Call for papers: Passepartout #48: Dukken

2026-11-16

Redigeret af Anne-Mette Strange, Ane Preisler Skovgaard og Laura Katrine Skinnebach

Dukken er en særegen grænsegænger. Den befinder sig i krydsfeltet mellem billede, ting og krop, og er vanskelig at beskrive ud fra kategorier som subjekt og objekt, levende og død. Snarere placerer den sig mellem kategorierne eller kan være både det ene og det andet på samme tid. Dette temanummer er dedikeret til dukken og de kunsthistoriske problemstillinger og udfordringer, der knytter sig til denne ontologisk ustabile billedkategori.

Dukken er menneskets selvbillede forskudt lige akkurat så meget, at distancen gør det muligt for os at betragte os selv udefra. Som kunstigt frembragt dobbeltgænger bliver den et prisme for vores skiftende forestillinger om mennesket. Den synliggør ikke alene, hvordan mennesket gennem tiden har forstået og iscenesat sig selv, men også hvordan forestillinger om krop, køn, identitet, normalitet og fremtid er blevet formet, afprøvet og projiceret over på en menneskelignende figur.

Som statuen og skulpturen er dukken en tredimensionel figur, der deler beskuerens rum. Men hvor statuen og skulpturen traditionelt er blevet forstået som et objekt for betragtning, er dukken i særlig grad karakteriseret ved sit potentiale for handling og transformation. Den kan berøres, klædes på, bevæges, manipuleres, animeres, skilles ad og samles igen. Den kan fungere som stedfortræder for et konkret, fraværende eller forestillet menneske. Men hvor går grænsen mellem dukken og statuen? Gennem historien har dukken optrådt som blandt andet kultobjekt, legetøj, model, fetich, surrogat, mannequin, automat og kunstværk og har bevæget sig mellem kunst, religion, videnskab, teater, mode, populærkultur og teknologi. Dukken er en tilpasningsdygtig krop. Den kan være alt hvad vi ønsker af den. Den kan dyrkes og idolliseres, men den vil også bare leges med og holdes om. Dukken er et interaktionsobjekt der både vil elskes og have kærlighed, men som også inviterer til voldsomt had og vold.

Dette temanummer vil insistere på dukkens kunsthistoriske relevans og undersøge dens skiftende positioner som billede, objekt, krop, stedfortræder og projektion – og derigennem vise, hvordan denne kunstigt fremstillede menneskefigur gennem tiden har fungeret som et særligt sted for forhandling af, hvad et menneske er, har været og kan blive. Vi ønsker undersøgelser af, og hvordan dukken knytter sig til menneskets skiftende selvbilleder, og hvilke objekter kunsthistorien har inkluderet, marginaliseret eller placeret uden for sit traditionelle genstandsfelt. Vi er interesserede i bidrag, der undersøger dukkens mange gestaltninger og anvendelser, samt teoretiske refleksioner over dukken som billedtype.

Deadline for abstracts:
15. december 2026, maks 400 ord. Sendes til: lks@cc.au.dk, anne-mette@ovartaci.dk og akpn@live.dk.
Bidragydere får besked snarest herefter.

Det færdige tidsskrift udkommer i maj 2028.