Intermedial Performance

Resumé

Hotel Pro Forma er et yderst kvalificeret bud på den performative kunst, der opstod i 90’erne. Der var primært en fokusering på materialer, mediers opførelsespraksis, en undersøgelse af kunstneriske kommunikationshandlinger i tid og rum. Hotel Pro Forma udnytter forskellige mediers opførelses- og fremstillingstraditioner, tilskuerpositioner, tekster, lys, objekter og kuratering af bevægelsesmåder. Opførelsesformer, konventioner og tilskuerpositioner bliver geniscenesat som handlinger i tid og rum. De bevæger sig mellem teater, billedkunst og udstilling, opera og rumkunst. Teatret er inden for de sidste 30 år i stigende grad blevet intermedialt og performativt orienteret og inddragelse af fx video, billedprojektioner og lysteknologi har været medvirkende til at ændre teatret. Hotel Pro Forma har bidraget til denne proces, hvor hørelse og syn, rum og billede adskilles og sættes sammen på nye måder. Det betyder at værkerne skaber et polyfont eller mangestemmigt rum, hvis grundlag er dissensus. I mange år har der været en distinktion mellem performance og teater og senere postdramatisk teater og dramatisk teater. Det går tilbage til avantgardens opgør med tekstteatret. Men disse distinktioner er vanskelige at opretholde, fordi der forekommer en konstant udveksling mellem scenekunst, som et iscenesat fællesskab og som et differensrum med en flydende dramaturgi og en permanent gentænkning af de intermediale muligheder, der opstår, idet værket tænkes performativt med vægt på den reale kommunikative handling i tid og rum mellem scene og tilskuer. Hvorfor blir' det nat mor? (1989) gør selve tilskuersituationen til en handling, som involverer flere forskellige sanser som syn, hørelse, vestibulære og proprioceptive sanser og skaber en opmærksomhed på, at interferensen mellem forskellige medier inden for samme værk, skaber en erfaring om mediers forskellige funktionsmåde, og dermed også en erfaring om at sanser og viden som sådan er medialiseret i interne hierarkier, som kan forskydes og forandres. Ekspliciteringen af mediernes forskellige funktionsmåder frisætter så at sige kunstgreb som konventioner, der kan vælges eller fravælges. Dermed bliver det også muligt at skabe modsætninger eller kontraster mellem forskellige sanse og perceptionsformer indenfor samme værk.