Passepartout

Det ræsonnerede katalog i et analogt og digitalt perspektiv

Ane Hejlskov Larsen — Fri, 31 Dec 2021 00:00:00 +0100

Dette temanummer med titlen Det ræsonnerede katalog i et analogt og digitalt perspektiv udspringer af et forskningsmæssigt behov for at undersøge det ræsonnerede katalog, på fransk kaldet catalogue raisonné, og dets indbyggede kunsthistoriske begrebssystem faghistorisk og teknologisk. Det ræsonnerede katalog og de dertil udviklede arbejdsmetoder blev med afsæt i Ny Kunsthistories poststrukturalistiske tilgang op igennem 1980’erne og fremefter kritiseret for at være en alt for positivistisk forankret genre med en forældet praksis. Ifølge denne kritik havde genren først og fremmest betydning for den individuelle kunstners økonomi og produktion. Den bidrog til at opretholde en romantisk genidyrkelse. Fra det 21. århundrede opstod desuden en stigende skepsis over dominansen af mandlige vesteuropæiske billedkunstnere, som fik tildelt et ræsonneret katalog eller endda flere ræsonnerede kataloger.

Det ræsonnerede katalog

Chris Fischer — Fri, 31 Dec 2021 00:00:00 +0100

Chris Fischer indleder denne artikel med at oplyse, hvordan en lang række af Den Kongelige Kobberstiksamlings grafiske værker var behæftet med usikkerhed om kunstnerens navn, datering og geografisk tilhørsforhold, da han i 1991 tiltrådte en stilling som overinspektør for denne samling. På dette tidspunkt var en genstandsbaseret tilgang til den kunsthistoriske forskning ikke en populær metodisk praksis blandt kunsthistorikere. En genstandsbaseret tilgang indbefatter indsamling og registrering af data om kunstnerne og deres kunst på grundlag af connoisseurship. Det er en metode, der er baseret på omfattende visuel erfaring, opbygget gennem årtiers studier i ældre kunstnere og deres værker. Chris Fischer argumenterer for, hvordan connoisseurship har spillet og fortsat spiller en central rolle for udgivelsen af ræsonnerede kataloger over ældre renæssance- og barokkunstneres produktioner eller œuvres.

Mod en interdisciplinær kunstvidenskabelig metode?

Jørgen Wadum — Fri, 31 Dec 2021 00:00:00 +0100

Analyse af kunstværker i et interdisciplinært samarbejde mellem kunsthistorikere, konservatorer og naturvidenskab bidrager med mere end summen af de enkelte discipliner. Med inklusion af informationer fra værkernes materialitet bliver vi i stand til at vise nye aspekter af den kunstneriske aktivitet. Herved opstår ikke kun nye komplekse kunstvidenskabelige forståelser, men også hidtil upåagtede relationer til andre værkers tilblivelse.

Om ræsonnerede kataloger med og uden kunstnere

Hans Dam Christensen — Fri, 31 Dec 2021 00:00:00 +0100

Artiklen sætter fokus på en række ræsonnerede kataloger fra 1730’erne og frem til omkring 1840. Først præsenteres eksempler på det, der i litteraturen udpeges som de “oprindelige” kataloger med hele eller dele af en enkelt kunstners œuvre i centrum. Dernæst følger en præsentation af varianter fra perioden, der anvender betegnelsen “catalogue raisonné”, men som ikke kun handler om enkelte kunstneres œuvres og heller ikke nødvendigvis kunst. I en vidensarkæologisk optik foretages en mindre “udgravning” af diskursen om ræsonnerede kataloger for at give den moderne forståelse flere facetter.

Catalogue raisonné or Catalogue contaminé?

Dr. Antoinette Friedenthal — Fri, 31 Dec 2021 00:00:00 +0100

The second half of the nineteenth century was a crucial period for the consolidation of art history as an academic discipline in German-speaking countries. That period also witnessed a sharpening of attitudes toward the genres of the discipline’s literature—attitudes sometimes shaped by the different tasks art historians confronted when working in a museum or university. The status of the catalogue raisonné cannot be viewed in terms of a simple dichotomy between these two fields of activity, however, the less so as the opinions of individual protagonists occasionally changed over time and according to circumstances. As such, the numerous voices assembled in this contribution reveal an interesting variety of methodological approaches. The artist’s biography emerges here as a telling counterpoint to the evolution of the catalogue raisonné at a time of elated nation-statehood that was of paramount importance for the history of art history.

Curating the Catalogue Raisonné

Edward Payne — Mon, 24 Jan 2022 00:00:00 +0100

This article explores the problems and possibilities of translating the genre of the catalogue raisonné into a curated exhibition. It takes as its focus the first complete catalogue raisonné of the drawings by Spanish Baroque artist Jusepe de Ribera (1591–1652). Timed to coincide with the publication were the 2016 exhibition at the Museo Nacional del Prado in Madrid—Ribera: Maestro del dibujo—and its 2017 counterpart at the Meadows Museum in Dallas—Between Heaven and Hell: The Drawings of Jusepe de Ribera—which showcased a cross-section of sheets by Ribera in the context of related paintings and prints. Like linguistic translation, curatorial translation involves issues of framing and interpretation. This article argues that such a process is neither seamless nor straightforward, requiring considerable curatorial and authorial license when adapting a scholarly publication for the museum walls. Distinct from an exhibition catalogue, which typically accompanies an exhibition and serves as a guidebook or record of the works on view, the Ribera drawings catalogue raisonné was not conceived as “a book of the show.” Rather, the two-venue exhibition was designed as “a show of the book,” transforming the comprehensive volume into a distilled display which addressed simultaneously a general and a discerning audience. The article offers a critical self-reflection on the process of conceiving both the catalogue and the exhibition from the perspective of a co-author and curator.

Lugten af en papkasse

Bibi Henriksen Saugman — Mon, 24 Jan 2022 00:00:00 +0100

Artiklen beskriver det igangværende arbejde med udarbejdelsen af et ræsonneret katalog over en af den danske avantgardes pionerer, Poul Gernes’ samlede værk. Artiklen giver et blik ind i maskinrummet i den gryende fase og skitserer nogle af de indledende overvejelser og spørgsmål, der melder sig hos registratoren. Der er tale om et øjebliksbillede, hvor fokus er lagt på processen undervejs snarere end på målet.

Vad ska vi ha alla bilder till?

Anna Näslund Dahlgren — Fri, 31 Dec 2021 00:00:00 +0100

Den här studien, baserad på en enkät bland metadataproducenter i museer, arkiv och bibliotek samt humanistiska forskare i Sverige, visar att det finns avgörande skillnader när det gäller förståelser av vad bilder är och vad de ska användas till. Studien visar på vikten av att medvetandegöra metadataproduktionen i bildsamlingar och behovet av att skapa metadata med större mångfald och variation.

A New View: Creating Tools to Access, Conserve, and Understand Visual Cultural Heritage

Lisbet Tarp — Fri, 31 Dec 2021 00:00:00 +0100

I takt med at den teknologiske udvikling giver nye muligheder for at registrere og dokumentere kulturarven, stiger den mængde af information, som potentielt set kan benyttes i ræsonnerede kataloger og værkdatabaser. Værker bliver fotograferet digitalt i meget høje opløsninger, og man kan indhente information om værkernes materielle komponenter og tilstande ved hjælp af tekniske optagelser med bl.a. bølgelængder som ultraviolet og infrarød. I arbejdet med kulturarven får konservatoren og kunsthistorikeren således i stigende grad hjælp af naturvidenskabelige undersøgelser og computerbehandling, hvilket fordrer tværfaglige samarbejder. I dette interview præsenterer Robert Erdmann fra Rijksmuseet i Amsterdam og professor ved Amsterdam Universitet sine overvejelser og metoder i forbindelse med at udvikle digitale redskaber, som kan understøtte den visuelle analyse, vidensproduktion og -deling i kulturarvsforskningen.

Interzone: Det ræsonnerede katalog – på museet og i kunstnerens hænder

Astrid Marie Hvorslev Svendsen, Emilie Vinther Madsen, Sara Klinge Nielsen — Fri, 31 Dec 2021 00:00:00 +0100

Denne artikel giver et indblik i, hvordan det ræsonnerede katalog kan bruges inden for forskellige områder og med forskellige formål. Artiklen tager udgangspunkt i dokumentation af udvalgte værker fra kunstner, kurator og forfatter Christian Vinds udstilling Dr. Topic fra 2014 samt et interview med vicedirektør for samling, forskning og bevaring hos Statens Museum for Kunst Camilla Jalving. Ved at sammenholde de to forskellige tilgange til kataloget, repræsenteret gennem Vind og Jalving, opstår der i artiklen både et fokus på de forskellige facetter og typer af ræsonnerede kataloger.