Udviklingslaboratorier som metode til kompetenceudvikling i teknologiforståelse

Erfaringer med TEKFAG-modellen

Authors

  • Mikkel Wiskerchen VIA University College
  • Lars Bo Andersen Københavns Professionshøjskole https://orcid.org/0000-0002-1338-7617
  • Laura Mørk Emtoft Professionshøjskolen Absalon
  • Peter Jespersen Københavns Professionshøjskole
  • Britta Kornholt Københavns Professionshøjskole
  • Pernille Hargbøl Madsen Professionshøjskolen Absalon
  • Lise Dissing Møller Københavns Professionshøjskole
  • Lone Nielsen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
  • Ditte Vejby Schou Professionshøjskolen UCN

DOI:

https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.134106

Abstract

The article describes the intentions behind the TEKFAG-model for competence development in ‘technology comprehension’ as a new subject area on digital technologies nested within other subject areas such as Danish and Pedagogy and Teachers Professionalism. The model is focused on the competence development of teacher educators and designed to manage the specific challenges associated with a subject area (technology comprehension), that is not only nested within other subject areas, but also in itself under development. The TEKFAG-model is based on a method called ‘development laboratories’ and the article investigates the intentions and characteristics of these laboratories in both theory and practice. It is discussed how development laboratories may help develop sustainable competences in technology comprehension as a new and evolving subject area.

Downloads

Download data is not yet available.

References

Andersen, B. L., Andersen, L. B., Ebsen, R. O., Fonfara, A. M., Hjorth, M., Jepsen, K. N., Lorentzen, R. F., Madsen, P. H., Møller, L. D., Nielsen, L., Prætorius, J. L., Petersen, N. A. I., Rehder, M. M., & Schou, D. V. (2021A). National undersøgelse af grundlag for udviklingslaboratorier som metode til fag- og kompetenceudvikling i teknologiforståelse som led i dansk og PL på Læreruddannelsen [Projektnotat]. https://www.ucviden.dk/ws/portalfiles/portal/173644403/TEKFAG_laboratoriebeskrivelse.pdf

Andersen, B. L., Nielsen, L., Rehder, M. M., Andersen, L. B., Hjorth, M., Jepsen, K. N., & Petersen, N. A. I. (2021B). Teknologiforståelse på læreruddannelsen: Kulturelle forudsætninger for faglig integration og kompetenceudvikling i eksisterende undervisnings- og grundfag. Learning Tech, 10, 269–295. https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125463

Andersen, L. B. (2021). Krydsende teknologiforståelser i teori og praksis: Fra problem til potentiale. Learning Tech, 10, 100–126. https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125621

Andersen, L. B., Brabrand, C., Buhl, M., Caprani, O., Georgsen, M., Hachmann, R., Hjorth, M., Jørnø, R. L. V., Køhrsen, L., Misfeldt, M., Nørgård, R. T., Nortvig, A.-M., & Rehder, M. M. (2022). Anbefalinger til indførsel af teknologiforståelse i uddannelse af lærere og andet pædagogisk personale (s. 53). Børne og Undervisningsministeriet. https://emu.dk/sites/default/files/2022-01/gsk_teknologiforst%C3%A5else_Slutrapport_anbefalinger%20til%20uddannelse%20af%20l%C3%A6rere%20og%20p%C3%A6dagoger.pdf

Basballe, D., Casper, M., Hansen, B. L., Hjorth, M., Iversen, O. S., & Kanstrup, K. H. (2021). Gap-analyse af teknologiforståelse i det danske uddannelsessystem fra grundskole til ungdomsuddannelser (s. 184). Den nationale kapacitetsgruppe for teknologiforståelse. https://danskeprofessionshøjskoler.dk/wp-content/uploads/2021/01/gap-analyse.2021.pdf

Brinkmann, S. (2006). John Dewey: En introduktion (1. udgave, 1. oplag). Hans Reitzel.

Brodersen, P. (2020). Undervisning. I P. Brodersen, K. Agergaard, P. F. Laursen, & S. T. Gissel (Red.), God og effektiv undervisning: Didaktiske nærbilleder fra klasserummet (4. udgave). Hans Reitzel.

Bundsgaard, J., Georgsen, M., Graf, S. T., Hansen, T. I., & Skott, C. K. (2018). Skoleudvikling med IT: Forskning i tre demonstrationsskoleforsøg I. AARHUS University Press.

Bruner, J. (2004) At fortælle historier i juraen, i litteraturen og i livet, 1 udgave, 1 oplag, Alinea, København.

Christensen, O., Gynther, K., & Petersen, T. B. (2012). Design-Based Research – introduktion til en forskningsmetode i udvikling af nye E-læringskoncepter og didaktisk design medieret af digitale teknologier. Læring & Medier, 9, 1–20.

Dale, E. L. (1996). Skolens undervisning og barnets utvikling klassiske tekster. Ad Notam Gyldendal.

Danske Professionshøjskoler. (2018). Handleplan for en bedre Læreruddannelse—10 ambitioner. https://danskeprofessionshøjskoler.dk/10-ambitioner-skal-skabe-en-bedre-laereruddannelse/

Dewey, J. (2006). Demokrati og uddannelse. Klim.

Dewey, J. (2009). Hvordan vi tænker: En reformulering af forholdet mellem reflektiv tænkning og uddannelsesprocessen (Joachim Wrang, Overs.; 1. udgave, [1. oplag]). Klim.

DiSessa, A. A. (2001). Changing minds: Computers, learning, and literacy (1. paperback ed). The MIT Press.

Ejsing-Duun, S., & Tosca, S. (2017). Betydning af æstetik i elevproduktioner. I B. H. Sørensen, K. T. Levinsen, & H. M. Skovbjerg (Red.), Digital produktion: Deltagelse og Læring (s. 115–127). Dafolo.

EVA. (2021). Evaluering af teknologiforståelse i uddannelse af lærere og øvrigt pædagogisk personale (s. 56). Børne og Undervisningsministeriet. https://www.uvm.dk/publikationer/2022/220131-evaluering-af-teknologiforstaaelse-i-uddannelse-af-laerere-og-oevrigt-paedagogisk-personale

Fawns, T. (2022). An Entangled Pedagogy: Looking Beyond the Pedagogy—Technology Dichotomy. Postdigital Science and Education, 4(3), 711–728. https://doi.org/10.1007/s42438-022-00302-7

Fibiger, J. (2020). Teknologiforståelser: Filtret ind i og ud af teknologiens verden. Samfundslitteratur.

Fenstermacher, G. D. (1994). The Knower and the Known: The Nature of Knowledge in Research on Teaching. Review of Research in Education, 20, 3. https://doi.org/10.2307/1167381

Flyvbjerg, B. (2006). Five Misunderstandings About Case-Study Research. Qualitative Inquiry, 12(2), 219–245. https://doi.org/10.1177/1077800405284363

Georgsen, M., Hjorth, M., Slot, M. F., Andersen, L. B., Møller, Thilde Emilie, Gustenhoff, M., Hansbøl, M., Jørnø, R. L. V., Kjærgaard, T., Petersen, L., Rasmussen, H. F., Rehder, M. M., & Tafdrup, O. A. (2023). Udviklingslaboratorier som metode til kompetenceudvikling i teknologiforståelse på læreruddannelsen. Projekt “Kompetenceløft for teknologiforståelse på Læreruddannelsen”. http://tekfag.dk/wp-content/uploads/2023/04/TEKFAG_UFM_slutrapport_2023.pdf

Hansen, T. I. (2020). Teknologiforståelse som praktisk klogskab—Om variation og virksomhedsformer i teknologiforståelse som fag. Unge Pædagoger, 2020(1), 25–35.

Hansen, T. I., Brodersen, P., & Ziehe, T. (2020). Oplevelse, fordybelse og virkelyst (2. udg.). Hans Reitzels Forlag.

Hasse, C., & Riis, S. (2021). En trojansk hest for den digitale sektor? Folkeskolen.dk. https://www.folkeskolen.dk/folkeskolen-nr-05-2021-it-it-i-undervisningen/en-trojansk-hest-for-den-digitale-sektor/340590

Husen, M. (1996). Det fælles tredje—Om fællesskab og værdier i det pædagogiske arbejde. I B. Pécseli (Red.), Kultur & pædagogik (s. 218–232). Hans Reitzels Forlag. http://michaelhusen.dk/det-faelles-tredje/

Iversen, O. S., Dindler, C., & Smith, R. C. (2019). En designtilgang til teknologiforståelse. Dafolo.

Katterfeldt, E.-S., Dittert, N., & Schelhowe, H. (2015). Designing digital fabrication learning environments for Bildung. International Journal of Child-Computer Interaction, 5(C), 3–10.

Klafki, W. (2021): Dannelsesteori og didaktik. Nye studier. Klim

Kornholt, B., Wiskerchen, M., Oxenvad, C. M., Køhrsen, L., Ebsen, R. O., Emtoft, L. M., Jespersen, P., Madsen, P. H., Møller, L. D., Nielsen, L., Schou, D. V., & Andersen, L. B. (2021). Udviklingslaboratorier som metode til kompetenceudvikling i teknologiforståelse på læreruddannelsen (s. 27). Danske Professionshøjskoler.

Krogh-Jespersen, K. (2010). Om undervisning: En bog til almen didaktik (2. udgave). Klim.

Laclau, E., & Mouffe, C. (2011). Det radikale demokrati—Diskursteoriens politiske perspektiv. Samfundslitteratur.

Latour, B. (1987). Science in action: How to follow scientists and engineers through society. Harvard University Press.

Lund, L. (2017). Didaktisk refleksion: Når lærere sætter ord på egen praksis (1. udgave). Dafolo.

Mottelson, M. (2020). Forskningsoversigt om laboratoriedidaktik: Tværgående satsning for mobile laboratorier og laboratoriedidaktik (s. 33). Københavns Professionshøjskole. https://www.ucviden.dk/da/publications/forskningsoversigt-om-laboratoriedidaktik-tv%C3%A6rg%C3%A5ende-satsning-for-2

Nielsen, B. L., Kvols, A. M., Mikkelsen, S. H., Bock, A., Mølgaard, H., Hansen, B. W., & Nielsen, M. B. (2020). LULAB - Læreruddannelsen som udviklingslaboratorium for god undervisning (B. L. Nielsen, Red.). VIA University College. https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&ved=2ahUKEwiQ_o7CirP6AhXVgSoKHVuaBfcQFnoECAoQAQ&url=https%3A%2F%2Fwww.via.dk%2F-%2Fmedia%2FVIA%2Fsamarbejde%2Flulab%2Fdokumenter%2Flulab-beskrivelse-og-projektoversigt.pdf&usg=AOvVaw0SFx4AJab7PfGbEAJ47fKK

Nørgård, R. T. (2020). Teknologifantasi. Tidsskrift for læreruddannelse og skole, 40(117), 65–79.

Palinkas, L. A., Horwitz, S. M., Green, C. A., Wisdom, J. P., Duan, N., & Hoagwood, K. (2015). Purposeful Sampling for Qualitative Data Collection and Analysis in Mixed Method Implementation Research. Administration and Policy in Mental Health and Mental Health Services Research, 42(5), 533–544. https://doi.org/10.1007/s10488-013-0528-y

Pickering, A., Olesen, F., & Danholt, P. (2021). Experimenting with experiments—An introduction. STS Encounters, 12(4), 5–14.

Rambøll. (2021). Slutevaluering: Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning (s. 99). Børne og Undervisningsministeriet. https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2021/okt/211004-erfaringerne-fra-forsoeg-med-teknologiforstaaelse-i-folkeskolen-er-landet

Rasch, A., & Hansen, T. I. (2021). Teknologiforståelsen skal dreje sig om digital myndiggørelse. Folkeskolen.dk. https://skolemonitor.dk/debat/art8132924/Teknologiforst%C3%A5elsen-skal-dreje-sig-om-digital-myndigg%C3%B8relse

Staunæs, D., Adriansen, H. K., Dupret, K., Høyrup, S., & Nickelsen, N. C. M. (2014). Læringslaboratorier og -eksperimenter. I D. Staunæs, H. K. Adriansen, K. Dupret, S. Høyrup, & N. C. M. Nickelsen (Red.), Læringslaboratorier og -eksperimenter. Aarhus Universitetsforlag.

Strauss, A. L. (1993). Continual permutations of action. Aldine de Gruyter.

Schön, D. A. (2000). Educating the reflective practitioner: Toward a new design for teaching and learning in the professions (1. ed., [Nachdr.]). Jossey-Bass.

Tafdrup, O. A., & Andersen, B. L. (2021). Science and Technology Studies—Trin mod en myndiggørende teknologikritik. Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, 10, 218–239.

Turner, V. W. (1964). Betwixt and Between: The Liminal Period in Rites de Passage. The Proceedings of the American Ethnological Society - Symposium on New Approaches to the Study of Religion, 4–20.

Ziehe, T. (2000). Adieu til halvfjerdserne! De unge og skolen under den anden modernisering. I J. Bjerg (Red.), Pædagogik – en grundbog til et fag. Hans Reitzels Forlag.

Vygotsky, L. S. (1978). Mind in society: The Development of Higher Psychological Processes. Harvard University Press.

White, M. (2008). Narrativ teori (1. udgave, 3. oplag). Hans Reitzels Forlag.

Downloads

Published

2023-05-17

How to Cite

Wiskerchen, M., Andersen, L. B., Emtoft, L. M., Jespersen, P., Kornholt, B., Madsen, P. H., Møller, L. D., Nielsen, L., & Schou, D. V. (2023). Udviklingslaboratorier som metode til kompetenceudvikling i teknologiforståelse: Erfaringer med TEKFAG-modellen. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 16(27). https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.134106

Issue

Section

LOM#27: Developing teachers’ digital competences