølge i Danmark. Socialt udsatte borgere blev kort efter nedlukningen i marts 2011 kategoriseret som særligt sårbare i forhold til smitterisiko og muligheder for isolation i tilfælde af smitte. Der er imidlertid mangel på viden om de strategier, socialt udsatte borgere, såsom hjemløse eller borgere med problematisk rusmiddelbrug, benytter til at klare sig i krisebegivenheder. Ofte beskrives de primært som ofre for, nærmere end nogle, der aktivt handler og agerer i krisesituationer som den, COVID-19-pandemien udgør. Med udgangspunkt i kvalitative interviews og etnografisk feltarbejde viser artiklen imidlertid, hvordan brugere trak på erfaringer, man ofte ville forbinde med centrale dimensioner af et udsat liv – fængselsophold eller et liv på gaden – som ressourcer i forhold til den aktuelle krisehåndtering. Dermed udfordres dominerende ideer om socialt udsathed i brugerperspektiver på pandemiens første bølge i fortællinger, der ligeledes genforhandler ideer om relationen mellem socialt udsatte og majoritetsbefolkningen.