Den ikke-professionelle skuespiller som dokument?
Om bekræftelse af social virkelighed i samtidsteatret.
DOI:
https://doi.org/10.7146/peri.v11i21.109415Nøgleord:
dokumentariske former, dokumentarisme, autenticitet, dokumentet, iscenesættelse, iscenesættelsesstrategier, virkelighedsteater, Peter Weiss, teaterdokumentarisme, dokumentarteater i 1960'erne, Christoph Schlingensief, Clemens Bechtel, Melanie Hinz, scenekunstResumé
This article examines in theory and by the analysis of three productions whether a non-professional cast, quite often seen in contemporary documetary theatre today, could be considered and described as documents. The study includes an examination of documentary theatre in the sixties especially as defined by Peter Weiss. It also draws on recent theoretical studies such as works by Steyerl. It reaches the conclusion that documentary theatre of the sixties felt a strong belief in the veracity of the written document, where as contemporary documentary theatre oscillate between doubt and faith. This applies especially to the theatrical event of Christoph Schlingensief, Bitte Liebt Österreich!, where as Meine Akte und ich by Clemens Bechtel concentrate much more on the authenticity of the non-professional cast. In Hinz’ own performance Cash. Das Geldstück it is particulary this doubt about authenticity that attracts the attention of the audience to the documentary quality of the non-professionals.
Referencer
Arnold, Heinz Ludewig & Reinhardt, Stephan (red.), 1973: Dokumentarliteratur. Edition Text + Kritik. München: Richard Boorberg Verlag.
Barton, Brian, 1987. Das Dokumentartheater. Stuttgart: Metzler.
Blumer, Arnold, 1977. Das dokumentarische Theater der sechziger Jahre in der Bundesrepublik Deutschland. Meisenheim: Verlag Anton Hain.
Bourdieu, Pierre, 1982. Die feinen Unterschiede. Frankfurt a. M.: Suhrkamp. Dreysse, Miriam, 2007. Die Aufführung beginnt jetzt. Zum Verhältnis von Realität und Fiktion. In: Dies./Florian Malzacher (red.). Experten des Alltags. Das Theater von Rimini Protokoll. Berlin: Alexander Verlag, s. 76-97.
Dreysse, Miriam & Malzacher, Florian (red.), 2007. Experten des Alltags. Das Theater von Rimini Protokoll. Berlin: Alexander Verlag.
Englhart, Andreas, 2013. Das Theater der Gegenwart. München: Verlag C.H. Beck.
Gilles, Catharina, 2009. Kunst und Nicht-Kunst. Das Theater von Christoph Schlingensief. Würzburg: Könighausen & Neumann.
Iser, Wolfgang, 1991. Das Fiktive und das Imaginäre: Perspektiven literarischer Anthropologie. Frankfurt a. M.: Suhrkamp.
Kuhn, Sinje, 2012/13. Die Spur des Geldes. In: Staatsschauspiel Dresden (red.): Cash. Das Geldstück. Forestillingsprogram. Sæson 2012/13. S. 5 f.
Lehmann, Hans-Thies, 1999. Postdramatisches Theater. Frankfurt a. M.: Verlag der Autoren.
Lilienthal, Matthias og Philipp, Claus (red.), 2000. Schlingensiefs Ausländer raus! Frankfurt a. M.: Suhrkamp.
Oddey, Alison, 1994. Devising Theatre. A practical and theoretical handbook. London/New York: Routledge.
Pinkert, Ute, 2007. Spiele mit dem ‚Nicht-Perfekten‘. Fragmentarische Übersetzungen eines aktuellen Konzepts. In: Fokus Schultheater 06. Zeitschrift für Theater und ästhetische Bildung. 06/2007, s. 14-23.
Poet, Paul, 2002. Ausländer Raus! Schlingensiefs Container. Edition Standard. Østrig 2002. Produzent: Bonus Film GmbH.
Roselt, Jens, 2000: Big Brother – Zur Theatralität eines Medienereignisses. In: Lilienthal (2000), s. 70–78.
Roselt, Jens, 2006. Die Arbeit am Nicht-Perfekten. In: Erika Fischer-Lichte, Barbara Gronau, Sabine Schouten
und Christel Weiler (red..). Wege der Wahrnehmung. Theater der Zeit, Recherchen 33, Berlin 2006, s. 28–38.
Steyerl, Hito, 2008. Die Farbe der Wahrheit. Dokumentarismen im Kunstfeld. Wien: Verlag Turia + Kant.
Umathum, Sandra, 2000. Der Theatermacher. In: Theaterwissenschaftliche Beiträge. Theater der Zeit Insert. Oktober 2000, s. 37-39, hier s. 37.
Varney, Denise, 2010. ‘Right now Austria looks ridiculous‘: Please Love Austria! Reforging the interaction between Art and Politics. In: Tara Forrest & Anna Teresa Scheer (red.): Christoph Schlingensief. Art without Borders. Chicago: Intellect, s. 105-121.
Wartemann, Geesche, 2002. Theater der Erfahrung. Authentizität als Forderung und Darstellungsform. Hildesheim: MuTh.
Weiss, Peter, 1986: Notizen zum dokumentarischen Theater (1968). In: Manfred Brauneck (red.): Theater im 20. Jahrhundert. Programmschriften, Stilperioden, Reformmodelle. Reinbek bei Hamburg: Rowohlt, s. 293-300.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Det følgende vedrører alle Peripeti-udgivelser fra 2024, nr. 39, og senere:
Peripeti er et Diamond Open Access-tidsskrift, der giver direkte open acces til publiceret indhold ud fra princippet om, at det at gøre forskning frit tilgængelig for offentligheden understøtter en større global udveksling af viden.
Forfattere skal ikke betale for indsendelse, redigering eller offentliggørelse af artikler.
Forfattere, der bidrager til Peripeti, bevarer ophavsretten til deres artikler.
Forfattere accepterer at udgive artikler under en Creative Commons CC-BY-NC 4.0-licens. Vilkårene for denne licens tillader brugere frit at kopiere og videredistribuere materialet i ethvert medie eller format og at tilpasse, transformere og bygge videre på materialet, så længe der gives passende kreditering, et link til licensen gives, og eventuelle ændringer angives. Brugere må ikke dele eller tilpasse materialet til kommercielle formål uden samtykke fra licensgiveren. Brugen af licensen må ikke på nogen måde antyde, at licensgiveren støtter tredjeparten eller dennes brug. Licensen kan ikke tilbagekaldes.
Forfattere opfordres til at lægge deres artikler ud på personlige og/eller institutionelle hjemmesider for at sikre endnu større offentlig adgang efter udgivelsen. Forfattere har ret til at arkivere deres artikler i fondes og offentlige institutioners arkiver, men Peripeti anmoder om, at forfattere bruger et direkte link til den publicerede artikel på tidsskriftets hjemmeside, når det er muligt, da Peripeti som en ikke-kommerciel, offentligt finansieret udgiver er afhængig af niveauet af brugeraktivitet på tidsskriftets hjemmeside.
Vedrørende tidligere udgivelser, indtil 2024, herunder nr. 38:
Ophavsretten deles mellem Peripeti og forfatteren/forfatterne. Tidsskriftet er et open access-tidsskrift, der giver direkte adgang til alt indhold baseret på princippet om, at det at gøre forskning frit tilgængelig for offentligheden understøtter en større global udveksling af viden. Brugere kan frit kopiere og dele materiale i ethvert medie eller format, så længe der gives passende kreditering. Enhver anden brug kræver skriftligt samtykke fra indehaverne af ophavsretten.
