At performe eller ikke at performe
Om interaktivitet i Signas 57 Beds og The Black Rose Trick
DOI:
https://doi.org/10.7146/peri.v3i6.107592Nøgleord:
Signa Sørensen, performativitet, performanceinstallation, interaktiv dramaturgi, publikumsdramaturgiResumé
Focusing on the experience of the audience, Kim Skjoldager-Nielsen analyzes two performances by Danish director Signa Sørensen in order to sum up some dramaturgical perspectives of this particular kind of interactive theater.
Referencer
1 Ud fra en forståelse af teater som et medie definerer jeg »frit interaktivt teater« som det teater, der giver publikum mulighed for at påvirke forestillingen i dens forløb, ved at de som besøgende selv sammensætter deres egne fortællinger gennem fra- og tilvalg af forskellige scener på en fri vandring, og/eller ved at de direkte inddrages som medaktører eller medspillere for skuespillerne, hvorved forestillingens forløb, indhold og evt. varighed kan påvirkes. Jf. Jens F. Jensens definition af interaktive medier i: »Multimedier, Hypermedier, Interaktive Medier.
Parlør til det nye (multi-) medielandskabs lingua franca«, in: Jens F. Jensen (red.): Multimedier, Hypermedier, Interaktive Medier. FISK-serien 3. Aalborg Universitetsforlag 1998, p. 36. Se endvidere: Gary Izzo: Acting Interactive Theatre: A
Handbook. Heinemann, Portmouth, N.H. 1998, p. xiii. 2 Jf. Jytte Wiingaard: Teaterforestillingen. Drama, Frederiksberg 1988. Jeg forstår videre forestillingsanalysens genstands-felt, betydningsdannelsen, som en dynamisk semiosis i Per Aage Brandts forstand. Se: Per Aage Brandt: »Om stole og andre betydninger – Dynamisk semiotik som forskningsparadigme«, in: Det menneskeligt virkelige. Forlaget Politisk Revy, Kbh. 2002.
3 E.N.D. er en forkortelse for »Eye Neoplasm Defilement«. 4 Solveig Gade og Laura Luise Schultz: »Kritik af teaterkritikken«, in: Afart #10, februar 2005.
5 Jens Hoffmann & Joan Jonas: Art Works Perform. Thames & Hudson, London 2005, p. 184.
6 Med forbehold for den »erhvervsskade«, der ligger i at have oparbejdet analytiske kompetencer og teoretisk viden.
7 »This is the end, my beautiful friend / This is the end, beautiful friend / The end of our elaborate plans / The end of everything that stands / The end [...] Lost in a roman wilderness of pain / And all the children are insane. […]«
8 Ole Fogh Kirkeby: Eventum Tantum – begivenhedens ethos. Samfundslitteratur, Frederiksberg 2005, p. 210.
9 Erving Goffman: The Presentation of Self in Everyday Life. Doubleday, New York, 1959.
10 Ole Fogh Kirkeby: ibid.
11 Lars Qvortrup: Det hyperkomplekse samfund. Gyldendal, Kbh. (1998) 2000.
12 Modsat middelalderen, renæssancen og barokkens theatrum mundi, der udgjorde en filosofisk og teologisk metafor for verden som en scene, hvor alle havde roller at spille i et basalt drama bestemt af Gud eller skæbnen, jf. Shakespeares As You Like It eller Calderóns El grand theatro del mundo.
13 Bruno Latour: »Om aktørnetværksteori«, in: Philosophia 25, 3-4, 1996.
Parlør til det nye (multi-) medielandskabs lingua franca«, in: Jens F. Jensen (red.): Multimedier, Hypermedier, Interaktive Medier. FISK-serien 3. Aalborg Universitetsforlag 1998, p. 36. Se endvidere: Gary Izzo: Acting Interactive Theatre: A
Handbook. Heinemann, Portmouth, N.H. 1998, p. xiii. 2 Jf. Jytte Wiingaard: Teaterforestillingen. Drama, Frederiksberg 1988. Jeg forstår videre forestillingsanalysens genstands-felt, betydningsdannelsen, som en dynamisk semiosis i Per Aage Brandts forstand. Se: Per Aage Brandt: »Om stole og andre betydninger – Dynamisk semiotik som forskningsparadigme«, in: Det menneskeligt virkelige. Forlaget Politisk Revy, Kbh. 2002.
3 E.N.D. er en forkortelse for »Eye Neoplasm Defilement«. 4 Solveig Gade og Laura Luise Schultz: »Kritik af teaterkritikken«, in: Afart #10, februar 2005.
5 Jens Hoffmann & Joan Jonas: Art Works Perform. Thames & Hudson, London 2005, p. 184.
6 Med forbehold for den »erhvervsskade«, der ligger i at have oparbejdet analytiske kompetencer og teoretisk viden.
7 »This is the end, my beautiful friend / This is the end, beautiful friend / The end of our elaborate plans / The end of everything that stands / The end [...] Lost in a roman wilderness of pain / And all the children are insane. […]«
8 Ole Fogh Kirkeby: Eventum Tantum – begivenhedens ethos. Samfundslitteratur, Frederiksberg 2005, p. 210.
9 Erving Goffman: The Presentation of Self in Everyday Life. Doubleday, New York, 1959.
10 Ole Fogh Kirkeby: ibid.
11 Lars Qvortrup: Det hyperkomplekse samfund. Gyldendal, Kbh. (1998) 2000.
12 Modsat middelalderen, renæssancen og barokkens theatrum mundi, der udgjorde en filosofisk og teologisk metafor for verden som en scene, hvor alle havde roller at spille i et basalt drama bestemt af Gud eller skæbnen, jf. Shakespeares As You Like It eller Calderóns El grand theatro del mundo.
13 Bruno Latour: »Om aktørnetværksteori«, in: Philosophia 25, 3-4, 1996.
Downloads
Publiceret
2024-03-14
Citation/Eksport
Skjoldager-Nielsen, K. (2024). At performe eller ikke at performe: Om interaktivitet i Signas 57 Beds og The Black Rose Trick. Peripeti, 3(6), 71–82. https://doi.org/10.7146/peri.v3i6.107592
Nummer
Sektion
Temaartikler
Licens
Copyright Peripeti og forfatterne - Artiklerne er tilgængelige for direkte links.
