Melancholia – verdens dionysiske undergrund

Forfattere

  • Bodil Marie Stavning Thomsen

DOI:

https://doi.org/10.7146/peri.v9i17.108235

Nøgleord:

Lars von Trier, Melancholia, Friedrich Nietzsche, Tragediens Fødsel, Affekt, Tragisk affekt, Tragedie, Melankoli, Arthur Schopenhauer

Resumé

Denne analyse af Lars von Triers Melancholia (2011) tager stilistisk og filosofisk afsæt i Schopenhauers og Nietzsches forskellige fortolkninger af henholdsvis melankolikerens og tragediens ’stemme’ i filosofien. Triers bidrag reaktualiserer Wagners opera for den dissonantiske skabelse, Tristan og Isolde, idet den tragiske affekt remedieres på filmisk grund.

Referencer

Benjamin, Walter, [1936] 1994. “Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder”. In K &K 77. København: Forlaget Medusa.
Deleuze, Gilles, 1962. Nietzsche et le philosophie. Paris: Presses universitaires de France.
Fauth, Søren R., 2009. “Oversætterens indledning” til Verden som vilje og forestilling, København: Gyldendal.
Carlsen, Per Juul, 2011. “Det eneste formildende er, at jorden går under”. In FILM # 72. København: DFI (http://www.dfi.dk/Nyheder/FILMupdate/2011/Maj/Det-eneste-formildende-er-at-Jorden-gaar-under.
aspx).
Kristeva, Julia, 1980. Pouvoir de L’Horreur. Paris: Éditions du Seuil.
Kristeva, Julia, 1987. Soleil Noir. Dépression et Mélancolie. Paris: Gallimard.
Kristeva, Julia, [1999] 2001. Hannah Arendt. New York: Columbia University Press.
Lechte, John, 1990. “Art, Love and Melancholy”. In John Fletcher and Andrew Benjamin (eds.). Abjection, Melancholia and Love. London and New York: Routledge.
Pearson, Keith Ansell, 2002. Philosophy and the Adventure of the Virtual. London & New York: Routledge.
Lütkehaus, Ludger, 2006. “The Will as World and Music. Arthur Schopenhauer’s Philosophy of Music”. In Jost Hermand and Gerhard Richter (eds.). Sound Figures of Modernity. German
Music and Philosophy. The University of Wisconsin Press: Madison.
Massumi, Brian, 2002. Parables for the Virtual. Movement, Affect, Sensation. Durham & London: Duke University Press.
Massumi, Brian, 2011. Semblance and Event. Activist Philosophy and the Occurrent Arts. Cambridge og London: The MIT Press.
Nietzsche, Friedrich, [1872] 1996. Tragediens fødsel. København: Gyldendal.
Nietzsche, Friedrich, [1885] 1999. Sådan talte Zarathustra. Frederiksberg: Det lille forlag.
Nietzsche, Friedrich [1888] 2009. Antikrist. Aarhus: Systime.
Schopenhauer [1818] 2009. Verden som vilje og forestilling. København: Gyldendal.
Su, Tsu-Chung, 2007. “An Uncanny Melancholia: The Frame, the Gaze, and the Representation of Melancholia in Albrecht Dürer’s Engraving Melencolia I”. In Concentric: Literary and Cultural Studies 33.1, p. 145-75 (http://www.concentric-literature.url.tw/issues/The%20Gothic%20Revisited/7.pdf ).
Thomsen, Bodil Marie Stavning, 2009. “Antichrist – Chaos reigns: voldens begivenhed og det haptiske billede i Lars von Triers film”. In Peripeti – Tidsskrift for dramaturgiske studier, nr. 12, Århus: Aarhus
Universitetsforlag. På engelsk i open access udgave i Journal of Aesthetics and Culture, vol. 1, 2009: http://www.aestheticsandculture.net/index.php/jac/article/view/3668

Downloads

Publiceret

2012-01-01

Citation/Eksport

Stavning Thomsen, B. M. (2012). Melancholia – verdens dionysiske undergrund. Peripeti, 9(17), 9–20. https://doi.org/10.7146/peri.v9i17.108235

Nummer

Årg. 9 Nr. 17 (2012): Affekt og katastrofe

Sektion

Temaartikler

Licens

Det følgende vedrører alle Peripeti-udgivelser fra 2024, nr. 39, og senere:

Peripeti er et Diamond Open Access-tidsskrift, der giver direkte open acces til publiceret indhold ud fra princippet om, at det at gøre forskning frit tilgængelig for offentligheden understøtter en større global udveksling af viden.

Forfattere skal ikke betale for indsendelse, redigering eller offentliggørelse af artikler.

Forfattere, der bidrager til Peripeti, bevarer ophavsretten til deres artikler.

Forfattere accepterer at udgive artikler under en Creative Commons CC-BY-NC 4.0-licens. Vilkårene for denne licens tillader brugere frit at kopiere og videredistribuere materialet i ethvert medie eller format og at tilpasse, transformere og bygge videre på materialet, så længe der gives passende kreditering, et link til licensen gives, og eventuelle ændringer angives. Brugere må ikke dele eller tilpasse materialet til kommercielle formål uden samtykke fra licensgiveren. Brugen af licensen må ikke på nogen måde antyde, at licensgiveren støtter tredjeparten eller dennes brug. Licensen kan ikke tilbagekaldes.

Forfattere opfordres til at lægge deres artikler ud på personlige og/eller institutionelle hjemmesider for at sikre endnu større offentlig adgang efter udgivelsen. Forfattere har ret til at arkivere deres artikler i fondes og offentlige institutioners arkiver, men Peripeti anmoder om, at forfattere bruger et direkte link til den publicerede artikel på tidsskriftets hjemmeside, når det er muligt, da Peripeti som en ikke-kommerciel, offentligt finansieret udgiver er afhængig af niveauet af brugeraktivitet på tidsskriftets hjemmeside.

Vedrørende tidligere udgivelser, indtil 2024, herunder nr. 38:

Ophavsretten deles mellem Peripeti og forfatteren/forfatterne. Tidsskriftet er et open access-tidsskrift, der giver direkte adgang til alt indhold baseret på princippet om, at det at gøre forskning frit tilgængelig for offentligheden understøtter en større global udveksling af viden. Brugere kan frit kopiere og dele materiale i ethvert medie eller format, så længe der gives passende kreditering. Enhver anden brug kræver skriftligt samtykke fra indehaverne af ophavsretten.