Teaterhistoriens betydning
DOI:
https://doi.org/10.7146/peri.v16iS8.117600Resumé
Artikkelens hensikt er å vise teaterhistoriens verdi og betydning. Med avsett i et hermeneutisk historiesyn beskrives teaterhistorien som et erkjennelsesmessig samspill mellom samtid og fortid. Begrepet om «historisk bevissthet» diskuteres som et akademisk-historiografisk begrep og som begrepsliggjøring av en nødvendig historisk bevissthet i og rundt samtidsteateret. Med utgangspunkt i en hermeneutisk forståelse av den teaterhistoriske bevisstheten vises det hvordan teatervitenskapen og den teaterhistoriske forskningen i det 20. århundre oppsto og utviklet seg i nært samspill med samtidens teater. Avslutningsvis argumenterer artikkelen for den generelle samfunnsmessige verdien og betydningen av teaterhistorisk forskning og skriving.
The purpose of this article is to call attention to the value and significance of theater history. The writing of theater history is described as a hermeneutic inter-play between contemporary and past horizons. The concept of ”historical consciousness” is discussed as an academic historiographical concept and as a conceptualization of a necessary historical consciousness in and around contemporary theater. It is, shown how theatre studies, and especially theatre historiography, in the 20th century, was developed in close interaction with the contemporary theater. In the concluding section, the article argues for a general societal value and significance of theatre historiography.
Referencer
Theorie der Avantgarde (1974).
Fischer-Lichte, Erika, 1993. Kurze Geschichte des deutschen Theater. Basel: Francke.
Fischer-Lichte, Erika, 2014. The Routledge Introduction to Theatre and Performance Studies. New York: Routledge.
Gadamer, Hans-Georg, 2007. Sandhed og metode. Overs. Arne Jørgensen. Aarhus:
Academica. Overs. fra Wahrheit und Methode (1960).
Gulddal, Jesper og Møller, Martin (red.), 1999. Hermeneutik: En antologi. København: Gyldendal.
Jensen, Bernard Eric, 1994. «Historiebevidsthed og historisk bevidsthed: Nye modeord eller tiltrængt reform?». I Historiedidaktiske sonderinger. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Jensen, Bernard Eric, 1996. «Historiebevidsthed og historie – hvad er det?». I Brinckmann, Henning og Rasmussen, Lene (red.). Historieskabte såvel som historieskabende: 7 historiedidaktiske essays. Gesten: OP-forlag.
Jensen, Bernard Eric, 2011. «Re-imagining a People: Towards a Theory of Peoplehood as
Social Imaginary». I Böss, Michael (red.). Narrating Peoplehood amongst Diversity. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Jensen, Bernard Eric, 2012. «Historiebevidsthed – en nøgle til at forstå og forklare historisk-sociale processer». I: Eliasson, Per et al. (red.). Historiedidatik i Norden 9. Del 1: Historiemedvetande – historiebruk. Malmö: Malmö högskola och Högskolan i Halmstad,.
Lehmann, Hans-Thies, 2006. Postdramatic Theatre. New York: Routledge. Overs. fra
Postdramatisches Theater (1999).
Malpas, Jeff, 2016. «Hans-Georg Gadamer». The Stanford Encyclopedia of Philosophy. California: Stanford University. Tilgjengelig fra: https://plato.stanford.edu/archives/win2016/entries/gadamer [Lest 10.05.2018].
Raffnsøe, Sverre, 1998. Filosofisk Æstetik: Jagten på den svigefulde sandhed. Købnehavn:
Museum Tusculanums Forlag.
Roselt, Jens, 2009. Selen mit Methode, Berlin: Alexander Verlag.
Skorgen, Torgeir, 2006. «Hans-Georg Gadamer – Fordommenes produktive mening og
forståelsens universalitet». I: Lægreid, S. og Skorgen, T. (red.) Hermeneutikk – en innføring. Oslo: Spartacus.
Steinbeck, Dietrich, 1970. Einleitung in die Theorie und Systematik der Theaterwissenschaft.
Berlin: Walter De Gruyter.
Vicentini, Claudio, 2012. Theory of Acting. From Antiquity to the Eighteenth Century. Venezia: Marsilio og Acting Archives.Tilgjengelig fra: http://actingarchives.it/books/133-theory-of-acting-fromantiquity-to-the-eighteenth-century.html [Lest 05.05.2018].
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Det følgende vedrører alle Peripeti-udgivelser fra 2024, nr. 39, og senere:
Peripeti er et Diamond Open Access-tidsskrift, der giver direkte open acces til publiceret indhold ud fra princippet om, at det at gøre forskning frit tilgængelig for offentligheden understøtter en større global udveksling af viden.
Forfattere skal ikke betale for indsendelse, redigering eller offentliggørelse af artikler.
Forfattere, der bidrager til Peripeti, bevarer ophavsretten til deres artikler.
Forfattere accepterer at udgive artikler under en Creative Commons CC-BY-NC 4.0-licens. Vilkårene for denne licens tillader brugere frit at kopiere og videredistribuere materialet i ethvert medie eller format og at tilpasse, transformere og bygge videre på materialet, så længe der gives passende kreditering, et link til licensen gives, og eventuelle ændringer angives. Brugere må ikke dele eller tilpasse materialet til kommercielle formål uden samtykke fra licensgiveren. Brugen af licensen må ikke på nogen måde antyde, at licensgiveren støtter tredjeparten eller dennes brug. Licensen kan ikke tilbagekaldes.
Forfattere opfordres til at lægge deres artikler ud på personlige og/eller institutionelle hjemmesider for at sikre endnu større offentlig adgang efter udgivelsen. Forfattere har ret til at arkivere deres artikler i fondes og offentlige institutioners arkiver, men Peripeti anmoder om, at forfattere bruger et direkte link til den publicerede artikel på tidsskriftets hjemmeside, når det er muligt, da Peripeti som en ikke-kommerciel, offentligt finansieret udgiver er afhængig af niveauet af brugeraktivitet på tidsskriftets hjemmeside.
Vedrørende tidligere udgivelser, indtil 2024, herunder nr. 38:
Ophavsretten deles mellem Peripeti og forfatteren/forfatterne. Tidsskriftet er et open access-tidsskrift, der giver direkte adgang til alt indhold baseret på princippet om, at det at gøre forskning frit tilgængelig for offentligheden understøtter en større global udveksling af viden. Brugere kan frit kopiere og dele materiale i ethvert medie eller format, så længe der gives passende kreditering. Enhver anden brug kræver skriftligt samtykke fra indehaverne af ophavsretten.
