Arkiver
-
Repræsentationer af rum
Årg. 24 Nr. 42 (2022)Denne udgivelse tog sit udspring i en undren og en idé om at ville dykke ned i andre tilgange til rum end det fænomenologiske. Ofte bruges den fænomenologiske tilgang til rumanalyse, men vi ønskede at lægge op til en metodisk overvejelse, der ligger ud over denne tilgang. Denne temaudgi- velse skulle undersøge rum som noget andet og mere end en beholder for livsverdenen. Dermed som noget andet end kroppens forhold til rummet. Det kunne være rum som magtstrukturer, rum som sociale konventioner eller som billeder.
Vores funderinger og samtaler havde tre tematikker som omdrej- ningspunkt: de flade rum, de virkelige rum vs. repræsentationen af rum og den sproglige repræsentation af rum.
-
Det ræsonnerede katalog i et analogt og digitalt perspektiv
Årg. 23 Nr. 41 (2021)Det ræsonnerede katalog i et analogt og digitalt perspektiv udspringer af et forskningsmæssigt behov for at undersøge det ræsonnerede katalog, på fransk kaldet catalogue raisonné, og dets indbyggede kunsthistoriske begrebssystem faghistorisk og teknologisk. Det ræsonnerede katalog og de dertil udviklede arbejdsmetoder blev med afsæt i Ny Kunsthistories poststrukturalistiske tilgang op igennem 1980’erne og fremefter kritiseret for at være en alt for positivistisk forankret genre med en forældet praksis. Med udviklingen af de digitale teknologier og opkomsten af feltet digital humaniora i det 21. århundrede er der opstået en fornyet interesse for kataloget. Med historiske tilbageblik på genrens opståen, kunsthistoriefagets udvikling og eksempler på forandringer i arbejdet med kataloget og dets vidensproduktion i dag peger temanummerets danske, svenske, amerikanske og tyske bidrag på katalogets fortsatte relevans for den kunsthistoriske og museologiske forskning på museer og universiteter samt for kunstneren og den kunstneriske proces.
-
New Infrastructures—Performative Infrastructures in the Art Field
Årg. 22 Nr. 40 (2020)The ’infrastructural turn’ in the arts (in recent years) encompasses a wide range of experimentation with organizational forms and new modes of collaboration. They are performed as productive destabilizations within established, institutional settings, enacted in public spaces, and wowen into situated artistic practices or in reaching out to communities and sites beyond the domain of art. As such, they testify to the resurgent interest from artists, curators, and theorists in the political agency of art in contemporary society. This book documents and theorizes a variety of examples of experimental interactions with infrastructural parameters in the arts.
