Små børns møder med natur, æstetik og teknologi i børnehaven
DOI:
https://doi.org/10.7146/lom.v20i34.166695Resumé
Artiklen tager afsæt i en aktuel dagtilbudsdiskurs, hvor digital teknologi ofte forstås i opposition til nærvær, sanselighed og fællesskab og dermed reduceres til et spørgsmål om enten tilstedeværelse eller fravær. Med udgangspunkt i et single‑case interventionsstudie undersøges, hvordan pædagogisk småbørnspraksis kan gentænkes, når teknologi indgår sammen med natur og æstetik.
Et pædagogisk forløb i en børnehave blev designet med et postdigitalt afsæt, og efterfølgende blev der gennemført ontologisk objektorienterede mikroanalyser af forløbet. Undersøgelsen fokuserede på, hvordan relationer og mellemrum mellem børn, natur, materialer og teknologier træder frem i konkrete situationer. Analysen synliggør, hvordan disse møder kan ændre børns opmærksomhed, sansning og deltagelse. Artiklen inviterer dermed til et pædagogisk blik, hvor fokus flyttes fra regulering til møder, hvori børn, natur, æstetik og teknologi gensidigt former hinanden.
Downloads
Referencer
Arendt, K. M., Nicolajsen, J.S., Andreasen, A. G., Schoop, S.R, Fynbo, L. (2026). Børns første skærme: Kortlægning af 6-10-årige børns skærmbrug. VIVE.
Berger, R. (2015). Now I see it, now I don’t: Researcher’s position and reflexivity in qualitative re-search. Qualitative Research, 15(2), 219-234. https://doi.org/10.1177/1468794112468475
Bro, K., Løw, O. & Svanholt, J. (2009): Om Casemetode. I: K., Bro, O. Løw, & J. Svanholt (Red.), Psykologiske perspektiver på intervention - i pædagogiske kontekster (s. 31-43). Dansk Psyko-logisk Forlag.
Broström, S. (2021). Småbørnspædagogik – historiske refleksioner med fokus på læring. Paideia, (22), 67–78.
Børne- og Undervisningsministeriet (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold. Børne og Socialministeriet. https://emu.dk/sites/default/files/2021-03/7044%20SPL%20Den_styrkede_paedagogiske_laereplan_21_WEB%20FINAL-a.pdf
Dagtilbudsloven (2025, 11. august). LOV nr. 1038. af 11/08/2025. Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.
Digitaliseringsministeriet (2025). Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025. https://www.digmin.dk/Media/638866243496006458/TILG_Redegrelsen%20om%20Danmarks%20Digitale%20Udvikling%202025-a.pdf
Fawns, T. (2019). Postdigital Education in Design and Practice. Postdigital Science and Educa-tion, 1, 132–145. https://doi.org/10.1007/s42438-018-0021-8
Fawns, T. (2022). An Entangled Pedagogy: Looking Beyond the Pedagogy—Technology Dichoto-my. Postdigital Science and Education, 4, 711–728. https://doi.org/10.1007/s42438-022-00302-7
Fawns, T., Ross, J., Carbonel, H., Noteboom, J., Finnegan-Dehn, S., & Raver, M. (2023). Mapping and tracing the postdigital: Approaches and parameters of postdigital research. Postdigital Science and Education, 5, 623–642. https://doi.org/10.1007/s42438-023-00391-y
Flyvbjerg, B. (2015). Fem misforståelser om casestudiet. I: S. Brinkmann, & L. Tanggaard, Kvalita-tive metoder (2. udgave). Hans Reitzels Forlag.
Forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Anvendelse af digitale redskaber i dagtilbud og pri-vate pasningsordninger). (2024). 2023/1 LSF 124. Børne- og Undervisningsministeriet (v. Mat-tias Tesfaye). https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202312L00124
Holmboe, P. (2017). It i børnehøjde: et kommunalt projekt om digitalisering og teknologi i dagtil-bud. UC SYD Forskning og Udvikling, Program for Dagtilbud og skole.
Hove, M. F., Adler-Nissen, R., Bechmann, A., de Vreese, C. H., Hjorth, F., & Golovchenko, Y. (2024). Tech-giganter og demokrati: Kunstig intelligens, misinformation og digitale platforme. Digitaliseringsministeriet). https://www.digmin.dk/Media/638761593034848608/Rapport%20om%20tech-gigan-ter%20og%20demokrati,%20kunstig%20intelligens,%20misinformation%20og%20digitale%20platforme.pdf
Jacobsen, M. J. & Kristiansen, S. (2006). Farligt feltarbejde: etik og etnografi i sociologien. Aalborg Universitetsforlag.
Jandrić, P., & Ford, D. R. (2022). Postdigital Ecopedagogies: Genealogies, Contradictions, and Possible Futures. Postdigital Science and Education, 4, 692–710. https://doi.org/10.1007/s42438-020-00207-3
Kruuse, E. (2007). Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag (6. udgave). Dansk psykologisk Forlag.
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). InterView - introduktion til et håndværk. (2. udgave). Hans Reit-zels Forlag.
Lieberoth, A., Størup, J. O., & Winther-Lindqvist, D. (2022). Digital leg i danske børnehaver – en national kortlægning af barrierer, holdninger og populære redskaber. BUKS - Tidsskrift for Bør-ne- & Ungdomskultur, 38(66), 22. https://doi.org/10.7146/buks.v38i66.133783
Lionni, L. (1967). Frederick. A Caldecott Honor Book.
Lov om ændring af dagtilbudsloven (Anvendelse af digitale redskaber i dagtilbud og private pas-ningsordninger) (2024, 22. maj). Lov nr. 479 af 22/05/2024. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/479
Lov om ændring af lov om social service (Pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn). (2004, 31. marts). Lov nr. 224 af 31/03/2004. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2004/224
Mehlsen, C. (2012). Skal vi skærme børnene? Asterisk nr. 64, december 2012, Aarhus Universi-tet.
Morton, T. (2012). The Ecological Thought. Harvard University Press.
Morton, T. (2013). Realist Magic: Objects, Ontology, Causality. OPEN HUMANITIES PRESS.
Schrøder, V. (2019). Digitale teknologiers kulturkraft i daginstitutionen: Børn og pædagogers tek-nologiforståelse. Forskning i pædagogers profession og uddannelse, 3(1), 103-119. https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/113979/162557
Simons, H. (2015). Interpret in context: Generalizing the single case in evaluation. Evaluation, 21(2): 173-188. http://doi.org/10.1177/1356389015577512
Størup, J. O., Lieberoth, A., & Winther-Lindqvist, D. (2020). Hvem sidder dér bag skærmen … og hvem hjælper? National kortlægning af brugen af digitale medier i børnehaver og vuggestuer. Aarhus Universitet. https://doi.org/10.7146/aul.385
Szulevicz, T. (2015). Deltagerobservation. I: S. Brinkmann & L. Tanggaard (Red.), Kvalitative me-toder. En grundbog (2. udgave) (s. 81- 95). Hans Reitzels Forlag.
Taguchi, H. L. (2009). Going Beyond the Theory/Practice Divide in Early Childhood Education: In-troducing an Intra-Active Pedagogy. Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203872956
Thestrup, K. (2011). Det eksperimenterende fællesskab: Medieleg i en pædagogisk kontekst. Ph.d.-afhandling, Faculty of Arts, Aarhus Universitet.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 Astrid Kidde Larsen Nørgaard, Ane Tyrrestrup
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Artikler publiceret i Tidsskriftet for Læring og Medier er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 Unported Licens.
Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af Creative Commons Attribution-licensen: Navngivelse – Ikke-kommerciel - Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd). Læs om licensen på http://www.creativecommons.dk/om/.
---
På LOM.dk kan du endvidere finde artikler fra det nu nedlagte Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV). Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for UNEV artikler:
Det er forfatterne og evt. andre ophavsret indehavere, der har ophavsretten til artikler udgivet i UNEV regi, og det er en betingelse for adgang til artiklerne, at brugere anerkender og overholder de juridiske retningslinjer forbundet hermed.
- Brugere må downloade og printe én kopi af en hvilken som helst UNEV artikel mhp. private studier eller forskning.
- Det er ikke tilladt at videredistribuere artikler eller anvende disse til indtægtsdækkede aktiviteter eller kommercielle formål.
- Det er tilladt at distribuere URL’en til UNEV artikler.
