Learning Tech

Danmark er kendt for at have et af verdens mest digitaliserede under- visningssystemer, hvilket er resultatet af en omfattende indsats for at digitalisere læremiddelmarkedet, herunder en statslig støtteordning, der dækkede 50% af udgifterne til digitale læremidler fra 2012 til 2017. Ifølge PISA 2022 bruger danske 15-årige elever i gennemsnit 3,8 timer dagligt på digitale redskaber i skoletiden, hvilket placerer Danmark på en suveræn førsteplads blandt OECD-landene. ICILS-undersøgelsen fra 2018 viste desuden, at danske elevers computer- og informations- kompetencer er blandt de højeste i verden.

Denne stigende digitalisering har ført til debatter om fordele og ulemper ved brugen af digitale læremidler, herunder bekymringer om, hvorvidt skærmtid fylder for meget i skolen, og om en tilbageven- den til mere analog undervisning kunne fremme fordybelse og kon- centration. Men hvad siger forskningen egentlig?

Med dette temanummer har Learning Tech fornøjelsen af at præ- sentere fire forskningsartikler, der bidrager med både empiriske un- dersøgelser og teoretiske overvejelser, der kan kvalificere den offent- lige debat og give indsigt i konsekvenserne af både digitale og analoge læremidler samt tilhørende undervisningsdesigns for undervisning, læring, didaktik og uddannelse generelt.

I artiklen Fra fysisk til virtuel undervisning udforsker Kaspar Kjem- trup og Christine Nadja Suadicani interaktive værktøjer og didaktiske metoders betydning for studerendes deltagelse og sociale interaktio- ner i onlineundervisning. Studiet er baseret på netnografisk undersø- gelse af to 100% online skoler og viser en betydningsfuld sammenhængmellem anvendelsen af kameraer og digitale interaktionsværktøjer og graden af samspil og sociale interaktioner i undervisningen. Forfat- terne peger på redidaktisering af onlineundervisning som nøglen til bedre og mere engagerende onlineundervisning.

Artiklen Tryllepinde i skolen – om begær og forviklede materialiteter i danskfaget af Michael Peter Jensen og Thomas Roed Heiden introducerer et posthumant perspektiv på, hvordan ikke- familiære materialiteter som tryllepindekan producere et begær, som bidrager til at forstyrre rummet for læring med uforudsigelighed og fantasi. Forfatterne argumenterer for betydningen af det uforudsigelige som et modsvar til et mere kontrollerende design- perspektiv påuddannelse og undervisning. Teoretisk tager forfatterne afsæt i posthumanistiske teorier om begær og assemblager. Artiklen undersøger videoempiri fra danskundervisning i 1. og 7. klasse, hvor både analoge og digitale læremidler er repræsenterede. Artiklens analyser afslører, hvordan tryllepinde kan frigøre læringsrum og facilitere agens blandt eleverne. Forfatterne argumenterer for, at der er et behov for at frigøre læringsrum, således at der er plads til det uforudsigelige og elevagens.

Stine Ejsing-Duun, Lasse Stege Bredgaard Hansen, Maria Damlund, Peter Stenkilde og Anne Gottlieb undersøger i artiklen Prototyping i naturfag, hvordan prototyping kan anvendes i natur- fagsundervisningen til at fremme elevers undersøgelses- og modelleringskompetencer gennem en designproces, hvor både digitale og analoge teknologier spiller en rolle. Gennem tre cases fra danske folkeskoler viser artiklen, hvordan elever ved hjælp af en engineering-tilgang skaber prototyper af broer. Prototyping fungerer både som en måde at undersøge og manifestere designidéer på, ogcasestudiet fremhæver, at denne metode ikke kun fremmer hands- on-læring, men også styrker elevernes evne til kritisk at vælge og anvende teknologiske ressourcer.

Temaredaktionen
Rasmus Leth Jørnø, Susanne Dau & Stig Toke Gissel