Skjulte kræfter og processer i vejledningsrummet - dannelsesperspektiver på projektarbejde og projektvejlederrollen ved universiteterne

  • Casper Feilberg

Resumé

Undervisere underviser i pensum, de studerende skal læse det og lære det, og eksaminator og censor eksaminerer dem efter­følgende i stoffet. Denne klassiske rollefordeling udfordres imidlertid af projektarbejdet på universiteterne, hvor de stude­rende selvstændigt skal identificere og undersøge en kompleks problemstilling, samtidig med at underviseren fungerer som faglig og processuel vejleder. Under denne proces engagerer vejlederen sig ofte og forhåbentligt i projektet og i de studeren­des faglige udvikling. På samme måde engagerer studerende sig ofte og forhåbentligt i problemstillingen i kraft af mulighe­den for at præge valg af projektet, teori og metode; denne in­volvering kan sammen med gruppeorganiseringen, tidspresset og vejledersamarbejdet bringe ukendte kræfter og processer i spil. Omvendt kan også vejlederen bidrage til, at ukendte pro­cesser kommer i spil, og de kan både være fremmende og afspo­rende for den videnskabelige undersøgelse af problemstillingen og for de studerendes udbytte af projektforløbet, afhængigt af hvordan disse processer håndteres af ikke mindst vejlederen selv. Denne form for fagligt-personlige processer er ofte under­belyst i den universitetspædagogiske forskning. I artiklen præ­senteres en model, som kaster lys over de potentielt skjulte kræfter og processer. Samtidig argumenteres der for et dan­nelsesperspektiv, som kan bidrage til en undrende indstilling omkring samt en forståelse for og værdsættelse af de poten­tielle dannelsesprocesser, som projektarbejdet kan sætte fri. Artiklen trækker på eksistentiel-fænomenologisk og psykoana­lytisk teori samt på case-eksempler omkring vejledningsforløb.

 

Publiceret
2018-02-07
Citation/Eksport
Feilberg, C. (2018). Skjulte kræfter og processer i vejledningsrummet - dannelsesperspektiver på projektarbejde og projektvejlederrollen ved universiteterne. Psyke & Logos, 38(2), 134-158. Hentet fra https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/104013