Det danske hus

Odin Teatrets rødder og forgreninger

Forfattere

  • Franco Perrelli

DOI:

https://doi.org/10.7146/peri.v6iS2.110566

Nøgleord:

Odin Teatret

Resumé

Franco Perrelli skriver om grundlæggelsen af »Det danske hus« og Odin Teatrets rødder og forgreninger.

Referencer

1 Artiklen af den italienske professor Franco Perrelli er fra hans bog Gli spettacoli di Odino: La Storia de Eugenio Barba e dell’Odin Teatret (Odins forestillinger: Eugenio Barbas og Odin Teatrets historie) (Edizioni di Pagina, Bari, 2005). Der er således i artiklen tale om et »fremmed« blik på Odin Teatrets historie i Danmark. Artiklen er redigeret af Erik Exe
Christoffersen, og tidligere lektor Chr. Ludvigsen har bidraget med faktuelle oplysninger til teksten.
2 Både Byrådet i Holstebro, flere af dets tilknyttede organisationer og private komitéer har tildelt Odin Teatret adskillige former for anerkendelse: Unibanks Initiativpris i Holstebro Kommune 1993, Lions Pris 1994, Turistprisen 2004, Holstebro Kommunes Sundhedspris 2005, som teatret fik, fordi »det, med sine festuger, har været med til at sprede livsglæde og humør blandt borgerne i Holstebro: Jeg tror, at Odin Teatret faktisk er eksperter i sundhedsfremme …«, som Frida Rasmussen fra Sundheds- og Forebyggelsesrådet i Holstebro formulerede det i sin begrundelsestale.
3 »Et teater har ingen eksistensberettigelse, hvis det ikke er sig sin sociale funktion bevidst. Når vi bruger adjektivet ’social’ tænker vi først og fremmest på en etisk indstilling og på en klar følelsesmæssig holdning til medmennesket. Fordi alt afledes af denne holdning i kunsten, æstetik såvel som teknik«. Programmet til Ornitofilene, Oslo, 1965.
4 Grafikeren og forfatteren Dea Trier Mørch havde mødt Barba i Gdánsk i Polen i maj 1962 og besøgt ham nogle måneder senere i Opole. I sin bog, Polen, bekræfter Dea Trier Mørch bl.a., at »samtalerne med Eugenio [i Gdánsk] og den senere brevveksling med ham, blev en af årsagerne til, at jeg fattede beslutning om at ville vende tilbage til Polen
og blive der i længere tid«. Dea Trier Mørch, Polen, Rhodos, København, 1970, s. 45.
5 I debatten i tresserne og halvfjerdserne syntes Odin med rette at være denne institutions modsætning, men som bekræftelse på dets indiskutable nationale og internationale prestige var det i januar/februar 2006 i fem uger gæst på Det Kongeliges eksperimentalscene, Turbinehallerne, med Andersens drøm.
6 Det var Christian Ludvigsen, som førte Martin Berg til Odin Teatret. Han skulle løse en dramatisk situation, der var opstået ved udgivelsen af Grotowskis Towards a Poor Theatre. Derefter blev Berg en uvurderlig støtte og sad – sammen med Christian Ludvigsen – i teatrets bestyrelse i næsten 30 år.
7 § 30 stk. 2: »Der kan endvidere ydes tilskud til eksperimenterende virksomhed indenfor teateruddannelse og forskning.« Revision af teaterloven af 1963 (red.).
8 Else Kvamme Kjære Jens, kjære Eugenio. Om Jens Bjørneboe, Eugenio Barba og oprørenes teater, Pax, Oslo, 2004, s. 226. Om Odin Teatrets økonomiske krise i 1969, se generelt Berg, Treklang, s. 34 f.
9 Denne første undersøgelse er blevet udgivet på engelsk og dansk. Her henviser vi til Ingvar Holm, Viveka Hagnell, Jane Rasch Kulturmodel Holstebro, Rhodos, København 1977. Odin Teatret tog initiativ til en anden undersøgelse, som blev gennemført i halvfemserne af Dorthe Skot-Hansen og dokumenteret i Holstebro i verden, verden i Holstebro, Klim, Århus, 1998.
10 Holm, Hagnell, Rash 1977 s. 86-87.
11 For eksempel blev Living Theatres turné i 1975 i Europa gjort muligt gennem et samarbejde mellem Odin Teatret, Festivalen Sigma i Bordeaux og Venedig Biennalen. Politisk teater blev behandlet i »Teatrets Teori og Teknikk« nr. 17 fra 1972 på baggrund af et seminar, der i 1970 blev koordineret i Holstebro af den italienske sociolog Mino Vianello.
12 Jf. A. Fjeldstad, A. Jørgensen, M. Wirmark, C. Zilliacus Gruppeteater i Norden, Samleren, København, 1981, s. 20-24.
13 V. Jevans artikel »Det modsatte« er bragt i J. Langsted Dansk teaterdebat omkring 1968, Drama, Gråsten, 1978, s. 89-93. Denne antologi om den danske teaterdebat omkring 1968 bekræfter bl.a. den store påvirkning af Odin Teatrets tilstedeværelse og af dets seminarer set ud fra forskellige kritikeres og teaterfolks synspunkt. Her skal især indlæggene
i Information den 5. august 1968 af lederen af Teater Vestergade 38, Jens Okking, og af Torben Jetsmark, fremhæves. I tiden efter Odin Teatrets besøg i Århus i 1965 var Jens Okking tæt på »Holstebro teatret«. Skuespilleren Torben Jetsmark, stifter af Gruppen, skrev nogle dage senere den 21. august i samme avis (jf. ibid., s. 65, 67).
14 Jf. Kela Kvam i Dansk Teaterhistorie, bd. 2. Gyldendal Kbh, 1992, s. 233-34, hvor det fremhæves, at der inden for det danske politiske teater omkring 1970 havde været en anden, mere militant og konfliktsøgende fase.
15 Odin Teatret inspirerer til navnet på den berømte gadeteatergruppe med de socialt provokerende forestillinger, Solvognen, der havde sin base netop i Christiania (jf. Nina. Rasmussen, Solvognen. Fortællinger fra vores ungdom, Rosinante, København, 2002, s. 22).
16 Tre instanser delte de 500.000kr.: Holstebro Folkegave, et projekt under Y’s Men’s Club i Holstebro, som samlede penge ind til bygningen af et ungdomshus i Tirana, Albanien; teatertidsskriftet »Conjunto« på Cuba, som i mere end 35 år har støttet latinamerikansk teaters kamp for værdighed under politisk undertrykkelse og bevist, at teater ikke er en
overflødig luksus, men en nødvendighed; Antigones efterkommer, præsten Leif Bork Hansen, som ikke fulgte Loven, men i stedet adlød sin egen samvittighed og hjalp med at skjule illegale flygtninge, som stod overfor at skulle sendes ud af Danmark.
17 I 1967 blev Antonin Artauds Le théâtre et son double (Det dobbelte teater, Arena, Viborg, 1967) oversat til dansk af instruktøren Klaus Hoffmeyer, og forlæggeren Karl Erik Hermann valgte efter forslag fra sin dramaturgiske konsulent Chr. Ludvigsen at lade Barba skrive efterskriftet.

Downloads

Publiceret

2009-01-01

Citation/Eksport

Perrelli, F. (2009). Det danske hus: Odin Teatrets rødder og forgreninger. Peripeti, 6(S2), 5–18. https://doi.org/10.7146/peri.v6iS2.110566