Meddelelser

• Call for Papers—Passepartout #45: Tekstile tendenser

  2022-09-13

  Redigeret af Ane Preisler Skovgaard, Carina Hundsdahl, Ingrid Lunnan Nødseth og Natascha Beringer

  Med Passepartout #45 ønsker vi at sætte fokus på et emne, et medium og en teknologi, som er på én gang ældgammel og højaktuel: Tekstil. Materialets historie er tæt knyttet til menneskets egen, og arkæologiske fund viser, at fremstillingen af tekstiler har fundet sted i mange årtusinder. Materialet og teknologien forbundet med dets fremstilling har således haft rig mulighed for at sætte sit præg på menneskelige kulturer. Ikke mindst fordi fremstillingen af det er så tids- og ressourcekrævende, at mennesker har måttet indrette hele deres tilværelse efter at få en tilfredsstillende tekstilproduktion til at lykkes. Materialets massive evne til at forme de kulturer, hvori det er blevet fremstillet, kommer tydeligt til udtryk i vores sprog, som er spækket med tekstilmetaforer og henvisninger til tekstilfremstilling. Et populært eksempel herpå er ordet tekst, som har sin oprindelse i det latinske texere, der betyder “at væve”.

  Tekstil har i de seneste år oplevet en stigende interesse i både den akademiske og kunstneriske verden, hvor dets potentialer og karakter er blevet udforsket på nye måder, og på museerne har særudstillinger med både yngre og ældre tekstilværker ligeledes været med til at sætte tekstilkunsten på dagsordenen. I forbindelse med coronapandemien har vi desuden set, hvordan garner og gamle håndarbejdsteknikker har fundet vej til mange private hjem, og de sociale medier vidner om, at interessen for tekstile håndværk og hjemmegjort slow fashioner enorm. Tekstil er, kort og godt, et højaktuelt tema inden for både samtidskunsten og de kulturhistoriske og historiske studier. Med dette temanummer ønsker vi at undersøge, hvad der ligger til grund for den store popularitet, materialet nyder i disse år. Vi er nysgerrige efter at forstå, hvad det er, materialet repræsenterer for os, hvad det gør ved os, og hvad det helt grundlæggende kan. Med nummeret håber vi således også på at kunne bidrage til vores samlede forståelse af materialets enestående karakter, og hvorledes det i et bredere perspektiv har præget og interageret med mennesker.

  Vi ønsker forslag til artikler, som undersøger tekstil som materiale, medium og metafor, historisk og i dag. Vi er interesseret i bidrag, som beskæftiger sig med tekstils særlige egenskaber eller affordances, dets værdi i og indflydelse på forskellige samfund, og i det hele taget hvordan det påvirker og interagerer med mennesker, herunder gerne fra kønsteoretiske, teknologifilosofiske og nymaterialistiske perspektiver. Ligeledes modtager vi gerne forslag til undersøgelser af den interesse for materialet, som vi oplever i vores samtid, eksempelvis i samtidskunsten.

  Deadline for abstracts:
  28. november 2022. Max. 400 ord til passepartouttekstil@gmail.com

  Deadline for færdige artikler:
  30. juli 2023

  Passepartout er et dansk peer-reviewed tidsskrift, som er udgivet siden 1993. Vi modtager artikler på dansk, engelsk, svensk og norsk. Find vores website på passepartout.co.

  Læs mere Læs mere om Call for Papers—Passepartout #45: Tekstile tendenser

• Call for papers: Passepartout #44: Blod

  2022-08-16

  Redigeret af Camilla Skovbjerg Paldam, Pernille Leth-Espensen, Daniel Emami Riis og Laura Katrine Skinnebach.

  Blod er knyttet til både liv og død. Det strømmer i vores årer og er en forudsætning for vores liv. Men vi forbinder det også med vold, ulykke eller død, når huden penetreres og blodet pibler, løber eller pumper ud. Blodets tilsynekomst eller fravær er desuden tæt knyttet til fertilitet og reproduktion, fra menarche til menopause, fra graviditet til fødsel. Blod er en af de mest ritualiserede og symboliserede kropslige substanser og besidder et væld af betydninger, som bringes i spil i kultur og kunst. Blod indgår i alt fra hulemalerier, relikvier, manuskripter, malerier og film til menstruationskunst, performancekunst og biokunst. Det spiller en hovedrolle i religiøse ritualer og dermed i religiøs kunst: i jødedommens blodoffer og omskæring, i kristendommens nadverritual samt i mange andre kulturers riter. Blod i den visuelle kultur kan være provokerende og vække afsky, frygt eller ærefrygt, em kan også være forbundet med dybe følelser og længsler som ømhed, kærlighed, sex og sorg. Det er en substans, der stadig kan provokere eller bringe sindene i kog, hvad de senere års animerede debat af friblødning kan være et eksempel på.

  Blod kan konnotere fællesskab og solidaritet, eksempelvis gennem blodslægtskab, blodritualer eller bloddonation. Men forestillinger om forskelle i blod eller bondeblod, om rent eller urent blod. Vores sprog er således også farvet af blodet: ord som blodoffer, blodskam, blodbrødre, blodbesudlet og blodpenge har stærke kulturelle betydninger. Man kan have ondt blod, blod på hænderne eller blod på tanden, og ting kan gå i blodet på én. I mange kulturer er der en tro på, at sjælen og styrken sidder i blodet og kan videregives til andre gennem at bytte eller drikke blod, og flere religioner enten foreskriver eller forbyder blodsudvekslinger mellem mennesker og dyr. Blod har også spillet en væsentlig rolle i videnskabshistoriens forståelse af kroppen, fra Antikkens såkaldte humoralpatologi, William Harveys opdagelse af blodcirkulationen i 1628 og til blodprøven som informationskilde om kroppens sundhedstilstand eller som en kilde til DNA.

  I dette temanummer inviterer vi til refleksion over blodets rolle i kunst og visuel kultur. Vi efterlyser bidrag, der beskæftiger sig med blodets materialitet, blodet som tegn, som sanseligt og kropsligt fænomen, som livets og dødens fluidum. Vi ønsker bidrag, der forholder sig til, hvordan kunst og visuel kultur forstår blod, bruger blod, tematiserer blod og aktualiserer blod i forskellige kulturelle og historiske kontekster. Vi ønsker bidrag, der med udgangspunkt i kunst og visuel kultur undersøger blodets antropologi, dets materielle, kulturelle og historiske betydning som livs- og kulturbærende substans.

  Deadline for abstracts:
  26. august 2022. Max. 400 ord til ple@djk.nu

  Deadline for artikler:
  1. april 2023

  Passepartout er et dansk peer-reviewed tidsskrift, som er udgivet siden 1993. Vi modtager artikler på dansk, engelsk, svensk og norsk. Find vores website på passepartout.co.

  Læs mere Læs mere om Call for papers: Passepartout #44: Blod