“Det får mig til at føle mig hjemme”

Når unge flytter hjemmefra, og hvordan de skaber tilhørsforhold et nyt sted

Resumé

Ungdommen er en livsfase, der er præget af mange overgange. Et eksempel på en sådan overgang er, når unge flytter hjemmefra. Med udgangspunkt i begrebet “belonging” (at høre til/ tilhørsforhold) undersøger denne artikel, hvilke forhold der har betydning for, at unge etablerer en oplevelse af at høre til – eller ikke at høre til – det sted, hvor han/hun flytter hen efter flytning fra barndomshjemmet. Udgangspunktet for artiklen er, at oplevelsen af at høre til et sted, eller i livet som sådan, ikke er givet, men derimod er “performativt” (Bell, 1999; Cuervo & Wyn, 2017).
Det empiriske udgangspunkt for artiklen er et longitudinelt interviewstudie med 36 danske unge mellem 17 og 25 år, som forfatterne har fulgt igennem 12 måneder under deres overgang fra hjemme- til udeboende. I interviewene fortæller de om den periode, hvor de flytter fra deres barndomshjem, og om de følelser og tanker, de gør sig i den forbindelse. Artiklen undersøger de unges affektive og flertydige relationer til steder, materialiter og mennesker, der får betydning for de unges oplevelse af at høre til – eller ikke at høre til – det sted, de flytter hen. I artiklen sætter vi særligt fokus på den betydning, som unges forhold til barndomshjemmet har for de måder, de unge aktivt forsøger at skabe et tilhørsforhold til et nyt sted. Artiklen nuancerer i forlængelse af dette begrebet om “belonging” ved at pege på, at unges måder at skabe tilknytning til et nyt sted er performativt og i høj grad skabes med afsæt i de oplevelser af tilknytning, eller mangel på tilknytning, til barndomshjemmet, som de bærer med sig ind i voksenlivet.