Digitale kompetencer til universitetsundervisere

Hvordan understøtter organisationen kompetenceudvikling?

Forfattere

DOI:

https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.134294

Nøgleord:

digitale kompetencer, kompetenceudvikling, organisationsudvikling, DigCompEdu, Rammeværk, Casestudie

Resumé

Det europæiske framework DigCompEdu beskriver den individuelle undervisers digitale kompetencer, og trods det anvendte Københavns Universitet frameworket i 2020 til en eksplorativ undersøgelse af, hvordan universitetet som organisation understøtter digital kompetenceudvikling. Formålet med denne øvelse var at undgå, at kompetenceudvikling bliver et individualiseret problem. Denne artikel beskriver dette arbejde og undersøger som casestudium, hvad resultatet bliver, når pædagogiske e-læringskonsulenter og systemejere bruger et individorienteret framework som DigCompEdu som analytisk værktøj. På baggrund af cases rekonstrueret fra noter, referater og observationer konkluderer vi, at frameworkets fokus på den individuelle underviser fastholder fokus på slutbrugeren for de understøttende enheder i organisationen, og at kortlægninger kan identificere, hvordan organisationen vægter sine kursus- og IT-systemtilbud i forhold til lokal uddannelseskultur. Det kan give konsulenter og systemejere en mere proaktiv rolle og hjælpe med at skabe overblik over et felt, der ofte er uoverskueligt og efterlader den individuelle underviser med en udfordrende navigationsopgave.

Downloads

Download-data er endnu ikke tilgængelig.

Forfatterbiografi

Annette Q Pedersen, Københavns Universitet

E-Læringskonsulent, Humaniora, Københavns Universitet.

Referencer

Basilotta-Gómez-Pablos, V., Matarranz, M., Casado-Aranda, L.-A., & Otto, A. (2022). Teachers’ digital competencies in higher education: A systematic literature review. International Journal of Educational Technology in Higher Education, 19(1), 8. https://doi.org/10.1186/s41239-021-00312-8

Caena, F., & Redecker, C. (2019). Aligning teacher competence frameworks to 21st century challenges: The case for the European Digital Competence Framework for Educators (Digcompedu). European Journal of Education, 54. https://doi.org/10.1111/ejed.12345

Council of Europe Education Committee (Red.). (2001). Common European framework of reference for languages: Learning, teaching, assessment (6th print). Cambridge Univ. Press.

CUTE Toolkit—CUTE Toolkit. (u.å.). Hentet 17. oktober 2022, fra https://cutetoolkit.ku.dk/

Flyvbjerg, B. (2015). Fem misforståelser om casestudiet. I Brinkmann Svend & Tanggaard Lene (Red.), & Ole Thornye & Bjørn Nake (Overs.), Kvalitative metoder: En grundbog. (2. udgave., s. 497–520). Hans Reitzel.

Grodecka, K., & Hmiedat, P. (2021, juli 2). IO1 report: Mapping. University of Copenhagen. https://cute.ku.dk/outputs/mapping/

Kampylis, P., Punie, Y., & Devine, J. (2015, december 14). Promoting Effective Digital-Age Learning: A European Framework for Digitally-Competent Educational Organisations. JRC Publications Repository. https://doi.org/10.2791/54070

Københavns Universitet. (2019, marts 25). Competencies for Universities - using Technology in Education: Putting the DigCompEdu framework into practice in the Higher Education realities. University of Copenhagen. https://cute.ku.dk/

Madelung, B. (2022). Pædagogisk kompetenceudvikling på de videregående uddannelser (1. udgave). Frydenlund.

Mercader, C., & Gairín, J. (2020). University teachers’ perception of barriers to the use of digital technologies: The importance of the academic discipline. International Journal of Educational Technology in Higher Education, 17(1), 4. https://doi.org/10.1186/s41239-020-0182-x

Online og Blended Learning. (u.å.). Hentet 17. oktober 2022, fra https://obl.ku.dk/

Redecker, C. (2017, november 28). European Framework for the Digital Competence of Educators: DigCompEdu. JRC Publications Repository. https://doi.org/10.2760/178382

Rektoratet KU. (2017, november 2). Talent og samarbejde—Strategi 2023. Københavns Universitet. https://om.ku.dk/strategi2023/

Stake, R. E. (2005). Qualitative Case Studies. I Denzin Norman K & Lincoln Yvonna S (Red.), The SAGE handbook of qualitative research (3. edition.). Sage Publications.

Ulriksen, L. M. (2004). Den implicitte studerende. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 3.

Vuorikari, R., Kluzer, S., & Punie, Y. (2022, marts 17). DigComp 2.2: The Digital Competence Framework for Citizens - With new examples of knowledge, skills and attitudes. JRC Publications Repository. https://doi.org/10.2760/115376

Aarhus Universitet. (u.å.). Aarhus Universitets strategi 2020-2025. Hentet 17. oktober 2022, fra https://www.au.dk/om/profil/strategi

Downloads

Publiceret

16-06-2023

Citation/Eksport

Pedersen, A. Q., & Isager, J. M. (2023). Digitale kompetencer til universitetsundervisere: Hvordan understøtter organisationen kompetenceudvikling?. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 16(27), 16. https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.134294

Nummer

Sektion

LOM27: Udvikling af underviserens digitale kompetencer