Mellem værk og virkelighed

Home Visit Europe

Resumé

To be a spectator is to be separated from both the capacity to know and the power to act. Sådan opridser filosof Jacques Rancière den kritik af tilskuerpositionen, som især avantgarden har givet stemme til. Dog påpeger Rancière, at der intet teater findes uden tilskuere, og heri ligger tilskuerens paradoks. Men kan det lade sig gøre at overkomme paradokset og opløse tilskuerpositionen fuldstændigt? Og hvilket værkbegreb efterlader det teatret med? Diskussionen er ikke ny, men der kommer stadig nye bud på, hvordan tilskueren kan inddrages i værket som deltager eller medskaber. Da jeg påbegyndte arbejdet med den afhandling, der senere skulle blive til dette essay, ville jeg undersøge, hvorvidt teaterkollektivet Rimini Protokoll tilsluttede sig et avantgardistisk frigørelsesprojekt eller stillede sig som modstander af et sådant. Det blev dog hurtigt klart, at jeg ikke skulle lede efter Rimini Protokolls værkbegreb på den ene eller den anden side af frigørelsen, men netop i den paradoksale grænseposition, mellem realitet og fiktiv realitet, mellem fastholdelse og frigørelse fra en passiv tilskuerposition og mellem værk og virkelighed. På de følgende sider vil jeg sætte fokus på, hvordan og hvorfor denne paradoksale position udnyttes og tydeliggøres gennem interaktivitet i forestillingen Home Visit Europe, men også udfordre Rimini Protokolls brug af interaktivitet, ved at se interaktivitet som et nyt ståsted for politisk teater.