Soydans ikke-Breivik og Højgaards ikke-ikke-Breivik
22. juli i et dokumentarteaterperspektiv
DOI:
https://doi.org/10.7146/peri.v11i21.109414Nøgleord:
Anders Behring Breivik, dokumentarisme, udsigelsesanalyse, dokumentarteater, Milo Rau, Christian Lollike, forestillingsanalyse, politisk teater, provokerende, scenekunst, terror, teater, konfrontationResumé
In this article I discuss and analyse two highly contested documentary performances, Manifest 2083 (Lollike/CaféTeateret, 2012) and Breiviks Erklärung (Rau/IIPM, 2012), which are based on text documents by the mass murderer and terrorist Anders Behring Breivik. The analysis focuses on questions of enunciation and the embodiment practices of the two solo actors, Sascha Ö. Soydan in Breiviks Erklärung and Olaf Højgaard in Manifest 2083.
Referencer
Andersen, Jørn Erslev (1998). Affekt og sandhed. Om patos som lyrisk modus. I: Eriksson, Birgit (red.). Patos? Århus: Århus Univ. Press, s. 27–48.
Boenisch, Peter M. (2002). Der Darsteller auf der Bühne: Klangkörper vs. Zeichenkörper. Zur Problematik der Korporealität (nicht nur) im Musiktheater. I: Bayerdörfer, Hans-Peter (red.). Stimmen, Klänge, Töne. Synergien im szenischen Spiel. Tübingen: Gunter Narr, s. 139–152.
Böhnisch, Siemke (2013). 22. juli på teaterscenen? Drama. Nordisk dramapedagogisk tidsskrift, 3, s. 10–13.
Böhnisch, Siemke (2014). Å gi Breivik en scene? – Scenekunst etter 22. juli. Med en næranalyse av Milo Raus
’Breiviks Erklärung’. Ekfrase. Nordisk tidsskrift for visuell kultur / Nordic Journal of Visual Culture, 1, vol. 5, s. 17–33.
Christoffersen, Erik Exe (2013). Værket – nærhed, medialitet og procesrefleksion. Manifest 2083. Peripeti. Tidsskrift for dramaturgiske studier, 19, s. 136–147.
Dalferth, Ingolf U. (2008). Malum: theologische Hermeneutik des Bösen. Tübingen: Mohr Siebeck.
Dreiås, Erlend Tårnesvik (2013). Terror/teater – forestillinger om politisk teater belyst av Christian Lollikes fore-språk, teatervitenskap.
Dreysse, Miriam og Malzacher, Florian (2008). Experts of the everyday: the theatre of Rimini protokoll. Berlin: Alexander.
Finter, Helga (2002). Intervokalität auf der Bühne. Gestohlene Stimme(n), gestohlene(r) Körper. I: Bayerdörfer, Hans-Peter (red.). Stimmen, Klänge, Töne. Synergien im szenischen Spiel. Tübingen: Gunter Narr, s. 39–49.
IIPM (2012). You will not like what comes after America. No1: Breiviks Erklärung. Öffentlicher Filmdreh [programhefte]. 19.10.12 Lichthaus Kino Weimar, 27.10.12 TD Berlin.
Kyndrup, Morten (2010). Teatret: medialitet, udsigelse – og Hamlet. Peripeti. Tidsskrift for dramaturgiske studier, 14, s. 117–124.
Lehmann, Hans-Thies (2004). Prädramatische und postdramatische Theater-Stimmen. Zur Erfahrung der Stimme in der Live-Performance. I: Kolesch, Doris og Schrödl, Jenny (red.). Kunst-Stimmen. Berlin: Theater der Zeit, s. 40–66.
Lollike, Christian (s.a.). Etter Manifest 2083. Hentet 07.05.13 fra http://www.dramatikkenshus.no/pub/dramatikkenshus/magasinet/?aid=2593.
Nichols, Bill (2010). Introduction to Documentary (2nd edition). Bloomington: Indiana University Press.
Reinelt, Janelle (2009). The Promise of Documentary. I: Forsyth, Alison og Megson, Chris (red.). Get real: documentary theatre past and present. New York: Palgrave Macmillan, s. 6–23.
Roselt, Jens (2012). Geschichte wird nachgemacht. ‘Serie Deutschland’ von Hofmann&Lindholm und ‘Deutschland 2’ von Rimini Protokoll als künstlerische Reenactments. I: Roselt, Jens og Otto, Ulf (red.). Theater als Zeitmaschine. Zur performativen Praxis des Reenactments. Theater- und kulturwissenschaftliche Perspektiven. Bielefeld: Transcript, s. 53–70.
Seierstad, Åsne (2013). En av oss. En fortelling om Norge. Oslo: Kagge.
Stene, Øystein (2011). 22/7: Kampen om fortellingen. Publisert 26.07.11, hentet 24.10.12 fra http://rushprint.no/2011/7/227-kampen-om-fortellingen/.
Szatkowski, Janek (2005). Kompleks dramaturgi. Studie i Christian Lollikes dramatik. Peripeti. Tidsskrift for dramaturgiske studier, 3, s. 41–80.
Årets Reumert (2013). Juryens Særpris 2013. Hentet 16.1.14 fra http://www.aaretsreumert.dk/juryens-særpris- 2013.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Det følgende vedrører alle Peripeti-udgivelser fra 2024, nr. 39, og senere:
Peripeti er et Diamond Open Access-tidsskrift, der giver direkte open acces til publiceret indhold ud fra princippet om, at det at gøre forskning frit tilgængelig for offentligheden understøtter en større global udveksling af viden.
Forfattere skal ikke betale for indsendelse, redigering eller offentliggørelse af artikler.
Forfattere, der bidrager til Peripeti, bevarer ophavsretten til deres artikler.
Forfattere accepterer at udgive artikler under en Creative Commons CC-BY-NC 4.0-licens. Vilkårene for denne licens tillader brugere frit at kopiere og videredistribuere materialet i ethvert medie eller format og at tilpasse, transformere og bygge videre på materialet, så længe der gives passende kreditering, et link til licensen gives, og eventuelle ændringer angives. Brugere må ikke dele eller tilpasse materialet til kommercielle formål uden samtykke fra licensgiveren. Brugen af licensen må ikke på nogen måde antyde, at licensgiveren støtter tredjeparten eller dennes brug. Licensen kan ikke tilbagekaldes.
Forfattere opfordres til at lægge deres artikler ud på personlige og/eller institutionelle hjemmesider for at sikre endnu større offentlig adgang efter udgivelsen. Forfattere har ret til at arkivere deres artikler i fondes og offentlige institutioners arkiver, men Peripeti anmoder om, at forfattere bruger et direkte link til den publicerede artikel på tidsskriftets hjemmeside, når det er muligt, da Peripeti som en ikke-kommerciel, offentligt finansieret udgiver er afhængig af niveauet af brugeraktivitet på tidsskriftets hjemmeside.
Vedrørende tidligere udgivelser, indtil 2024, herunder nr. 38:
Ophavsretten deles mellem Peripeti og forfatteren/forfatterne. Tidsskriftet er et open access-tidsskrift, der giver direkte adgang til alt indhold baseret på princippet om, at det at gøre forskning frit tilgængelig for offentligheden understøtter en større global udveksling af viden. Brugere kan frit kopiere og dele materiale i ethvert medie eller format, så længe der gives passende kreditering. Enhver anden brug kræver skriftligt samtykke fra indehaverne af ophavsretten.