Trivsel hos unge efterladte og pårørende - og effekten af at tale om det!

Resumé

På baggrund af et repræsentativt survey-studie om trivsel og mistrivsel blandt 15-24-årige unge efterladte, pårørende og unge, der hverken er pårørende/efterladte, kan vi konkludere, at de fleste pårørende og efterladte trives godt. I gruppen, der mistrives, er der flest unge efterladte. Endvidere ser den overordnede trivsel ikke ud til at hænge sammen med, hvorvidt de unge har talt om deres situation med andre. Til gengæld ser vi hos de efterladte, som ikke har fortalt om deres tab til nogen, en markant højere forekomst af mobbeadfærd og selvmordsforsøg. Dette fund bliver ikke mindre interessant af, at den positive forskel, åbenheden har for de efterladte, synes at udeblive for de pårørende. Vi forsøger at forklare forskellene med henvisning til en eksistensfænomenologisk analyse af kvalitativt interviewmateriale med de to målgrupper, hvilket leder hen imod en større differentiering i forhold til den nuværende anbefaling, der opfordrer alle unge til emotionel åbenhed om deres situation.