Digitale kompetencer og online kompetenceudvikling for undervisere på byggeriets videregående uddannelser

Forfattere

  • Birgitte Lund Nielsen VIA, Docent i Professionsdidaktik Koordinator i Program for Professionsdidaktik http://orcid.org/0000-0002-0629-5511
  • Mikkel Godsk Centre for Educational Development (CED), Aarhus Universitet

DOI:

https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.134105

Nøgleord:

kompetenceudvikling, online deltagelsesformer, videregående uddannelse, digitale kompetencer, professionsdidaktik

Resumé

Artiklen præsenterer resultater fra følgeforskningen i KUBU-projektet (KompetenceUdvikling i Byggeriets Uddannelser), herunder diskuteres temaer og faktorer, der påvirker underviseres udvikling af professionsfaglige digitale kompetencer ved online kompetenceudviklingsforløb. Forskningsdesignet er et sekventielt mixed methods-design med en spørgeskemaundersøgelse og opfølgende interviews efterfulgt af en tematisk analyse. Analysen viser et moderat oplevet læringsudbytte af forløbet samt en positiv udvikling mod en mere systematisk og evalueret praksis med brug af digital læringsteknologi blandt deltagerne. Den tematiske analyse identificerede i alt ni temaer, der gjorde sig gældende for KUBUs effekt: 1) Oplevet udbytte og afledte effekter, 2) Prioritering, 3) Flerstrenget forankringsindsats, 4) Kommunikation og forventningsafstemning, 5) Diversitet i digitale kompetencer, 6) Samarbejde og netværksdannelse, 7) Tværfaglighed og brancheorientering, 8) Modalitet og synkronitet, og 9) E-moderering og stilladsering. Samlet set identificerer artiklen en række validerede temaer og faktorer til tilrettelæggelse af online professionsfaglig digital kompetenceudvikling, samt diskuterer drivere og barrierer for deltagernes udbytte.

Downloads

Download-data er endnu ikke tilgængelig.

Referencer

Bennett, L. (2014). Learning from the early adopters: developing the digital practitioner. Research in Learning Technology, 22, 1-13. https://doi.org/10.3402/rlt.v22.21453

Bolig- og Planstyrelsen (2020). Byggeriets digitalisering. https://byggerietsdigitalisering.dk/

Braun, V., & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology, 3(2), 77-101. https://doi.org/10.1191/1478088706qp063oa

Braun, V., Clarke, V., Hayfield, N., & Terry, G. (2018). Thematic analysis. I: Liamputtong, P. (red.), Handbook of Research Methods in Health Social Sciences (s. 1-18). Springer. https://doi.org/10.1007/978-981-10-2779-6_103-1

Creswell, J.W. & Clark, V.L.P (2018). Designing and Conducting Mixed Methods Research, third edition. SAGE.

Desimone, L. M. (2009). Improving impact studies of teachers’ professional development: Towards better conceptualizations and measures. Educational researcher, 38(3), 181-199. https://doi.org/10.3102/0013189X0833114

Godsk, M., Hougaard, R. F., & Nielsen, B. L. (2022). Sustainable Learning Design: a case study of eight undergraduate science module interventions. In The thirteenth International Conference on Networked Learning.

Godsk, M., & Nielsen, B. L. (2022). Online teacher professional development of digital competencies in building higher education. Manuscript in preparation.

Guskey, T. R. (2002). Professional development and teacher change. Teachers and teaching, 8(3), 381-391. https://doi.org/10.1080/135406002100000512

Jaikaran-Doe, S. & Doe, P.E.(2016). Assessing technological pedagogical content knowledge of engineering academics in an Australian regional university. Australasian Journal of Engineering Education 20(2), 1-11. http://dx.doi.org/10.1080/22054952.2015.1133515

Koh, J.H.L. (2019). TPACK design scaffolds for supporting teacher pedagogical change. Educational Technology Research and Development, 67, 577–595. https://doi.org/10.1007/s11423-018-9627-5

Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). InterView – introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag.

Lillejord, S., Børte, K., Nesje, K., & Ruud, E. (2018). Learning and teaching with technology in Higher Education – a systematic review. Oslo: Knowledge Centre for Education.

Lund, A., Furberg, A., Bakken, J., & Engelien, K. L. (2014). What does professional digital competence mean in teacher education? Nordic Journal of Digital Literacy, 9(04), 280-298. https://doi.org/10.18261/ISSN1891-943X-2014-04-04

Lund, A., Furberg, A, & Gudmundsdottir, G.B. (2019). Expanding and Embedding Digital Literacies: Transformative Agency in Education. Media and Communication 7(2), 47–58. https://doi.org//10.17645/mac.v7i2.1880

Marín, V.I., Asensio-Pérez, J.I., Villagrá-Sobrino, S., Hernández-Leo, D. & García- Sastre, S. (2018). Supporting online collaborative design for teacher professional development. Technology, Pedagogy and Education, 27(5), 571-587. https://doi.org/10.1080/1475939X.2018.1547787

Mirriahi N., Alonzo, D., McIntyre, S., Kligyte, G. & Fox, B. (2015). Blended learning innovations: Leadership and change in one Australian institution. International Journal of Education and Development using Information and Communication Technology, 11(1), 4-16.

Mishra, P. & Koehler, M.J. (2006). Technological Pedagogical Content Knowledge: A Framework for Teacher Knowledge. Teachers College Record 108(6), 1017-1054.

Mohr, S. & Shelton, K. (2017). Best practices framework for online faculty professional development: a Delphi study. Online Learning, 21(4), 123-140. https://www.learntechlib.org/p/183780/.

Neelen, M., & Kirschner, P. A. (2020). Evidence-informed learning design: Creating training to improve performance. Kogan Page Publishers.

Patton, M. Q. (2015). Qualitative Designs and Data Collection (4th edition), Thousand Oaks: Sage Publications.

Salmon, G. (2004). E-moderating: The key to teaching and learning online. Psychology Press.

Scherer, R., Siddiq, F., & Tondeur, J. (2019). The technology acceptance model (TAM): A meta-analytic structural equation modeling approach to explaining teachers’ adoption of digital technology in education. Computers & Education, 128, 13-35. https://doi.org/10.1016/j.compedu.2018.09.009

Seufert, S., Guggemos J., & Tarantini, E. (2018). Online professional learning communities for developing teachers’ digital competences. In D.G. Sampson, D. Ifenthaler and P. Isaías (eds). CELDA 2018 Proceedings, 94-102. IADIS press.

Sherry, L., Billig, A., Tavalin, F. & Gibson, D. (2000). New insights on technology adoption in communities of learners. Proceedings of SITE 2000. https://www.learntechlib.org/primary/p/15930/.

Thomas, G. & Thorpe, S. (2018). Enhancing the facilitation of online groups in higher education: a review of the literature on face-to-face and online group- facilitation. Interactive Learning Environments, 27(3), 1-10. https://doi.org/10.1080/10494820.2018.1451897

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (2019). Strategi for digitalt byggeri. https://www.trm.dk/media/hqedwrad/ny-final-303837-strategi-for-digitalt-byggeri-final-a.pdf

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2019). Digitale kompetencer og digital læring - National handlingsplan for de videregående uddannelser. https://ufm.dk/publikationer/2019/digitale-kompetencer-og-digital-laering

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2020). Fremtidens undervisere skal mestre de digitale muligheder — Uddannelses- og Forskningsministeriet. https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2020/fremtidens-undervisere-skal-mestre-de-digitale-muligheder

Wynants, S., & Dennis, J. (2018). Professional development in an online context: Opportunities and challenges from the voices of college faculty. Journal of Educators Online, 15(1). https://doi.org//10.9743/JEO2018.15.1.2.

Downloads

Publiceret

26-01-2023

Citation/Eksport

Nielsen, B. L., & Godsk, M. (2023). Digitale kompetencer og online kompetenceudvikling for undervisere på byggeriets videregående uddannelser. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 16(27), 21. https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.134105

Nummer

Sektion

LOM27: Udvikling af underviserens digitale kompetencer