Meddelelser

Her offentliggør vi call for papers og andre væsentlige meddelelser omkring Passepartouts tidskrifter; temanumre og Uden titel.

Hvis du ønsker at indsende bidrag til et temanummer eller Uden titel, så anbefaler vi, at du først orienterer dig under Om tidsskriftet, Indsendelser og Til forfattere.

• Call for papers: Passepartout #46: Hud

  2024-04-05

  Redigeret af Edward Alan Payne, Laura Katrine Skinnebach og Gry Lind Merrild Hansen

  Huden er fuld af modsætninger. Den er et sted for skabelse og destruktion, transformation og regenerering. Huden er på den ene side kroppens største organ der beskytter de indre organer fra ydre angreb. Den fungerer som et skjold mod skadelige mikroorganismer og kemikalier, regulerer vores kropstemperatur, og holder samtidig på kroppens livsvigtige væsker. Huden er en modstandsdygtig membran der kan reparere og forny sig kontinuerligt ved at udskifte gamle celler og danne nye. Men på den anden side er huden også sårbar. Den er porøs og kan angribes og nedbrydes af sygdom, mikrober og bakterier. Den er blød og tynd og kan let gennembores, skæres, brydes, flås, brændes og arres. Den kan blive hård, tørre ud, rynke, skælle, få vorter, bumser og blærer.

  Læs mere Læs mere om Call for papers: Passepartout #46: Hud

• Call for Papers—Passepartout #45: Tekstile tendenser

  2022-09-13

  Redigeret af Ane Preisler Skovgaard, Carina Hundsdahl, Ingrid Lunnan Nødseth og Natascha Beringer

  Med Passepartout #45 ønsker vi at sætte fokus på et emne, et medium og en teknologi, som er på én gang ældgammel og højaktuel: Tekstil. Materialets historie er tæt knyttet til menneskets egen, og arkæologiske fund viser, at fremstillingen af tekstiler har fundet sted i mange årtusinder. Materialet og teknologien forbundet med dets fremstilling har således haft rig mulighed for at sætte sit præg på menneskelige kulturer. Ikke mindst fordi fremstillingen af det er så tids- og ressourcekrævende, at mennesker har måttet indrette hele deres tilværelse efter at få en tilfredsstillende tekstilproduktion til at lykkes. Materialets massive evne til at forme de kulturer, hvori det er blevet fremstillet, kommer tydeligt til udtryk i vores sprog, som er spækket med tekstilmetaforer og henvisninger til tekstilfremstilling. Et populært eksempel herpå er ordet tekst, som har sin oprindelse i det latinske texere, der betyder “at væve”.

  Læs mere Læs mere om Call for Papers—Passepartout #45: Tekstile tendenser

• Call for papers: Passepartout #44: Blod

  2022-08-16

  Redigeret af Camilla Skovbjerg Paldam, Pernille Leth-Espensen, Daniel Emami Riis og Laura Katrine Skinnebach.

  Blod er knyttet til både liv og død. Det strømmer i vores årer og er en forudsætning for vores liv. Men vi forbinder det også med vold, ulykke eller død, når huden penetreres og blodet pibler, løber eller pumper ud. Blodets tilsynekomst eller fravær er desuden tæt knyttet til fertilitet og reproduktion, fra menarche til menopause, fra graviditet til fødsel. Blod er en af de mest ritualiserede og symboliserede kropslige substanser og besidder et væld af betydninger, som bringes i spil i kultur og kunst. Blod indgår i alt fra hulemalerier, relikvier, manuskripter, malerier og film til menstruationskunst, performancekunst og biokunst. Det spiller en hovedrolle i religiøse ritualer og dermed i religiøs kunst: i jødedommens blodoffer og omskæring, i kristendommens nadverritual samt i mange andre kulturers riter. Blod i den visuelle kultur kan være provokerende og vække afsky, frygt eller ærefrygt, em kan også være forbundet med dybe følelser og længsler som ømhed, kærlighed, sex og sorg. Det er en substans, der stadig kan provokere eller bringe sindene i kog, hvad de senere års animerede debat af friblødning kan være et eksempel på.

  Læs mere Læs mere om Call for papers: Passepartout #44: Blod