Referencehåndtering med Mendeley: mellem organisering, skrivning og samarbejde

Resumé

DK Abstract

Referencehåndteringsværktøjer har eksisteret længe, men har med web 2.0-bølgen fået fornyet aktualitet. Fra at være digitale redskaber der automatiserer det møjsomme arbejde med at citere kilder, er de i dag avancerede applikationer med både læse, produktions- og delingsfunktioner. Til trods for, at der findes et omfangsrigt materiale, der introducerer og sammenligner på teknisk niveau, er der et opsigtsvækkende fravær af undersøgelser, der interesserer sig for læringsaspekterne. I denne artikel diskuteres det, med udgangspunkt i programmet Mendeley, hvordan man kan benytte referencehåndteringsværktøjer som lærings- og forskningsredskab og ikke udelukkende til effektivisering af arbejdsprocesser. Det diskuteres hvordan Mendeley kan bidrage til: 1. organisering og reartikulering af forskningsspørgsmål; 2. hvordan samskabelse faciliteres gennem fælles kildesamlinger; samt 3. hvorledes det tekstnære tænkearbejde kan styrkes ved, at afstanden mellem egen og andres tekster mindskes. Det konkluderes at Mendeley har anvendelsespotentiale til at understøtte almene videnskabelige aktiviteter som videnkonstruktion, videnproduktion og videndeling med kildemateriale som omdrejningspunkt.

EN Abstract

Reference management software have existed for some time, but have regained relevance in the wake for web 2.0. From being digital tools for automating the tiresome work of citing sources, they are today multifaceted applications with reading, production and sharing functionalities. In spite a vast amount of material introducing and comparing reference management software on a technical basis, there is a surprising lack of studies interested in learning aspects. With the software Mendeley as case, this article discuss’ how reference management software can be applied as learning and research tools, not solely to increase workflows efficiency. It’s debated Mendeley can support; 1. Organizing and rearticulating of research questions and frameworks; 2. How co-creation is facilitated via joint collections; and 3. How thinking about textual relations can be strengthened by diminishing the distance between own and others’ texts. It is concluded that Mendeley has potential to support regular scientific activities such as knowledge construction, production and sharing, with literature as its fulcrum.