Skolens steder
Læringsrumsmodellen og analyse af det iscenesatte og performative læringsrum
DOI:
https://doi.org/10.7146/lom.v17i30.143299Nøgleord:
Læringsrum, Didaktik, Didaktisk teoriudvikling, Skolens rum, RumteoriResumé
Skolens fysiske udformning og designmæssige indretning af læringsmiljøer og læringsrum er historisk set genstand for stor pædagogisk opmærksomhed. Skolens design af læringsrum afspejler en skoles pædagogiske filosofi og sætter en scene for de måder en underviser kan undervise på og måder de lærende kan lære på og verden åbne sig lige fra grundskole til videregående uddannelser. Spørgsmålet er, hvordan man fra et didaktisk perspektiv, kan forstå begrebet læringsrum og dets udvikling? Artiklen vil udvikle en nuanceret forståelse af begrebet læringsrum som henholdsvis det ideale-, det materielle-, det didaktiserede-, det iscenesatte- og det performative læringsrum. Dermed vil artiklen bidrage til at udvikle didaktisk teori om læringsrum og som kategori for didaktisk analyse og didaktiske beslutninger. Desuden vil artiklen empirisk undersøge, hvordan det iscenesatte og performative læringsrum manifesterer sig hos en gruppe elever i et projektforløb i deres 8. klasse på en dansk folkeskole.
Downloads
Referencer
Andersson, E. (2012). Rum och plats i didaktiken. Om var-frågan i svensk didaktisk forskning och undervisning-exemplet digitala medier. Utbildning och Lärande/Education and Learning, 6(2), 16-27.
Arkitema – Hellerup Skole (u.å.) Lokaliseret 18/4-2024 https://www.arkitema.com/dk/projekt/hellerup-skole
Biesta, G. J. (2015). Good education in an age of measurement: Ethics, politics, democracy: Routledge.
Boritz, M. (2014). Pædagogisk scenografi. Om brug og indretning af museernes undervisningslokaler. Nordisk Museologi.
Børne- og Undervisningsministeriet. (2021). Bekendtgørelse af lov om folkeskolen. Lovtidende A. København
Børne- og Undervisningsministeriet. (2024). Skærmbrug i grundskolen. Anbefalinger om begrænsning af digital distraktion og balanceret brug af skærme. København.
Carvalho, L., & Goodyear, P. (Eds.). (2014). The architecture of productive learning networks. Routledge
Dalsgaard, C., & Ryberg, T. (2022). Digitale læringsrum. Samfundslitteratur.
Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2012). Self-determination theory. Handbook of theories of social psychology, 1(20), 416-436.
de Coninck-Smith, N., L. R. Rasmussen, og I. Vyff. (2015). Dansk skolehistorie bd. 5. Da skolen blev alles. Tiden efter 1970. Århus Universitetsforlag
Dewey, J., 1916/2004. Democracy and education. Whitefish, MT: Kessinger Publishing.
Dussel, I. (2018). The digital classroom: A Historical Consideration on the Redesigning of the Contexts of Learning, 173-196. In Grosvenor I., Rosén Rasmussen L.(Eds.), Making education: Material school design and educational governance. Springer International Publishing. https://doi.org/10.1007/978-3-319-97019-6
Fawns, T. (2022). An entangled pedagogy: Looking beyond the Pedagogy - Technology dichotomy. Postdigital Science and Education, 4(3), 711-728. https://doi.org/10.1007/s42438-022-00302-7
Fenwick, T., Edwards, R., & Sawchuk, P. H. (2011). Emerging approaches to educational research: Tracing the sociomaterial. Routledge.
Gibson J (1979) The ecological approach to visual perception. Houghton-Mifflin, Boston
Gislason, N. (2010). Architectural design and the learning environment: A framework for school design research. Learning Environments Research, 13(2), 127-145. https://doi.org/10.1007/s10984-010-9071-x
Goodlad, J. I., Klein, M. F. & Tye, K. A. (1979). The domains of curriculum and their study. I: J. I. Goodlad, (red.), Curriculum inquiry: The Study of Curriculum Practice, (s. 43-76). McGraw-Hill.
Goodyear, P., Carvalho, L., & Yeoman, P. (2021). Activity-centred analysis and design (ACAD): Core purposes, distinctive qualities and current developments. Educational Technology Research and Development, 69(2), 445-464. https://doi.org/10.1007/s11423-020-09926-7
Grosvenor, I., & Rasmussen, L. R. (2018). Making education: Governance by design, 1-30. In Grosvenor I., Rosén Rasmussen L.(Eds.), Making education: Material school design and educational governance. Springer International Publishing. https://doi.org/10.1007/978-3-319-97019-6
Hansen, J. J. (2010). Læremiddellandskabet: fra læremiddel til undervisning. Akademisk forlag.
Hansen, J. J. (2019). Læringsplatformsdidaktik: læringsplatforme som rammefaktor, didaktisk værktøj og læringssted. Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi,
, 32-55. https://doi.org/10.7146/lt.v4i6.110925
Heimann, P. (1976). Didaktik als Theorie und Lehre. I P. Heimann (red.), Didaktik als Unterrichtswissenschaft (s. 142167). Stuttgart: Ernst Klett Verlag.
Hiim, H. & Hippe, E. (2007). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling: en studiebog i didaktik. Gyldendal.
Hwang, G. (2014). Definition, framework and research issues of smart learning environments - a context-aware ubiquitous learning perspective. Smart Learning Environments, 1(1), 4-4. https://doi.org/10.1186/s40561-014-0004-5
Höglund, H., & Rørbech, H. (2021). Performative spaces: Negotiations in the literature classroom. L1-Educational Studies in Language and Literature, 21(2), 1–23.https://doi.org/10.17239/L1ESLL-2021.21.02.07
Haastrup, L., & Andersen, L. M. F. (2018). Læremidler i skolens praktiske fag. Uddannelseshistorie, 2018, 11-40.
Jank, W., & Meyer, H. (2012). Didaktiske modeller: grundbog i didaktik. Gyldendal.
Jewitt, C. (2005). Classrooms and the design of pedagogic discourse: A multimodal approach. Culture & Psychology, 11(3), 309-320. https://doi.org/10.1177/1354067X05055519
Kallós, D. (1973). On educational scientific research. Lund: Pedagogiska Institutionen, Lunds Universitet.
Kolmos, M. (2019). Kontemplative aktiviteter i skolen i et resonanspædagogisk perspektiv. Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk, 5, 202-214. https://pedagogikkogkritikk.no/index.php/ntpk/article/view/1429/3537
Kommunernes Landsforening (2015). Brugerportalsinitiativet – Notat.
Larty, J. (2021). Towards a framework for integrating place-based approaches in entrepreneurship education. Industry & Higher Education, 35(4), 312-324. https://doi.org/10.1177/09504222211021531
Laurillard, D. (2012). Teaching as a design science: Building pedagogical patterns for learning and technology (1st ed.). Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203125083
Lefebre, H. (2001). The production of space. Oxford: Blackwell Publishing.
Leijon, M. (2016). Space as designs for and in learning: Investigating the interplay between space, interaction and learning sequences in higher education. Visual Communication (London, England), 15(1), 93-124. https://doi.org/10.1177/1470357215608553
Løvlie, L. (2007). The pedagogy of place. Nordic studies in education, 27(1), 32-36.
Masschelein, J., & Simons, M. (2013). In defence of the school. A public issue. TStorme
Masschelein, J., & Simons, M. (2015). Education in times of fast learning: the future of the school. Ethics and Education, 10(1), 84–95. https://doi.org/10.1080/17449642.2014.998027
Parsons, T. (1961/2017). The school class as a social system: Some of its functions in American society. In Exploring Education (pp. 151-164). Routledge.
Rahbek, R. K. (2019). Stedets pædagogik: om højskolens opgave og praksis. Klim.
Ricken, W. (2013). Folkeskolens læringsrum: hvordan skiftende læringsaktiviteter kan understøttes af rum og indretning. FOA - Fag og Arbejde.
Rosa, H. (2016). Resonans: En sociologi om forholdet til verden. Eksistensen.
Rönnlund, M., & Tollefsen, A. (2016). Rum: samhällsvetenskapliga perspektiv. Liber.
Selander, S. (2008). Designs for learning - A theoretical perspective. Designs for Learning, 1(1), 4-22. https://doi.org/10.16993/dfl.5
Shulman, L. (1987). Knowledge and teaching: Foundations of the new reform. Harvard educational review, 57(1), 1-23.
Sørensen, E. (2009). The materiality of learning: Technology and knowledge in educational practice. Cambridge: Cambridge University Press.
Traxler, J. M., & Crompton, H. (2015). Mobile learning. In Encyclopedia of mobile phone behavior (pp. 506-518). IGI Global.
Undervisningsministeriet (2024). Skærmbrug i grundskolen. Anbefalinger om begrænsning af digital distraktion og balanceret brug af skærme. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Willis, J. (2017). Architecture and the school in the twentieth century. In K. Darian-Smith & J. Willis (Eds.), Designing schools. Space, place, and pedagogy (pp. 1–8). Routledge https://doi.org/10.4324/9781315714998
Yin, R. K. (2009). Case study research: Design and methods. Sage.
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2024 Jens Jørgen Hansen
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Artikler publiceret i Tidsskriftet for Læring og Medier er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 Unported Licens.
Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af Creative Commons Attribution-licensen: Navngivelse – Ikke-kommerciel - Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd). Læs om licensen på http://www.creativecommons.dk/om/.
---
På LOM.dk kan du endvidere finde artikler fra det nu nedlagte Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV). Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for UNEV artikler:
Det er forfatterne og evt. andre ophavsret indehavere, der har ophavsretten til artikler udgivet i UNEV regi, og det er en betingelse for adgang til artiklerne, at brugere anerkender og overholder de juridiske retningslinjer forbundet hermed.
- Brugere må downloade og printe én kopi af en hvilken som helst UNEV artikel mhp. private studier eller forskning.
- Det er ikke tilladt at videredistribuere artikler eller anvende disse til indtægtsdækkede aktiviteter eller kommercielle formål.
- Det er tilladt at distribuere URL’en til UNEV artikler.
