Passepartout

Blod

2024-05-29T23:45:24+02:00

Blod er knyttet til både liv og død. Det strømmer i vores årer og er en forudsætning for vores liv. Samtidig forbindes blod også med vold, krig og død. Blodets tilsynekomst eller fravær er desuden tæt forbundet med fertilitet og reproduktion, fra menarche til menopause. Blod er en af de mest ritualiserede og symboliserede kropslige substanser på tværs af kulturer, og det indgår således i religiøse ritualer, visuel kultur og kunst. Den røde farves symbolik er tæt knyttet til vores forestillinger om blod. Blod i den visuelle kultur kan være provokerende og vække afsky, frygt eller ærefrygt, men kan også være forbundet med dybe følelser og længsler som kærlighed, erotik og passion. Særligt det kønnede blod kan provokere eller bringe sindene i kog, hvad de senere års animerede debat af friblødning kan være et eksempel på.

Farligt blod

2024-05-29T23:57:06+02:00

Der gik mere end fire år fra de første diagnoser til den amerikanske præsident Ronald Reagan adresserede hiv/aids-epidemien. Manglen på virksomme behandlingsmetoder, frygt og misinformation resulterede i udgrænsning af bestemte grupper og skabte grobund for en række socialt indignerede værker, hvor kunstnere i tvetydige produktioner kombinerede sårbare og menneskelige kroppe, der samtidig var farlige, som var de fyldt med en aggressiv gift. Kroppe, der på en og samme tid skabte frygt og medfølende kærlighed/sanselighed.

Kunst og overgangsalder

2024-05-30T21:40:17+02:00

Overgangsalder er blevet et ‘hot’ emne, men kunst om overgangsalder er stadig ret ubeskrevet. Artiklen giver et første bud på et overblik over kunst, der tematiserer overgangsalder, og dykker ned i opfattelser af ældre kvinder og deres seksualitet gennem en analyse af Pauline Curnier Jardins videoværk Qu'un sang impur, 2019, der på blodig og humoristisk vis sætter fokus på ældre kvinders seksualitet og synlighed.

Phenomenology of Menstruation

2024-05-30T21:51:20+02:00

This paper threads together an individual history of transdisciplinary artistic practice that pivots around material, biotechnological, and conceptual applications of blood, particularly menstrual fluid. My practice has utilized textiles, video performance, ritual/symbolism, microbiology and cellular biology in overlapping strategies to produce a series of feminist artworks. When analysed together, these works form a cohesive repertoire of embodied knowledge where craft and science engagements with menstrual (and other) blood inform a phenomenological approach to bioartistic production. In my artistic practice, working somatically within so-called objective sci-tech fields is intentionally transgressive: (re)personalizing research of taboo, innate body materiality can disrupt both art and biomedicine. These fields have traditionally viewed female bodies and their processes as objects to be studied, (mis)represented and/or controlled, and then repackaged and handed back as dictum – often by those who bear little to no lived physical experience. Steering my research outputs towards critique in the form of aesthetic objects serves to generate physical, crafted ‘evidence’ of embodied knowledge, which can challenge externally authoritative modes of knowledge and culture production. When applied to and utilizing personal blood as creative material, the phenomenology of menstruation becomes a feminist tool for empowerment versus commonly used restrictive taboos. In this paper, I highlight several projects, created between 2003-2023, where the artistic and scientific use of the materiality of blood links back to cultural/technocultural mediations of women’s and other nonhegemonic bodies. This is done as both a self-reflexive and wider critical analysis of blood as feminist materia magica.

Blødende billeder

2024-05-30T22:01:03+02:00

Hvorfor bløder billeder? For at blive levende (animation)? For at blive kød (inkarnation)? For at kunne drikkes (kommunion)? For at flyde beskueren i møde (union)? For at opløse fastfrosne ontologiske tærskler og værenstilstande? Middelalderens talrige eksempler på magiske, mekaniske og mirakuløse blodbilleder giver os både svar på dette og pejlinger af et flydende fælleslegeme af våd konfluens.

Blod i maskineriet

2024-05-30T22:15:29+02:00

Vestens blik på robotten er præget af en ambivalens, der kobler distance med slægtskab: På den ene side tager mennesket afstand fra det maskinelle; på den anden side skaber vi mekaniske figurer i vores eget billede. Denne artikel fortolker værket Can’t Help Myself (2016-2019) af Sun Yuan og Peng Yu, hvor en indespærret robot fejer en blodlignende væske op. Det leder til fire måder at percipere værket på, der tilsammen understreger blodets symbolske kompleksitet i den vestlige kulturhistorie, og hvordan blodet som materiale har potentiale til at vække liv i selv de mest mekaniske artefakter.

“Stat, du blod”

2024-05-30T22:23:49+02:00

I 1600-tallets Danmark blev blod forbundet med vitale egenskaber og brugt i forbindelse med behandling af en lang række sygdomme. Forestillinger om det helbredende blod fandtes både indenfor helbredende magi og medicin. Forskellige opskrifter foreskrev, hvordan det friske blod kunne smøres direkte på kroppen eller tørres og blandes med urter som del af en helbredende mikstur. Blod kunne også drikkes varmt, direkte fra åren. Artiklen undersøger forskelle og ligheder mellem magisk og medicinsk anvendelse af blod i perioden i lyset af Reformationens kamp mod magi – både den helbredende og den dæmoniske.

The Iconography of Animal-to-Human Blood Transfusions

2024-05-30T22:31:41+02:00

The first blood transfusions to humans were performed in the 17^th century. Surprisingly, these transfusions were performed with animal blood. This article addresses illustrations of animal-to-human blood transfusions from the 17^th as well as the 19^th century and discusses the complex conceptions of blood that they reveal. The author argues that in both periods the illustrations are multilayered and combine physiological conceptions of blood with distinctive symbolic overtones. The 17^th-century illustrations have strong religious connotations, whereas the 19^th-century depictions reveal a gendered and erotized idea of the female body. In addition, it is argued that a couple of the 17^th-century illustrations draw upon apparently contradictory physiological conceptions of blood by making references to both the then new idea of blood circulation and to the humoral theory of Antiquity.

Størknet i tid

2024-05-30T22:40:34+02:00

Blod som fænomen kan forstærke elementer i fotografiet, ligesom fotografiet kan være en mulighed for at reflektere over blodet og kroppen som kunstnerisk materiale. Denne artikel udfolder sine analyser af tre fotobaserede værker i mødet mellem fotografi og blod.

In Blood We Trust!

2024-05-30T22:47:44+02:00

I artiklen undersøger jeg, hvilken rolle blodet som materie har spillet i udvalgte værker i 1970’ernes danske kunst. Med fokus på Svend Wiig Hansens (1922-97) og Bjørn Nørgaards (f. 1947) blodkunstværker viser jeg, hvordan to i udgangspunktet meget forskellige kunstnere har arbejdet med dyreblod forstået som dels et magisk, vitalt og kraftfuldt fluidum, dels et stærkt politisk og aktivistisk symbol.

Blood, Paint, and a Killer Commission

2024-05-30T22:55:27+02:00

Edward Payne is an Associate Professor of Early Modern Art History at Aarhus University. His research engages with such themes as violence and suffering, bodily and pictorial surfaces, word-image problems, and artistic geographies. A specialist of the Mediterranean Baroque, he is writing a monograph entitled Jusepe de Ribera: The Rawness of Nature, under contract with Reaktion Books. Edward has organized several exhibitions in the US and UK, and he has held research fellowships at the British School at Rome (2009) and the Clark Art Institute (2021).