Hybrid teknologiforståelse
DOI:
https://doi.org/10.7146/lom.v16i28.136297Nøgleord:
Teknologiforståelse, STS, Hybriditet, LatourResumé
Denne artikel undersøger politiske og teoretiske muligheder for at udvikle en hybrid teknologiforståelsesfaglighed, hvilket vil sige en faglighed, der ikke baserer sig på et modsætningsforhold mellem mennesker og teknologier, subjekter og objekter eller kulturer og naturer, men derimod omfavner disse fænomener som sammenblandede og hybride. Artiklen indleder med at sammenfatte forskning i hybriditet fra Science and Technology studies (STS) med særlig fokus på Bruno Latours filosofi og begrebssæt i værket Vi har aldrig været moderne. Herefter analyseres forholdet mellem mennesker og teknologier i det retningsgivende politiske arbejde omkring teknologiforståelse for at identificere muligheder for hybrid teknologiforståelse. Og endelig diskuterer artiklen hvordan STS-begreberne om netværk, translation, matters of concern og performativitet kan informere en videreudvikling af de eksisterende kompetenceområder fra forsøgsfaget til i højere grad at omfavne teknologier, mennesker og samfund som hybride fænomener.
Downloads
Referencer
Adams, A. A. (2008). PowerPoint and the Pedagogy of Digital Media Technology. PhD thesis, Department of Secondary Education, University of Alberta https://era.library.ualberta.ca/items/50038bce-9689-4c37-b6cf-840aea564fe4
Akrich, M. (1992). The De-Scription of Technical Objects. I W. Bijker & T. Pinch (Red.), Shaping Technology, Building Society: Studies in Sociotechnical Change (s. 205–224). MIT Press.
Alliancen for teknologiforståelse. (2022). Alliancen for teknologiforståelse – fælles forståelse. https://deg.dk/files/media/document/Alliancen%20for%20Teknologiforst%C3%A5else.pdfAndersen, L. B. (2013). A travelogue of 100 laptops—Investigating Development, Actor-Network Theory & One Laptop per Child [Aarhus University]. http://laptopstudy.net
Andersen, L. B. (2021). Krydsende teknologiforståelser i teori og praksis: Fra problem til potentiale. Learning Tech, 10, 100–126. https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125621
Andersen, L. B., Danholt, P., Halskov, K., Hansen, N. B., & Lauritsen, P. (2015). Participation as a matter of concern in participatory design. CoDesign, 11(3–4), 250–261. https://doi.org/10.1080/15710882.2015.1081246
Bijker, W., & Law, J. (Eds.). (1992). Shaping technology building society: Studies in sociotechnical change. MIT Press.
Callon, M. (1986). Some Elements of a Sociology of Translation—Domestication of the Scallops and the Fishermen of St. Brieux Bay. I J. Law (Red.), Power, Action, and Belief—A New Sociology of Knowledge (s. 196–223). Routledge & Kegan Paul.
Caspersen, M. E., & Nowack, P. (2013). Computational Thinking and Practice—A Generic Approach to Computing in Danish High Schools. Proceedings of the Fifteenth Australasian Computing Education Conference, 136, 137–143.
Crawford, K., & Joler, V. (2018). Anatomy of an AI System: The Amazon Echo As An Anatomical Map of Human Labor, Data and Planetary Resources. AI Now Institute and Share Lab. https://anatomyof.ai
Danholt, P., & Gad, C. (Red.). (2021). Videnskab, teknologi og samfund: En introduktion til STS / Peter Danholt og Christiopher Gad (1. udgave). Hans Reitzel.
DiSessa, A. A. (2001). Changing minds: Computers, learning, and literacy (1. paperback ed). The MIT Press.
DLF. (2021). Politik vedr. Teknologiforståelse. https://www.dlf.org/media/14186841/politik-teknologiforstaaelse.pdf
EMU. (u.å.). Teknologiforståelse. EMU - Danmarks læringsportal. https://emu.dk/grundskole/teknologiforstaaelse?b=t5
Emam, K. E., & Koru, A. G. (2008). A Replicated Survey of IT Software Project Failures. IEEE Software, 25(5), 84–90. https://doi.org/10.1109/MS.2008.107
Haraway, D. (1988). Situated Knowledges: The Science Question in Feminism and the Privilege of Partial Perspective. Feminist Studies, 14(3), 575–599.
Hansbøl, M. (2014). Flere veje til at begribe og håndtere teknologi i professionsarbejdet. 3, 36–44.
Hansen, T. I. (2020). Teknologiforståelse som praktisk klogskab—Om variation og virksomhedsformer i teknologiforståelse som fag. Unge Pædagoger, 2020(1), 25–35.
Hachmann, R. (2022). The Cyber Weapon: Decomposing Puzzles in Unplugged Computational Thinking Practices with Computational Objects. KI - Künstliche Intelligenz, 36(1), 59–68. https://doi.org/10.1007/s13218-022-00756-8
Hughes, T. P. (1993). Networks of power: Electrification in western society, 1880 - 1930 (Softshell Books ed). John Hopkins Univ. Press.
Ihde, D. (1990). Technology and the lifeworld: From garden to earth. Indiana University Press.
Illeris, Knud (2011). Kompetence: Hvad - Hvorfor - Hvordan? Frederiksberg: Samfundslitteratur
Jensen, C. B. (2020). Cli-Fi, Education, and Speculative Futures. Comparative Education Review, 64(1), 150–152. https://doi.org/10.1086/707328.
KL. (2021). Fælles retning for folkeskolen—KLs perspektiver på hvordan vi sammen udvikler en lokal folkeskole, hvor alle børn og unge trives, lærer og får byggesten til et godt liv. KL. https://www.kl.dk/media/28972/faelles-retning-for-folkeskolen.pdf
Knowles, B. (2021). ACM TechBrief: Computing and Climate Change. ACM. https://doi.org/10.1145/3483410
Latour, B. (2006). Vi har aldrig været moderne: Et essay om symmetrisk antropologi. Hans Reitzel.
Latour, B., & Woolgar, S. (1986). Laboratory life: The construction of scientific facts. Princeton University Press.
Latour, B. (2018). Ned på jorden: Hvordan orienterer vi os politisk? (Torsten Andreasen, Overs.; 1. udgave). Information.
Latour, B. (1993). On Technical Mediation—Philosophy, Sociology , Genealogy. Common Knowledge, 3(2), 29–64.
Latour, B. (2004). How to Talk About the Body? The Normative Dimension of Science Studies. Body and Society, 10(2–3), 205–229.
Latour, B. (1993). The pasteurization of France. Harvard University Press.
Mol, A. (2002). The body multiple: Ontology in medical practice. Duke University Press.
O’Neil, C. (2016). Weapons of math destruction: How big data increases inequality and threatens democracy (First edition). Crown.
Pickering, A. (2017). The Ontological Turn: Taking Different Worlds Seriously. Social Analysis, 61(2). https://doi.org/10.3167/sa.2017.610209
Regeringen. (2022A). Danmarks digitaliseringsstrategi—Sammen om den digitale udvikling (s. 72). Finansministeriet.
Regeringen. (2022B). Ansvar for Danmark—Det politiske grundlag for Danmarks regering (s. 63).
Regeringen, KL, & Danske Regioner. (2022). Digitalisering der løfter samfundet—Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2022-2025 (Nr. 978-87-94088-41–1; s. 36).
Riise, A. B. (2022). En afklaring af fremtiden for teknologiforståelse i skolen kan nå at komme i 2022. Folkeskolen.dk. https://www.folkeskolen.dk/it-it-i-undervisningen-praksisfaglighed/en-afklaring-af-fremtiden-for-teknologiforstaelse-i-skolen-kan-na-at-komme-i-2022/4643114
Serres, M. (1995). Conversations on science, culture, and time. University of Michigan Press.
Sørensen, K. K. (2020). KL: Teknologiforståelse skal være et obligatorisk fag. Skolemonitor. https://skolemonitor.dk/nyheder/art8012962/Teknologiforst%C3%A5else-skal-v%C3%A6re-et-obligatorisk-fag
Sørensen, E. (2010). The materiality of learning: Technology and knowledge in educational practice (First paperback edition). Cambridge University Press.
DiSessa, A. A. (2001). Changing minds: Computers, learning, and literacy (1. paperback ed). The MIT Press.
Stengers, I. (1999). For en demokratisering av vitenskapene. Spartacus.
Turkle, S. (2011). Alone together: Why we expect more from technology and less from each other. Basic Books.
Edwards, P. N. (2003). Infrastructure and Modernity: Force, Time and Social Organisation in the History of Sociotechnical Systems. In T. Misa, P. Brey, & A. Feenberg (Eds.), Modernity and Technology (pp. 185–225). MIT Press. http://pne.people.si.umich.edu/PDF/infrastructure.pdf
Zuboff, S. (2019). The age of surveillance capitalism: The fight for a human future at the new frontier of power (First edition). PublicAffairs.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2023 Lars Bo Andersen, Peter Danholt, Helene Friis Ratner
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Artikler publiceret i Tidsskriftet for Læring og Medier er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 Unported Licens.
Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af Creative Commons Attribution-licensen: Navngivelse – Ikke-kommerciel - Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd). Læs om licensen på http://www.creativecommons.dk/om/.
---
På LOM.dk kan du endvidere finde artikler fra det nu nedlagte Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV). Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for UNEV artikler:
Det er forfatterne og evt. andre ophavsret indehavere, der har ophavsretten til artikler udgivet i UNEV regi, og det er en betingelse for adgang til artiklerne, at brugere anerkender og overholder de juridiske retningslinjer forbundet hermed.
- Brugere må downloade og printe én kopi af en hvilken som helst UNEV artikel mhp. private studier eller forskning.
- Det er ikke tilladt at videredistribuere artikler eller anvende disse til indtægtsdækkede aktiviteter eller kommercielle formål.
- Det er tilladt at distribuere URL’en til UNEV artikler.
