Udviklingslaboratorier som metode til kompetenceudvikling i teknologiforståelse
Erfaringer med TEKFAG-modellen
DOI:
https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.134106Resumé
Artiklen beskriver forfatternes egne erfaringer med udviklingslaboratorier som metode til kompetenceudvikling af undervisere på læreruddannelsen i teknologiforståelse som delfaglighed i undervisningsfaget dansk og grundfaget pædagogik og lærerfaglighed (PL). Indledningsvis redegøres for teori om udviklingslaboratorier og teknologiforståelse, hvorefter forfatterne redegør for egne ‘didaktiske refleksioner’ over to af de afholdte udviklingslaboratorier. Afslutningsvis diskuteres sigtelinjer for det gode udviklingslaboratorie i en kompetenceudviklingssammenhæng. Artiklens to refleksioner fremhæver især, hvordan udviklingslaboratoriet kan åbne udviklingsrum i veletablerede fag og fagligheder, hvordan de afhænger af deltagernes kompetencer og motivation til at foretage konkrete eksperimenter og ikke mindst hvordan laboratorier kan fremme fagmøder og meningsskabelse mellem de mange fag og fagområder, der er impliceret i teknologiforståelse i dansk og PL.
Downloads
Referencer
Andersen, B. L., Andersen, L. B., Ebsen, R. O., Fonfara, A. M., Hjorth, M., Jepsen, K. N., Lorentzen, R. F., Madsen, P. H., Møller, L. D., Nielsen, L., Prætorius, J. L., Petersen, N. A. I., Rehder, M. M., & Schou, D. V. (2021A). National undersøgelse af grundlag for udviklingslaboratorier som metode til fag- og kompetenceudvikling i teknologiforståelse som led i dansk og PL på Læreruddannelsen [Projektnotat]. https://www.ucviden.dk/ws/portalfiles/portal/173644403/TEKFAG_laboratoriebeskrivelse.pdf
Andersen, B. L., Nielsen, L., Rehder, M. M., Andersen, L. B., Hjorth, M., Jepsen, K. N., & Petersen, N. A. I. (2021B). Teknologiforståelse på læreruddannelsen: Kulturelle forudsætninger for faglig integration og kompetenceudvikling i eksisterende undervisnings- og grundfag. Learning Tech, 10, 269–295. https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125463
Andersen, L. B. (2021). Krydsende teknologiforståelser i teori og praksis: Fra problem til potentiale. Learning Tech, 10, 100–126. https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125621
Andersen, L. B., Brabrand, C., Buhl, M., Caprani, O., Georgsen, M., Hachmann, R., Hjorth, M., Jørnø, R. L. V., Køhrsen, L., Misfeldt, M., Nørgård, R. T., Nortvig, A.-M., & Rehder, M. M. (2022). Anbefalinger til indførsel af teknologiforståelse i uddannelse af lærere og andet pædagogisk personale (s. 53). Børne og Undervisningsministeriet. https://emu.dk/sites/default/files/2022-01/gsk_teknologiforst%C3%A5else_Slutrapport_anbefalinger%20til%20uddannelse%20af%20l%C3%A6rere%20og%20p%C3%A6dagoger.pdf
Basballe, D., Casper, M., Hansen, B. L., Hjorth, M., Iversen, O. S., & Kanstrup, K. H. (2021). Gap-analyse af teknologiforståelse i det danske uddannelsessystem fra grundskole til ungdomsuddannelser (s. 184). Den nationale kapacitetsgruppe for teknologiforståelse. https://danskeprofessionshøjskoler.dk/wp-content/uploads/2021/01/gap-analyse.2021.pdf
Brinkmann, S. (2006). John Dewey: En introduktion (1. udgave, 1. oplag). Hans Reitzel.
Brodersen, P. (2020). Undervisning. I P. Brodersen, K. Agergaard, P. F. Laursen, & S. T. Gissel (Red.), God og effektiv undervisning: Didaktiske nærbilleder fra klasserummet (4. udgave). Hans Reitzel.
Bundsgaard, J., Georgsen, M., Graf, S. T., Hansen, T. I., & Skott, C. K. (2018). Skoleudvikling med IT: Forskning i tre demonstrationsskoleforsøg I. AARHUS University Press.
Bruner, J. (2004) At fortælle historier i juraen, i litteraturen og i livet, 1 udgave, 1 oplag, Alinea, København.
Christensen, O., Gynther, K., & Petersen, T. B. (2012). Design-Based Research – introduktion til en forskningsmetode i udvikling af nye E-læringskoncepter og didaktisk design medieret af digitale teknologier. Læring & Medier, 9, 1–20.
Dale, E. L. (1996). Skolens undervisning og barnets utvikling klassiske tekster. Ad Notam Gyldendal.
Danske Professionshøjskoler. (2018). Handleplan for en bedre Læreruddannelse—10 ambitioner. https://danskeprofessionshøjskoler.dk/10-ambitioner-skal-skabe-en-bedre-laereruddannelse/
Dewey, J. (2006). Demokrati og uddannelse. Klim.
Dewey, J. (2009). Hvordan vi tænker: En reformulering af forholdet mellem reflektiv tænkning og uddannelsesprocessen (Joachim Wrang, Overs.; 1. udgave, [1. oplag]). Klim.
DiSessa, A. A. (2001). Changing minds: Computers, learning, and literacy (1. paperback ed). The MIT Press.
Ejsing-Duun, S., & Tosca, S. (2017). Betydning af æstetik i elevproduktioner. I B. H. Sørensen, K. T. Levinsen, & H. M. Skovbjerg (Red.), Digital produktion: Deltagelse og Læring (s. 115–127). Dafolo.
EVA. (2021). Evaluering af teknologiforståelse i uddannelse af lærere og øvrigt pædagogisk personale (s. 56). Børne og Undervisningsministeriet. https://www.uvm.dk/publikationer/2022/220131-evaluering-af-teknologiforstaaelse-i-uddannelse-af-laerere-og-oevrigt-paedagogisk-personale
Fawns, T. (2022). An Entangled Pedagogy: Looking Beyond the Pedagogy—Technology Dichotomy. Postdigital Science and Education, 4(3), 711–728. https://doi.org/10.1007/s42438-022-00302-7
Fibiger, J. (2020). Teknologiforståelser: Filtret ind i og ud af teknologiens verden. Samfundslitteratur.
Fenstermacher, G. D. (1994). The Knower and the Known: The Nature of Knowledge in Research on Teaching. Review of Research in Education, 20, 3. https://doi.org/10.2307/1167381
Flyvbjerg, B. (2006). Five Misunderstandings About Case-Study Research. Qualitative Inquiry, 12(2), 219–245. https://doi.org/10.1177/1077800405284363
Georgsen, M., Hjorth, M., Slot, M. F., Andersen, L. B., Møller, Thilde Emilie, Gustenhoff, M., Hansbøl, M., Jørnø, R. L. V., Kjærgaard, T., Petersen, L., Rasmussen, H. F., Rehder, M. M., & Tafdrup, O. A. (2023). Udviklingslaboratorier som metode til kompetenceudvikling i teknologiforståelse på læreruddannelsen. Projekt “Kompetenceløft for teknologiforståelse på Læreruddannelsen”. http://tekfag.dk/wp-content/uploads/2023/04/TEKFAG_UFM_slutrapport_2023.pdf
Hansen, T. I. (2020). Teknologiforståelse som praktisk klogskab—Om variation og virksomhedsformer i teknologiforståelse som fag. Unge Pædagoger, 2020(1), 25–35.
Hansen, T. I., Brodersen, P., & Ziehe, T. (2020). Oplevelse, fordybelse og virkelyst (2. udg.). Hans Reitzels Forlag.
Hasse, C., & Riis, S. (2021). En trojansk hest for den digitale sektor? Folkeskolen.dk. https://www.folkeskolen.dk/folkeskolen-nr-05-2021-it-it-i-undervisningen/en-trojansk-hest-for-den-digitale-sektor/340590
Husen, M. (1996). Det fælles tredje—Om fællesskab og værdier i det pædagogiske arbejde. I B. Pécseli (Red.), Kultur & pædagogik (s. 218–232). Hans Reitzels Forlag. http://michaelhusen.dk/det-faelles-tredje/
Iversen, O. S., Dindler, C., & Smith, R. C. (2019). En designtilgang til teknologiforståelse. Dafolo.
Katterfeldt, E.-S., Dittert, N., & Schelhowe, H. (2015). Designing digital fabrication learning environments for Bildung. International Journal of Child-Computer Interaction, 5(C), 3–10.
Klafki, W. (2021): Dannelsesteori og didaktik. Nye studier. Klim
Kornholt, B., Wiskerchen, M., Oxenvad, C. M., Køhrsen, L., Ebsen, R. O., Emtoft, L. M., Jespersen, P., Madsen, P. H., Møller, L. D., Nielsen, L., Schou, D. V., & Andersen, L. B. (2021). Udviklingslaboratorier som metode til kompetenceudvikling i teknologiforståelse på læreruddannelsen (s. 27). Danske Professionshøjskoler.
Krogh-Jespersen, K. (2010). Om undervisning: En bog til almen didaktik (2. udgave). Klim.
Laclau, E., & Mouffe, C. (2011). Det radikale demokrati—Diskursteoriens politiske perspektiv. Samfundslitteratur.
Latour, B. (1987). Science in action: How to follow scientists and engineers through society. Harvard University Press.
Lund, L. (2017). Didaktisk refleksion: Når lærere sætter ord på egen praksis (1. udgave). Dafolo.
Mottelson, M. (2020). Forskningsoversigt om laboratoriedidaktik: Tværgående satsning for mobile laboratorier og laboratoriedidaktik (s. 33). Københavns Professionshøjskole. https://www.ucviden.dk/da/publications/forskningsoversigt-om-laboratoriedidaktik-tv%C3%A6rg%C3%A5ende-satsning-for-2
Nielsen, B. L., Kvols, A. M., Mikkelsen, S. H., Bock, A., Mølgaard, H., Hansen, B. W., & Nielsen, M. B. (2020). LULAB - Læreruddannelsen som udviklingslaboratorium for god undervisning (B. L. Nielsen, Red.). VIA University College. https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&ved=2ahUKEwiQ_o7CirP6AhXVgSoKHVuaBfcQFnoECAoQAQ&url=https%3A%2F%2Fwww.via.dk%2F-%2Fmedia%2FVIA%2Fsamarbejde%2Flulab%2Fdokumenter%2Flulab-beskrivelse-og-projektoversigt.pdf&usg=AOvVaw0SFx4AJab7PfGbEAJ47fKK
Nørgård, R. T. (2020). Teknologifantasi. Tidsskrift for læreruddannelse og skole, 40(117), 65–79.
Palinkas, L. A., Horwitz, S. M., Green, C. A., Wisdom, J. P., Duan, N., & Hoagwood, K. (2015). Purposeful Sampling for Qualitative Data Collection and Analysis in Mixed Method Implementation Research. Administration and Policy in Mental Health and Mental Health Services Research, 42(5), 533–544. https://doi.org/10.1007/s10488-013-0528-y
Pickering, A., Olesen, F., & Danholt, P. (2021). Experimenting with experiments—An introduction. STS Encounters, 12(4), 5–14.
Rambøll. (2021). Slutevaluering: Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning (s. 99). Børne og Undervisningsministeriet. https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2021/okt/211004-erfaringerne-fra-forsoeg-med-teknologiforstaaelse-i-folkeskolen-er-landet
Rasch, A., & Hansen, T. I. (2021). Teknologiforståelsen skal dreje sig om digital myndiggørelse. Folkeskolen.dk. https://skolemonitor.dk/debat/art8132924/Teknologiforst%C3%A5elsen-skal-dreje-sig-om-digital-myndigg%C3%B8relse
Staunæs, D., Adriansen, H. K., Dupret, K., Høyrup, S., & Nickelsen, N. C. M. (2014). Læringslaboratorier og -eksperimenter. I D. Staunæs, H. K. Adriansen, K. Dupret, S. Høyrup, & N. C. M. Nickelsen (Red.), Læringslaboratorier og -eksperimenter. Aarhus Universitetsforlag.
Strauss, A. L. (1993). Continual permutations of action. Aldine de Gruyter.
Schön, D. A. (2000). Educating the reflective practitioner: Toward a new design for teaching and learning in the professions (1. ed., [Nachdr.]). Jossey-Bass.
Tafdrup, O. A., & Andersen, B. L. (2021). Science and Technology Studies—Trin mod en myndiggørende teknologikritik. Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, 10, 218–239.
Turner, V. W. (1964). Betwixt and Between: The Liminal Period in Rites de Passage. The Proceedings of the American Ethnological Society - Symposium on New Approaches to the Study of Religion, 4–20.
Ziehe, T. (2000). Adieu til halvfjerdserne! De unge og skolen under den anden modernisering. I J. Bjerg (Red.), Pædagogik – en grundbog til et fag. Hans Reitzels Forlag.
Vygotsky, L. S. (1978). Mind in society: The Development of Higher Psychological Processes. Harvard University Press.
White, M. (2008). Narrativ teori (1. udgave, 3. oplag). Hans Reitzels Forlag.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2023 Mikkel Wiskerchen, Lars Bo Andersen, Laura Mørk Emtoft, Peter Jespersen, Britta Kornholt, Pernille Hargbøl Madsen, Lise Dissing Møller, Lone Nielsen, Ditte Vejby Schou
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Artikler publiceret i Tidsskriftet for Læring og Medier er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 Unported Licens.
Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af Creative Commons Attribution-licensen: Navngivelse – Ikke-kommerciel - Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd). Læs om licensen på http://www.creativecommons.dk/om/.
---
På LOM.dk kan du endvidere finde artikler fra det nu nedlagte Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV). Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for UNEV artikler:
Det er forfatterne og evt. andre ophavsret indehavere, der har ophavsretten til artikler udgivet i UNEV regi, og det er en betingelse for adgang til artiklerne, at brugere anerkender og overholder de juridiske retningslinjer forbundet hermed.
- Brugere må downloade og printe én kopi af en hvilken som helst UNEV artikel mhp. private studier eller forskning.
- Det er ikke tilladt at videredistribuere artikler eller anvende disse til indtægtsdækkede aktiviteter eller kommercielle formål.
- Det er tilladt at distribuere URL’en til UNEV artikler.
