Fra dansemiljø til pædagoguddannelse
Hvor meget kan ufuldstændig, legende og flertydig dans tolereres?
DOI:
https://doi.org/10.7146/peri.v21i39.152294Nøgleord:
Dans, kunstnerisk udvikling, leg, pædagoguddannelsen, nulfejlskulturResumé
Med inspiration fra Bojana Kunsts beskrivelser af den ufuldstændige, foranderlige og flydende krop (Kunst 2023) og med udgangspunkt i min nyligt forsvarede ph.d.-afhandling Legende bevægelser i et koreografisk perspektiv undersøger jeg i denne artikel mulige sammenhænge mellem kunstneriske dansepraksisser og uddannelse af professionelle i pædagogisk praksis. Ved at gå samtidsdiagnostisk til værks sætter jeg fokus på tegn på forandring i uddannelse af pædagoger og knytter disse tegn til, hvordan dansens ufuldstændige, legende og flertydige udtryksformer praktiseres på – såvel som uden for – pædagoguddannelsen. Analysen udmunder i argumenter for mere kunstnerisk udvikling i dansemiljøet og dans som et selvstændigt fag på pædagoguddannelsen.
Inspired by Bojana Kunst’s descriptions of the incomplete, changeable, and fluid body (Kunst 2023) and based on my recently defended PhD thesis, Playful Movements in a Choreographic Perspective, in this article, I examine possible connections between artistic dance practices and the education of professionals in social education (pædagoguddannelsen in Danish). By taking a socio-analytic approach, I focus on signs of change in the education of social educators (pædagoger) and link these signs to how dance’s incomplete, playful, and ambiguous forms of expression are practiced in and outside of the pædagog education. The analysis results in arguments for more artistic research in the dance environment and dance as an independent subject in the pædagog degree program.
Referencer
Boysen, Mikkel Snorre Wilms, Merete Cornét Sørensen, Hanne Jensen, Jesper Von Seelen og Helle-Marie Skovbjerg. 2022. “Playful learning designs in teacher education and early childhood teacher education: A scoping review”. Teaching and Teacher Education, 120, 103884.
Brinkmann, Svend, og LeneTanggaard. 2009. “Toward an Epistemology of the Hand”. Studies in Philosophy and Education, 29, 243-257.
Curran, Thomas, og Andrew P. Hill. 2019. “Perfectionism Is Increasing Over Time: A Meta-Analysis of Birth Cohort Differences From 1989 to 2016”. Psychological bulletin, 145, 410-429.
Deterding, Sebastian. 2018. “Alibis for Adult Play: A Goffmanian Account of Escaping Embarrassment in Adult Play”. Games and Culture, 13, 260-279.
Finansministeriet. 2023. Fremtidssikring af Danmark – finanslovforslaget 2024.
Fink, Eugen. 2016. Play as Symbol of the World – And Other Writings. Bloomington: Indiana University Press.
Hammershøj, Lars Geer. 2008. “Samtidsdiagnose som kritik”. Dansk Sociologi, 19, 33-47.
Hammershøj, Lars Geer. 2017. Dannelse i uddannelsessystemet. København: Hans Reitzels Forlag.
Hansen, Nils Falk. 2020. “På vej mod en æstetisk genfortryllelse af den pædagogiske verden”. In Vovemod og handlekraft: Om kreativitet, æstetik og skabende pædagogik redigeret af Mikkel Snorre Wilms Boysen og Nils Falk Hansen. København: Akademisk Forlag.
Hansen, Nils Falk, og Pernille Rose. 2018. “Æstetikken i pædagogikken: en genvej til demokrati og mangfoldighed”. Kognition & Paedagogik, 28, 56-64.
Højbjerre Larsen, Signe. 2021. “Parkour: playing the modern, accelerated city”. Journal of the philosophy of sport, 48, 26-44.
James, Alison, og Chrissi Nerantzi. 2019. The Power of Play in Higher Education: Creativity in Tertiary Learning. Cham: Springer International Publishing.
Katznelson, Noemi, Mette Pless, Anne Görlich, Liv Graversen, og Nanna Bank Sørensen. 2021. “Ny udsathed: nuancer i forståelser af psykisk mistrivsel”. Nordisk tidsskrift for ungdomsforskning, 2, 83-103.
Knudsen, Hanne, Jens Erik Kristensen og Johan Bundgaard Nielsen (red.). 2023. Leg på spil i pædagogik og uddannelse. København: Akademisk Forlag.
Kristensen, Jens Erik. 2020. “Samtidsdiagnostik og tendensanalyse i professionsforskningen”. Tidsskrift for professionsstudier, Årg. 16 Nr. 30, 6-15.
Kunst, Bojana. 2011. “Dance and Work: The Aesthetic and Political Potential of Dance”. In Emerging Bodies: The Performance of Worldmaking in Dance and Choreography redigeret af Gabriele Klein og Sandra Noeth. Bielefeld: transcript Verlag.
Kunst, Bojana. 2022. Kunstner i arbejde – Om nærheden mellem kunst og kapitalisme. København: Informations Forlag.
Kunst, Bojana. 2023. Das Leben der Kunst: Transversale Linien der Sorge. Wien: transversal texts.
Marcuse, Herbert. 1970. “Repressive Tolerance”. In A Critique of Pure Tolerance redigeret af Robert P. Wolff, James R. Barrington Moore og Herbert Marcuse. 5 udg. Boston: Beacon Press.
Nørgård, Rikke Toft, Claus Toft-Nielsen og Nicola Whitton. 2017. “Playful learning in higher education: developing a signature pedagogy”. International Journal of Play, 6, 272-282.
Parviainen, Jaana. 2003. “Kinaesthetic Empathy”. Dialogue and Universalism, 13, 151-162.
Pedersen, Lars Dahl. 2023. “Legens (u)mulige koreografier på pædagoguddannelsen”. In Leg på spil i pædagogik og uddannelse redigeret af Hanne Knudsen, Jens Erik Kristensen og Johan Bundgaard Nielsen. København: Akademisk Forlag.
Pedersen, Lars Dahl. 2024a. “Contagious and Unexpected Moments as Gateways to Dancing Playfully Together: Students Creating Intervening Spaces”. Journal of Dance Education.
Pedersen, Lars Dahl, 2024b. Legende bevægelser i et koreografisk perspektiv: Designbaserede undersøgelser af danse- og bevægelsespraksisser på pædagoguddannelsen. Ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet. (Tilgået 26. august 2024) https://ebooks.au.dk/aul/catalog/book/529.
Pedersen, Lars Dahl, og Ole Lund. 2024. “‘Det skal ikke se rigtigt ud’: Et koreografisk designeksperiment om den flertydige legende krop”. BUKS – Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur, 40, 53-74.
Petersen, Anders. 2016. Præstationssamfundet. København: Hans Reitzels Forlag.
Playful Learning DK. 2024. Formål og baggrund. (Tilgået 26. august 2024) https://playful-learning.dk/formaal-og-baggrund/.
Rancière, Jacques. 2021. Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling. København: Informations Forlag.
Rosa, Hartmut. 2014. Fremmedgørelse og acceleration. København: Hans Reitzels Forlag.
Rosa, Hartmut. 2021. Resonans: en sociologi om forholdet til verden. Frederiksberg: Eksistensen.
Rosa, Hartmut, og Wolfgang Endres. 2017. Resonanspædagogik: når det knitrer i klasseværelset. København: Hans Reitzels Forlag.
Skovbjerg, Helle-Marie, og Helle Hovgaard Jørgensen. 2022. “Hvordan er det legende i de didaktiske designs: En legekvalitetsanalyse”. PlayBook III.
Sutton-Smith, Brian. 1997. The ambiguity of play. Cambridge, MA: Harvard University Press.
Svendler Nielsen, Charlotte. 2009. Ind i Bevægelsen: et performativt fænomenologisk feltstudie om kropslighed, mening og kreativitet i børns læreprocesser i bevægelsesundervisning i skolen. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet. (Tilgået 13. november 2024)
https://nexs.ku.dk/english/research-files/phd/CSN_phd_sikret.pdf.
Svendler Nielsen, Charlotte. 2012. “Krop, kinæstetisk empati og pædagogisk tone i undervisningsprocesser – skitse til en fænomenologisk didaktik”. In redigeret af Helle Winther. Værløse: Billesø & Baltzer.
Togsverd, Line. 2020. “Redaktionelt. Pædagogik og ekspertise”. Forskning i pædagogers profession og uddannelse, 4, 1-5.
Uddannelses- og Forskningsministeriet. 2017. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. BEK nr. 354 af 07/04/2027.
Whitton, Nicola, og Alex Moseley. 2019. Playful Learning: Events and Activities to Engage Adults. London: Routledge.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2024 Lars Dahl Pedersen
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Det følgende vedrører alle Peripeti-udgivelser fra 2024, nr. 39, og senere:
Peripeti er et Diamond Open Access-tidsskrift, der giver direkte open acces til publiceret indhold ud fra princippet om, at det at gøre forskning frit tilgængelig for offentligheden understøtter en større global udveksling af viden.
Forfattere skal ikke betale for indsendelse, redigering eller offentliggørelse af artikler.
Forfattere, der bidrager til Peripeti, bevarer ophavsretten til deres artikler.
Forfattere accepterer at udgive artikler under en Creative Commons CC-BY-NC 4.0-licens. Vilkårene for denne licens tillader brugere frit at kopiere og videredistribuere materialet i ethvert medie eller format og at tilpasse, transformere og bygge videre på materialet, så længe der gives passende kreditering, et link til licensen gives, og eventuelle ændringer angives. Brugere må ikke dele eller tilpasse materialet til kommercielle formål uden samtykke fra licensgiveren. Brugen af licensen må ikke på nogen måde antyde, at licensgiveren støtter tredjeparten eller dennes brug. Licensen kan ikke tilbagekaldes.
Forfattere opfordres til at lægge deres artikler ud på personlige og/eller institutionelle hjemmesider for at sikre endnu større offentlig adgang efter udgivelsen. Forfattere har ret til at arkivere deres artikler i fondes og offentlige institutioners arkiver, men Peripeti anmoder om, at forfattere bruger et direkte link til den publicerede artikel på tidsskriftets hjemmeside, når det er muligt, da Peripeti som en ikke-kommerciel, offentligt finansieret udgiver er afhængig af niveauet af brugeraktivitet på tidsskriftets hjemmeside.
Vedrørende tidligere udgivelser, indtil 2024, herunder nr. 38:
Ophavsretten deles mellem Peripeti og forfatteren/forfatterne. Tidsskriftet er et open access-tidsskrift, der giver direkte adgang til alt indhold baseret på princippet om, at det at gøre forskning frit tilgængelig for offentligheden understøtter en større global udveksling af viden. Brugere kan frit kopiere og dele materiale i ethvert medie eller format, så længe der gives passende kreditering. Enhver anden brug kræver skriftligt samtykke fra indehaverne af ophavsretten.
