Dancing necessities
Infrastructures, interventions, and maintenance
DOI:
https://doi.org/10.7146/peri.v21i39.152261Resumé
Summary
Situating the vocabulary of infrastructure studies within the field of dance, theatre- and performance studies, the article provides a critical analysis of what has happened infrastructurally within the past 10 years in the Danish field of dance and choreography. Four aspects are taken into account: the landscape and economy of venues, the educational changes, an upsurge of self-organised spaces and cooperatives in the field, and finally the field of critique and self-archiving. Through an analysis across frames of production, presentation, and distribution, we suggest tendencies of how dance and choreography is currently moved by its material and immaterial infrastructures. The conclusion stresses how artistic self-organisation of both production platforms, festivals, and separatist collectives can be understood as infrastructural choreographies: artistic and self-maintaining ways of responding to institutional and educational instability, structural precarity, and normative representation in the Danish landscape of dance and choreography.
Resumé
Ved brug af et vokabular fra infrastrukturstudier i konteksten af dansevidenskab og teater- og performancestudier giver artiklen en kritisk analyse af, hvad der er sket infrastrukturelt i de seneste 10 år i det danske danse- og koreografifelt. Fire aspekter tages i betragtning: et landskab over scener og tilhørende økonomi, forandringer i de nationale uddannelser indenfor dans og koreografi, en fremkomst af selvorganiserede studios og kooperativer, og endelig betingelserne for kritik og arkivering af dans. Ved at analysere på tværs af rammer for produktion, præsentation og distribution, beskriver vi hvordan dans og koreografi i vores historiske samtid formes af feltets materielle og immaterielle infrastrukturer. Konklusionen foreslår, at kunstnerisk selvorganisering af både produktionsplatforme, festivaler og separatistiske kollektiver kan forstås som infrastrukturelle koreografier: kunstneriske og omsorgsdragende måder at reagere på institutionel og uddannelsesmæssig ustabilitet, strukturel prekaritet og normativ repræsentation i det danske felt for dans og koreografi.
Referencer
d’Aubervilliers. http://www.leslaboratoires.org/en/article/project-horizon/suivre-capturer-letemps-dans-la-performance-contemporaine.
Baraitser, Lisa. 2017. Enduring Time. London: Bloomsbury Publishing.
Barba, Fabiàn Augusto. 2016. “The Local Prejudice of Contemporary Dance.” In Documenta 34/2, edited by Frederik Le Roy: 46-63.
Batt, H. William. 1984. “Infrastructure. Etymology and Import”. Journal of Professional Issues in Engineering, 110, no.1. https://doi.org/10.1061/(ASCE)1052-3928(1984)110:1(1).
Beck, Martin, Beatrice von Bismarck, Sabeth Buchmann, and Ilse Lafer (eds.). 2022. Broken Relations. Infrastructure, Aesthetics, and Critique. Leipzig: Spector Books.
Benge, Ola K. et.al. (eds.). 2022. Mobilisering for Mobilitet. Oslo: Fagbokforlaget
https://www.fagbokforlaget.no/Mobilisering-for-mobilitet/I9788270812059.
Bryan-Wilson, Julia. 2009. Art Workers. Oakland: University of California Press.
Dance Research Journal (Special Issue): In and Out of Norden. Dance and the Migratory Condition. Vol. 52. 2020. Edited by Inger Damsholt and Petri Hoppu.
Daugaard, Solveig and Cecilie Ullerup Schmidt and Frederik Tygstrup (eds.). 2024. Infrastructure Aesthetics. Berlin: De Gruyter.
Doery, Mairead K. 2024. “Indigenous Infrastructure Iconography, Dance, and Nomadic Strategy in the Historic Ute (Núuchiu) World.” In Infrastructure in Archeological Discourse, edited by M. Grace Kellis, Carly M. Desanto and Meghan C. L. Harvey. New York: Routledge.
Easterling, Keller. 2014. Extrastatecraft: The Power of Infrastructure Space. London: Verso.
Foster, Susan Leigh. 1992. “Dancing Bodies”. In Incorporations, edited by J. Crary and S. Kwinter (eds.). New York: Zone Books.
Gaonkar, Anna Meera, and Cecilie Ullerup Schmidt. 2024. “Separatistiske fællesskaber af racialiserede kunst- og kulturarbejdere i Norden.” In Fellesskap, konflikt og politikk. Spenninger i kunst- og kulturlivet, edited by Anne Ogundipe and Arild Danielsen. Oslo: Fagbokforlaget: 87-130.
Gilmore, Ruth Wilson. (2022). Abolition Geography. London: Verso.
Haraway, Donna. 2018 [1988]. Situeret viden. Videnskabsspørgsmålet i feminismen og det partielle perspektivs forrang. Copenhagen: Forlaget Mindspace.
Hass, Kristin Ann. 2023. Blunt Instruments. Recognizing Racist Cultural Infrastructures in Memorials, Museums and Patriotic Practices. Boston: Beacon Press.
hooks, bell. 1994. Teaching to transgress. New York: Routledge.
Kittler, Friedrich. 1986. Grammophon. Film. Typewriter. Berlin: Brinkmann & Bose.
KOMMA Performance Productions. 2023. 9 to 5. Copenhagen: HAUT.
Kulturministeriets arbejdsgruppe vedr. moderne dans i Danmark. 2003. Moderne dans. Visioner og anbefalinger til en fremtidig politik for moderne dans. Copenhagen: Kulturministeriet. https://kum.dk/fileadmin/_kum/5_Publikationer/2003/Moderne_dans_i_Danmark.pdf.
Kunst, Bojana. 2013.“The Project Horizon: On the Temporality of Making.” Les Laboratoires
Kunst, Bojana. 2023. Das Leben der Kunst. Transversale Linien der Sorge. Vienna: Transversal texts.
Larkin, Brian. 2013. “The Politics and Poetics of Infrastructure.” Annual Review of Anthropology 42: 327-343.
Mattern. Shannon. 2023. Reparationsmanualer. Copenhagen: Kunsten som Forum på Tryk.
Schmidt, Cecilie Ullerup. 2017. “Fællesskab i mursten.” Teater 1, 177: 46-48.
Schmidt, Cecilie Ullerup. 2018. “Infrastructural Performance. Reclaiming Social Relationality in Times of Structural precarity.” Nordic Theatre Studies, 30.1, 5-19.
Schmidt, Cecilie Ullerup. 2022. Produktionsæstetik. Copenhagen: Laboratoriet for Æstetik og Økologi.
Schnor, Jonas. 2024. “Værker på vej – Aabent Laboratorium – on tour”. bastard.blog, January 30. https://bastard.blog/aabent-laboratorium-on-tour/.
Statens Kunstfond. 2021. Danseøkologien i Danmark. 5-pejlemærker frem mod 2030. Copenhagen: Statens Kunstfond.
Stengers, Isabelle. 2005. “Introductory Notes on an Ecology of Practices”. Cultural Studies Review. Vol 11. No. 1. 183-196.
Vedel, Karen. 2001. Dokument om dans. Den første danseredegørelse. Gerlev: Idrætsforsk.
Vedel, Karen. 2011. “Strategically Nordic. Articulating the Internal Logic of the Dance Field”. In Dance and the Formation of Norden. Emergences and Struggles, edited by Karen Vedel. Oslo: Tapir Academic Press.
Vedel, Karen (ed.). 2011. Dance and the Formation of Norden. Emergences and Struggles. Oslo: Tapir Academic Press.
Vedel, Karen. 2014. “Strategic Mobility and Wayfinding Artists. Performing the Region”. In Nordic Dance Spaces. Practicing and Imagining a Region, edited by Karen Vedel and Petri Hoppu. Farnham: Ashgate.
Vedel, Karen and Petri Hoppu, (eds.). 2014. Nordic Dance Spaces. Practicing and Imagining a Region. Farnham: Ashgate.
Vergès, Françoise. 2019. A decolonial feminism. London: Pluto Press.
Vishmidt, Marina. 2022. “‘A Self-Relating Negativity’ Where Infrastructure and Critique Meet.” In Broken Relations. Infrastructure, Aesthetics, and Critique, edited by Martin Beck, Beatrice von Bismarck, Sabeth Buchmann, and Ilse Lafer. Leipzig: Spector Books.
Wilbur, Sarah, 2020. “Who Makes a Dance? Studying Infrastructure through a Dance Lens.” In Futures of Dance Studies¸ edited by S. Manning et al. Madison: University of Wisconsin Press.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2024 Cecilie Ullerup Schmidt, Franziska Bork-Petersen, Jonas Schnor, Karen Vedel
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Det følgende vedrører alle Peripeti-udgivelser fra 2024, nr. 39, og senere:
Peripeti er et Diamond Open Access-tidsskrift, der giver direkte open acces til publiceret indhold ud fra princippet om, at det at gøre forskning frit tilgængelig for offentligheden understøtter en større global udveksling af viden.
Forfattere skal ikke betale for indsendelse, redigering eller offentliggørelse af artikler.
Forfattere, der bidrager til Peripeti, bevarer ophavsretten til deres artikler.
Forfattere accepterer at udgive artikler under en Creative Commons CC-BY-NC 4.0-licens. Vilkårene for denne licens tillader brugere frit at kopiere og videredistribuere materialet i ethvert medie eller format og at tilpasse, transformere og bygge videre på materialet, så længe der gives passende kreditering, et link til licensen gives, og eventuelle ændringer angives. Brugere må ikke dele eller tilpasse materialet til kommercielle formål uden samtykke fra licensgiveren. Brugen af licensen må ikke på nogen måde antyde, at licensgiveren støtter tredjeparten eller dennes brug. Licensen kan ikke tilbagekaldes.
Forfattere opfordres til at lægge deres artikler ud på personlige og/eller institutionelle hjemmesider for at sikre endnu større offentlig adgang efter udgivelsen. Forfattere har ret til at arkivere deres artikler i fondes og offentlige institutioners arkiver, men Peripeti anmoder om, at forfattere bruger et direkte link til den publicerede artikel på tidsskriftets hjemmeside, når det er muligt, da Peripeti som en ikke-kommerciel, offentligt finansieret udgiver er afhængig af niveauet af brugeraktivitet på tidsskriftets hjemmeside.
Vedrørende tidligere udgivelser, indtil 2024, herunder nr. 38:
Ophavsretten deles mellem Peripeti og forfatteren/forfatterne. Tidsskriftet er et open access-tidsskrift, der giver direkte adgang til alt indhold baseret på princippet om, at det at gøre forskning frit tilgængelig for offentligheden understøtter en større global udveksling af viden. Brugere kan frit kopiere og dele materiale i ethvert medie eller format, så længe der gives passende kreditering. Enhver anden brug kræver skriftligt samtykke fra indehaverne af ophavsretten.