Passepartout

Repræsentationer af rum

2022-12-06T21:57:01+01:00

Denne udgivelse tog sit udspring i en undren og en idé om at ville dykke ned i andre tilgange til rum end det fænomenologiske. Ofte bruges den fænomenologiske tilgang til rumanalyse, men vi ønskede at lægge op til en metodisk overvejelse, der ligger ud over denne tilgang. Denne temaudgivelse skulle undersøge rum som noget andet og mere end en beholder for livsverdenen. Dermed som noget andet end kroppens forhold til rummet. Det kunne være rum som magtstrukturer, rum som sociale konventioner eller som billeder.

Vores funderinger og samtaler havde tre tematikker som omdrej- ningspunkt: de flade rum, de virkelige rum vs. repræsentationen af rum og den sproglige repræsentation af rum.

Tilvirkninger

2022-12-07T23:52:07+01:00

Arkitekturmodeller har til formål at virke som redskaber i formgivningen og som kommunikationsmiddel gennem repræsentationen af byggede rum. Med udgangspunkt i arkitekten Francesca Torzos Loom Model (2018) diskuterer artiklen betydningen af garntråde som et tekstilt materiale i modellens tilvirkning og måde at virke på. Den foreslår, at trådene både i konkret og abstrakt forstand bidrager til at skabe forskellige former for sammenhænge ikke blot mellem byggede rum og repræsentation, men også mellem repræsentationen og andre betydningslag og sanseoplevelser, der gør arkitekturmodellen til andet og mere end blot en kopi.

Orienteringspunkter og fortællinger i kirkerummet

2022-12-08T00:03:12+01:00

Landsbykirkerne har siden deres opførelse stået som pejlemærker i landskabet og været en del af vores kollektive bevidsthed. Endnu i dag kan bygningerne fange blikket på stor afstand i både by og på land og sende tankerne på langfart, for det traditionsrige rum samler fælles og personlige historier, tros- og tilhørsforhold. Det er derfor også i det rum, at betydningen og pladsen for det menneskelige i kirkelivet debatteres og sætter sit konkrete præg på kirkens indretning og udsmykning. Men hvilken betydning har nogle af de forandringer, der ligger i vores nære historie, egentlig for oplevelsen af de traditionelle, fysiske og symbolske orienteringspunkter i kirkerummet?

Rum i proces

2022-12-13T22:54:17+01:00

Vi kan ikke skabe arkitektur uden repræsentationer. Den arkitektur, vi opfører, kan beskrives som repræsentation af et forudgående arbejde med blandt andet tegninger. Arkitekturhistorien er siden renæssancen præget af forestillingen om, at det via tegninger er både muligt og ønskeligt at skabe en sand harmoni, som ikke siden skal ændres. I dag udfordres dén forestilling af en forståelse for, at det, vi skaber, vedvarende skal tilpasses en verden i forandring.

Rummet som ramme for den store stil

2022-12-13T23:09:08+01:00

Vilhelm Wanschers formalistiske kunsthistorie er blevet genopdaget, og det samme gælder flere af hans disciple, især malerne Jens Adolf Jerichau og J.F. Willumsen. Artiklen fortsætter denne indsats ved at indkredse det rumbegreb – med rødder i manierismen – som forbinder Wanschers teori og malernes praksis. Især indkredser artiklen, hvordan det arkitektoniske rammeværk udgør bindeleddet mellem kunstarterne.

Home/Screen

2022-12-13T23:24:51+01:00

As architecture becomes television, television becomes architecture. Televised spaces become extensions of residential spaces, creating windows into other realities. At the same time, spaces of these other realities are presented as flattened images. Using perspectives ranging from the social to the architectonic, this article argues that the television and the spaces it depicts are vital parts of our domestic architecture. Television has adopted spatial aspects and profoundly transformed domestic environments. The way in which we interact with television, and the type of content it depicts, greatly impacts the architectural implications of its presence. This article also examines changing methods of television consumption in the context of this relationship.

The televised image and television itself are both aspects of domestic architecture, and they shape our ideas of domesticity. Regarding them as important elements of domestic architecture would benefit architectural discourse and help to contextualize the effects they have had on the design of homes, as well as the idea of “home.”

Billeder på byen – byen som billede

2022-12-13T23:35:57+01:00

Taking old postcards as starting points, the article is dealing with the different ways skyscrapers and vertical cities are sensed, represented and analyzed. This aim involves comparisons between the skyscraper and a traditional tower typology and the different ways vertical cities can stage themselves, visually as well as linguistically. A special focus is the competition between metropoles in order to obtain a status as a global city by stressing similarities and differences.

Interzone I

2022-12-12T23:40:49+01:00

Puk Ewdokia: Aarhus rum

Isa Paludan Asboe: Der gik en engel gennem stuen

Jeppe Krogsgaard Christensen: gæsteværelse. Uddrag af fra hus og hjem

Interzone II

2022-12-13T23:45:19+01:00

Mia Rudfeld: Interview med Spant Studio

Anette Harboe Flensburg: Det, der viser sig som skjult