Iscenesættelse som tilsynebringelse

Forfattere

  • Martin Seel

DOI:

https://doi.org/10.7146/peri.v5i9.107651

Nøgleord:

iscenesættelsesgreb, iscenesættelsesstrategier, Inszenieren als Erscheinenlassen, sanselighed, scenesættende og ikke-iscenesættende kunst

Resumé

In »Staging as appearing-making« (originally: »Inszenieren als Erscheinenlassen«, 2001) Seel presents an understanding of staging, including a compact definition of the concept, by which he demarcates it as a special aesthetic phenomenon that nevertheless is not reserved for the art or the theatre alone.

Referencer

1—Det synes meningsfuldt at skelne generelt mellem iscenesættelse og stilisering. Paradoksalt kunne man sige: Stilisering er den uundgåelige form, iscenesættelse derimod den undgåelige form af iscenesættelsen. »Personer«, skriver Robert Spaemann, »er ikke roller, men er kun, hvad de er, idet de spiller en rolle, dvs. på en eller måde at stilisere sig.« R. Spaemann: Personen. Versuche über den Unterschied zwischen »etwas« und »jemand«, Stuttgart 1996, 94. I Spaemanns forstand (men også Erving Goffmanns) må enhver, der lever med og iblandt andre, præsentere sig på en eller anden måde. Men dette betyder netop ikke, at alle hele tiden iscenesætter sig, dvs. at måtte underkaste sig en øjeblikkeligt
iøjnefaldende stilisering (eller at være udsat for den).
2—Oversætterens note: Seel taler her konkret om Die Westkurve, der er et berømt tribuneafsnit på FC Kaiserslauterns stadion.
3—På lignende vis karakteriserer Wolfgang Iser iscenesættelsens effekt som en, »der bringer det til syne, der ifølge dets natur ikke evner at bliver konkret [gegenständlich, o.a.].« W. Iser, Das Fiktive und das Imaginäre. Perspektive literarischer Anthropologie, Frankfurt/M. 1991, 504. Denne bestemmelse bliver imidlertid ikke brugt, når det på næste side hedder: »Iscenesættelse gælder tilsynekomsten af det, der ikke evner at blive nærværende [gegenwärtig, o.a.].« Bliver det konkrete og det nærværende ligestillet, må det være uforståeligt, hvordan noget, der ikke er konkret håndterligt, desuagtet kan blive muligt
at erfare – som det sker i iscenesættelsens rammer.
4—Niklas Luhmann: Die Realität des Massenmedien, Opladen 1996, Kap. 13 (dansk oversættelse ved Nils Mortensen: Massemediernes realitet, Hans Reitzel, Kbh., 2002, o.a.); sammenlign hermed A. Keppler: »Verschränkte Gegenwarten. Medien und Kommunikationssoziologie als Untersuchung kultureller Transformationen«, in: Soziologische Revue, Sonderheft 5, München 2000, 140-153.
5—For en mere udførlig redegørelse for dette, se M. Seel, Ästhetik des Erscheinens, München 2000, særligt del II. O.a.: Seel skelner her mellem Erscheinen som »en kommen til syne«, »en visen sig«, »en manifesteren sig« og Erscheinung som »tilsynekomst« og »fremtrædelsesform«.
6—Copyrighten til det lykkelige udtryk »produktion af tilstedeværelse« ligger hos Hans Ulrich Gumbrecht, Diesseits der Hermeneutik. Die Produktion von Präsenz, Frankfurt/M. 2004.
7—Eller også det oplevede nærvær af aliens eller flagermus; for enkelhedens skyld koncentrerer jeg mig om det kendte tilfælde.
8—I grænsetilfældet kan dette være en bevægelse af alene lyde og klange, hvis f.eks. lydkilderne er fordelt sådan i eller bliver bevæget således igennem rummet, at musikken ikke kun klinger, men snarere bevæger sig i dette rum.
9—Da den normale opførelse af en film, i modsætning til den normale opførelse af et teaterstykke,
er bestemt af det pågældende lagringsmedie og altså slet ikke kunne falde anderledes
ud.

Downloads

Publiceret

2021-12-02

Citation/Eksport

Seel, M. (2021). Iscenesættelse som tilsynebringelse. Peripeti, 5(9), 7–18. https://doi.org/10.7146/peri.v5i9.107651

Nummer

Årg. 5 Nr. 9 (2008): Instruktion og iscenesættelse

Sektion

Temaartikler

Licens

Det følgende vedrører alle Peripeti-udgivelser fra 2024, nr. 39, og senere:

Peripeti er et Diamond Open Access-tidsskrift, der giver direkte open acces til publiceret indhold ud fra princippet om, at det at gøre forskning frit tilgængelig for offentligheden understøtter en større global udveksling af viden.

Forfattere skal ikke betale for indsendelse, redigering eller offentliggørelse af artikler.

Forfattere, der bidrager til Peripeti, bevarer ophavsretten til deres artikler.

Forfattere accepterer at udgive artikler under en Creative Commons CC-BY-NC 4.0-licens. Vilkårene for denne licens tillader brugere frit at kopiere og videredistribuere materialet i ethvert medie eller format og at tilpasse, transformere og bygge videre på materialet, så længe der gives passende kreditering, et link til licensen gives, og eventuelle ændringer angives. Brugere må ikke dele eller tilpasse materialet til kommercielle formål uden samtykke fra licensgiveren. Brugen af licensen må ikke på nogen måde antyde, at licensgiveren støtter tredjeparten eller dennes brug. Licensen kan ikke tilbagekaldes.

Forfattere opfordres til at lægge deres artikler ud på personlige og/eller institutionelle hjemmesider for at sikre endnu større offentlig adgang efter udgivelsen. Forfattere har ret til at arkivere deres artikler i fondes og offentlige institutioners arkiver, men Peripeti anmoder om, at forfattere bruger et direkte link til den publicerede artikel på tidsskriftets hjemmeside, når det er muligt, da Peripeti som en ikke-kommerciel, offentligt finansieret udgiver er afhængig af niveauet af brugeraktivitet på tidsskriftets hjemmeside.

Vedrørende tidligere udgivelser, indtil 2024, herunder nr. 38:

Ophavsretten deles mellem Peripeti og forfatteren/forfatterne. Tidsskriftet er et open access-tidsskrift, der giver direkte adgang til alt indhold baseret på princippet om, at det at gøre forskning frit tilgængelig for offentligheden understøtter en større global udveksling af viden. Brugere kan frit kopiere og dele materiale i ethvert medie eller format, så længe der gives passende kreditering. Enhver anden brug kræver skriftligt samtykke fra indehaverne af ophavsretten.