Sand danser
DOI:
https://doi.org/10.7146/peri.v23i41.163988Resumé
Essayet tager udgangspunkt i performanceværket Sandkind (2023) – en koreografisk, meditativ duet mellem menneskekrop og sand – og reflekterer over den kunstneriske proces og publikums møder med værket. Med inspiration fra butoh-dans og Karen Barads spacetimemattering udvikles en metodisk tilgang kaldet fænomen-koreografering. Samtidig stilles spørgsmålet: Hvordan kan en kunstnerisk accelerationskritik tage form?
Referencer
Bennett, Jane. 2021. Levende materialitet: Tingenes politiske økologi. 1. udgave. Forlaget Mindspace.
Haraway, Donna Jeanne. 2016. Staying with the trouble: Making kin in the Chthulucene. Experimental futures: Technological lives, scientific arts, anthropological voices. Duke University Press.
Houllebech, Michel. 2019. Serotonin. 1. udgave. Rosinante
Latour, Bruno. 2018. Ned på jorden: Hvordan orienterer vi os politisk? 1. udgave. 1. oplag. Europæiske ideer. Information.
Latour, Bruno og Nikolaj Schultz. 2022. Notat om den nye økologiske klasse. 1. udgave. Hans Reitzel.
Rosa, Hartmut. 2014. Fremmedgørelse og acceleration. 1. udgave. Hans Reitzel.
Sloterdijk, Peter. 2013. You must change your life: On anthropotechnics. English ed. Oversat af Wieland Hoban. Polity.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 Tora Balslev

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Det følgende vedrører alle Peripeti-udgivelser fra 2024, nr. 39, og senere:
Peripeti er et Diamond Open Access-tidsskrift, der giver direkte open acces til publiceret indhold ud fra princippet om, at det at gøre forskning frit tilgængelig for offentligheden understøtter en større global udveksling af viden.
Forfattere skal ikke betale for indsendelse, redigering eller offentliggørelse af artikler.
Forfattere, der bidrager til Peripeti, bevarer ophavsretten til deres artikler.
Forfattere accepterer at udgive artikler under en Creative Commons CC-BY-NC 4.0-licens. Vilkårene for denne licens tillader brugere frit at kopiere og videredistribuere materialet i ethvert medie eller format og at tilpasse, transformere og bygge videre på materialet, så længe der gives passende kreditering, et link til licensen gives, og eventuelle ændringer angives. Brugere må ikke dele eller tilpasse materialet til kommercielle formål uden samtykke fra licensgiveren. Brugen af licensen må ikke på nogen måde antyde, at licensgiveren støtter tredjeparten eller dennes brug. Licensen kan ikke tilbagekaldes.
Forfattere opfordres til at lægge deres artikler ud på personlige og/eller institutionelle hjemmesider for at sikre endnu større offentlig adgang efter udgivelsen. Forfattere har ret til at arkivere deres artikler i fondes og offentlige institutioners arkiver, men Peripeti anmoder om, at forfattere bruger et direkte link til den publicerede artikel på tidsskriftets hjemmeside, når det er muligt, da Peripeti som en ikke-kommerciel, offentligt finansieret udgiver er afhængig af niveauet af brugeraktivitet på tidsskriftets hjemmeside.
Vedrørende tidligere udgivelser, indtil 2024, herunder nr. 38:
Ophavsretten deles mellem Peripeti og forfatteren/forfatterne. Tidsskriftet er et open access-tidsskrift, der giver direkte adgang til alt indhold baseret på princippet om, at det at gøre forskning frit tilgængelig for offentligheden understøtter en større global udveksling af viden. Brugere kan frit kopiere og dele materiale i ethvert medie eller format, så længe der gives passende kreditering. Enhver anden brug kræver skriftligt samtykke fra indehaverne af ophavsretten.