Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)


Læring og Medier (LOM) er et elektronisk tidsskrift om anvendelse af it og digitale medier til formidling, læring, kompetenceudvikling og samarbejde.

Meddelelser

 

Call: LOM#19 (English): Technological literacy, digital literacy and computational thinking

 

Technological literacy, digital literacy and computational thinking

Editors: Jens Jørgen Hansen, Mikala Hansbøl and Stine Ejsing-Duun

On the one hand, technological development is a condition for society in general and for the educational world specifically; and, on the other hand, a task to be dealt with. Therefore, many initiatives are being launced in the Danish educational system at the moment. In high school, "Informatics" has been introduced as an elective; this year, on an experimental basis, the Danish Ministry of Education has introduced the elective "Technological literacy" in schools; The Danish ITC Industry Association, in collaboration with various municipalities, is behind the initiative ‘Coding Class’, which involves more than 2700 school students nationwide. The point of departure of these initiatives is the need for skilled labor in the digital sector and the assumption that future society and the job market will generally require employees who poss technological literacy and more advanced IT skills.

However, students should not only possess IT skills, they should also be digitally literate. Digital literacy includes competences to be able to commit to and participate in building our society - through digital media, tools and materials. The initiatives increase the need for knowledge to qualify the role that IT and digitalization are to play in the education system and as part of the future students’ general education and competencies.


In this issue of Learning and Media we therefore focus on pedagogy and design in relation to teaching and learning with and about technology. Thus, a key question is how to label the professional competence with which students and teachers, in a qualified manner, can utilize, relate to and be co-creators of new technology: e.g., technological literacy, digital literacy, computational thinking, digital citizenship or 21st century skills? What competencies are needed and how do we get everyone qualified? The questions are many. We are looking for articles that relate to the following issues, for example:

  • • How do we define the skills and competencies that have technology as a starting point, framework, medium and / or goal? And; what is the perspective of acquiring these skills: understanding, skills, innovation or, for example, competencies for critical use, being a creative producer, responsible citizen, general education?
  • • Why are understanding of technology, digital literacy and computational thinking particularly important skills and competencies? What are the educational reasons for this?
  • • How do we design teaching and learning that can develop students’ technological literacy, digital literacy and/or computational thinking? And; what skills and competencies do such teaching activities require from the teachers / lecturers?
  • • What challenges do institutions and study programmes face in relation to building capacity and enabling further training; and how can these be handled?
 
Sendt: 2017-10-08 Mere...
 

Call: LOM#19: Teknologiforståelse, digital dannelse og computational thinking

 

Den teknologiske udvikling er på den ene side et vilkår og en rammefaktor for samfundet generelt og for uddannelsesverdenen specifikt og på den anden side en opgave. Derfor iværksættes mange initiativer i det danske uddannelsessystem for tiden. I gymnasiet er “Informatik” indført som valg- og studieretningsfag; på forsøgsbasis har Undervisningsministeriet indført valgfaget “Teknologiforståelse” i udskolingen i 2017; óg IT-Branchen i samarbejde med forskellige kommuner står bag Coding Class initiativet, der omfatter mere end 2700 folkeskoleelever på landsplan. Disse initiativer tager bl.a. udgangspunkt i et behov for uddannet arbejdskraft i den digitale sektor og antagelser om at fremtidens samfund og jobmarked i det hele taget vil forudsætte medarbejdere, der besidder teknologiforståelse og mere avancerede it-kompetencer. I dag skal eleverne/de studerende ikke blot have it-færdigheder, de skal også være digitalt dannede. Digital dannelse omfatter kompetencer til ansvarligt at kunne begå sig og tage del i at skabe samfundet - også gennem digitale medier, værktøjer og materialer.

Initiativerne fremmer et behov for viden til at kvalificere, hvilken rolle it skal spille i uddannelsessystemet og som del af fremtidens dannelse og kompetencer. I dette temanummer af tidsskriftet Læring og Medier ønsker vi derfor at sætte fokus på pædagogiske og didaktiske aspekter af undervisning med og i teknologi. Et centralt spørgsmål er således, hvad vi kalder den faglighed, hvormed elever og studerende kvalificeret kan udnytte, forholde sig til og være medskabere af ny teknologi: fx teknologiforståelse, digital dannelse, computational thinking, digitalt medborgerskab, digital literacy eller 21st century skills? Hvilke kompetencer er der brug for og hvordan får vi alle med? Spørgsmålene er mange. Vi ønsker artikler, der fx knytter an til følgende problemstillinger:

  • Hvordan definerer vi de fagligheder, der har teknologi som udgangspunkt, ramme, middel og/eller mål? Og hvad er perspektivet i forhold til at tilegne sig disse fagligheder: forståelse, færdigheder, innovation eller fx kompetencer med henblik på kritisk brug, kreativ producent, ansvarlig medborger, almen dannelse?

  • Hvorfor er teknologiforståelse, digital dannelse og computational thinking særligt vigtige fagligheder, hvad er de pædagogiske begrundelser for dette?

  • Hvordan designer vi undervisning, der kan udvikle de teknologiske fagligheder og hvilke kompetencer og fagligheder fordrer sådanne undervisningsaktiviteter af lærerne/underviserne?

  • Hvilke udfordringer har institutioner og uddannelser med at opbygge kapacitet og muliggøre efteruddannelse, og hvordan kan de håndteres?

Tidsskriftet modtager både teoretiske artikler med diskussioner der åbner vores forståelse,  udfolder begreber om teknologiforståelse, digital dannelse og computational thinking, herunder empirisk baserede artikler om undersøgelser af og erfaringer med undervisning i teknologiforståelse, digital dannelse og computational thinking i pædagogiske praksisser.

 
Sendt: 2017-10-01 Mere...
 

Tema og redaktører på kommende numre af LOM

 

Oversigt over kommende temaer og redaktører i Tidsskriftet Læring og Medier

 
Sendt: 2010-11-10 Mere...
 
Flere meddelelser...

Årg. 10, Nr. 17 (2017): LOM#17: Portfolio, refleksion og feedback

I dette nummer af LOM sætter vi sætter fokus på portfolioen og dens mange forskellige anvendelsesmuligheder ved ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Vi efterlyser artikler inden for bredden af potentialer og understøttelsesformer. Samtidig efterlyser vi artikler inden for et bredt spektrum af genrer: artikler om eksisterende erfaringer med brug af portfoliometoden, reviews af forskning og bøger om portfoliometoden, evalueringer af dens effekter og kvalitet ift. uddannelsesmæssige udfordringer, didaktiske nytænkninger af og eksperimenter med metoden, etc.

De seneste år er portfolioen som lærings-, undervisnings- og evalueringsform blevet en integreret del på mange forskellige niveauer i uddannelsessystemet. Portfolioen er for de lærende et redskab til at dokumentere og reflektere over deres forståelse af egen læring. For underviseren kan portfolioen være med til at skabe sammenhæng og progression i undervisningen og være en metode til at få indsigt i de lærendes læringsudbytte. Som evalueringsredskab er ideen med portfolioen, at den kan synliggøre læring i bred forstand og dermed åbne for nuanceret evaluering af den lærendes udvikling, ligesom den er med til at facilitere feedback.

Progressionen kan tænkes ift. mange aspekter: udvikling af enten faglig viden i fag, på tværs af fag eller ift.  forskellige anvendelseskontekster eller af mere implicit viden i form af fx socialisering til uddannelsessystemet, trivsel eller motivation. Samtidig kan der opereres med mange forskellige progressionsforståelser, hvor en central distinktion går på forholdet mellem lineær og planlagt progression på den ene side og mere processuel eller cirkulær progression på den anden side. Spørgsmålet er således, hvilke muligheder der knytter sig specifikt til portfolioen.

Også refleksion er et mangespektret begreb med mange underkategorier eller afledte/relaterede begreber som ’kritisk refleksion’, ’refleksiv tænkning’, ’refleksiv bevidsthed’, ’selv-refleksion’, ’refleksion i handling’, ’refleksion over handling’, ’metakognition’, ’metalæring’, etc. Igen er det centralt at belyse, hvori portfolioens potentiale i forhold hertil kan forstås, og hvilke muligheder, dette giver.  

Portfolioens potentiale synes bredt forankret, og dette kan understøttes af forskellige teknologier: blogs, wikier, virtuelle mapper, deciderede portfolioværktøjer m.m.

I dette temanummer søger vi at belyse følgende problemstillinger gerne med baggrund i evalueringer af konkrete portfolioforløb:

  • Definition: Hvad kan en portfolio være og hvad er dens rolle i forskellige pædagogiske sammenhænge?
  • Anvendelsesmuligheder: Hvad er portfolioens anvendelsesmuligheder som lærings-, undervisnings- og evalueringsform?
  • Kvalitet: Hvad er portfoliometodens kvalitet og effekt for læring og undervisning?
  • Teknologi: Hvilke teknologier understøtter portfolioens opbygning og brug, og hvad er de forskellige teknologiers potentiale?
  • Integration af feedback: Feedback kan organiseres på forskellig vis – selvfeedback, peer-feedback, underviserfeedback – og have forskelligt fokus – præstationer, processer og udviklinger inden for et fagligt felt. Hvordan kan feedback integreres i portfolioen?
  • Progression: Hvordan kan koblingen mellem portfolioen og progression forstås?
  • Refleksion: Hvordan understøttes den lærendes refleksion ifm. portfolioforløb, og hvilken betydning har refleksion for læringsudbyttet?

Indholdsfortegnelse

Redaktionelt

Ane Qvortrup, Jens Jørgen Hansen, Inger-Marie Falgren Christensen
PDF

Artikler

Christina Højlund, Jeppe Egendahl, Lene Mark
PDF
Laila Kjærbæk, Inger-Marie Falgren Christensen
PDF
Jens Jørgen Hansen, Nina Bonderup Dohn
PDF
Ditte Jacobsen, Jesper Glarborg Bahrenscheer
PDF
Ane Qvortrup, Tina Bering Keiding
PDF

Artikler uden for tema

Mikkel Hvidtfeldt Andersen
PDF
Denne webside bruger cookies til at lave statistik over trafikken på siden. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies.
OK