Arkiver
-
Passepartout – Uden titel
Årg. 1 (2023)Passepartout – Uden titel er en serie af artikler uden fælles tema, som Passepartout løbende publicerer og som samles i et online nummer én gang om året. Der modtages forskningsartikler til fagfællebedømmelse samt anmeldelser af bøger om kunsthistorie og visuel kultur, diskuterende anmeldelser af fortrinsvis udenlandske udstillinger, debatindlæg eller essays med relevans for kunsthistoriefaget.
-
Georges Didi-Huberman
Årg. 25 Nr. 43 (2023)Den franske kunsthistoriker og filosof Georges Didi-Huberman (f. 1953) er en af samtidens vigtigste tænkere indenfor kunsthistorien. Igennem snart et halvt århundrede har han udarbejdet et vidtrækkende forfatterskab og kurateret en række udstillinger i og uden for Frankrig. Nogle få nedslag i Didi-Hubermans produktion kan give en fornemmelse for rækkevidden af hans arbejde: Der er det tidlige studie af hysteriets ikonografi omkring neurologen Jean-Martin Charcot i 1800-tallets Paris i Invention de l’hystérie: Charcot et l’iconographie photographique de la Salpêtrière (Hysteriets opfindelse: Charcot og Salpêtrières fotografiske ikonografi), Didi-Hubermans første bog fra 1982; gentænkningen af figurbegrebet i forbindelse med opdagelsen af afgørende oversete aspekter af maleriet i San Marco-klosteret i Firenze, der er beskrevet i Fra Angelico: Dissemblance et figuration (Fra Angelico: Forskellighed og figuration) fra 1990; studiet i Images malgré tout (Billeder trods alt) fra 2004 af fire fotografier taget indefra Auschwitz som dokumenterende modstandshandlinger, mens stedet stadig fungerede som udryddelseslejr; og så er der undersøgelser af billeder af oprør eller opstand i Soulèvements (Opstande) fra 2016, der også tog form som en omrejsende udstilling. Der er tale om bøger og et forfatterskab mere generelt, der præsenterer en række vigtige begreber og spørgsmål og bidrager til aktuelle diskussioner, om for eksempel billeders materialitet, visualitet og historicitet. Et forfatterskab, der – måske vigtigst af alt i en kunsthistorisk sammenhæng – tillader os som følge af det begrebslige og analytiske arbejde helt grundlæggende at se på ny, at (gen)se billeder på nye måder. Sådan som det forhåbentligt også vil fremgå af nærværende nummer.
-
Repræsentationer af rum
Årg. 24 Nr. 42 (2022)Denne udgivelse tog sit udspring i en undren og en idé om at ville dykke ned i andre tilgange til rum end det fænomenologiske. Ofte bruges den fænomenologiske tilgang til rumanalyse, men vi ønskede at lægge op til en metodisk overvejelse, der ligger ud over denne tilgang. Denne temaudgi- velse skulle undersøge rum som noget andet og mere end en beholder for livsverdenen. Dermed som noget andet end kroppens forhold til rummet. Det kunne være rum som magtstrukturer, rum som sociale konventioner eller som billeder.
Vores funderinger og samtaler havde tre tematikker som omdrej- ningspunkt: de flade rum, de virkelige rum vs. repræsentationen af rum og den sproglige repræsentation af rum.
-
Det ræsonnerede katalog i et analogt og digitalt perspektiv
Årg. 23 Nr. 41 (2021)Det ræsonnerede katalog i et analogt og digitalt perspektiv udspringer af et forskningsmæssigt behov for at undersøge det ræsonnerede katalog, på fransk kaldet catalogue raisonné, og dets indbyggede kunsthistoriske begrebssystem faghistorisk og teknologisk. Det ræsonnerede katalog og de dertil udviklede arbejdsmetoder blev med afsæt i Ny Kunsthistories poststrukturalistiske tilgang op igennem 1980’erne og fremefter kritiseret for at være en alt for positivistisk forankret genre med en forældet praksis. Med udviklingen af de digitale teknologier og opkomsten af feltet digital humaniora i det 21. århundrede er der opstået en fornyet interesse for kataloget. Med historiske tilbageblik på genrens opståen, kunsthistoriefagets udvikling og eksempler på forandringer i arbejdet med kataloget og dets vidensproduktion i dag peger temanummerets danske, svenske, amerikanske og tyske bidrag på katalogets fortsatte relevans for den kunsthistoriske og museologiske forskning på museer og universiteter samt for kunstneren og den kunstneriske proces.
-
New Infrastructures—Performative Infrastructures in the Art Field
Årg. 22 Nr. 40 (2020)The ’infrastructural turn’ in the arts (in recent years) encompasses a wide range of experimentation with organizational forms and new modes of collaboration. They are performed as productive destabilizations within established, institutional settings, enacted in public spaces, and wowen into situated artistic practices or in reaching out to communities and sites beyond the domain of art. As such, they testify to the resurgent interest from artists, curators, and theorists in the political agency of art in contemporary society. This book documents and theorizes a variety of examples of experimental interactions with infrastructural parameters in the arts.
